x
Annonce
Læserbrev

Kommunale sygdage. Tilfredse medarbejdere skal være første prioritet

Debat: Jeg er ikke rystet, jeg er dybt chokeret, når jeg læser Dagbladet Holstebro den 3. februar angående sygedage hos ansatte i Holstebro Kommune.

Jamen, er I fuldstændig fra forstanden nede på borgen? Hvor mange virksomheder i den private sektor, tror du, hr. Jens Beir Damgaard, der kunne overleve en så stor sygdoms procent? Det skal jeg fortælle dig, absolut ingen! Jeres ledelsesstil indenfor kommunen er så dårlig eller ikke eksisterende, at man tror det er løgn. Få nu en dialog med dem, der går på gulvet. Hvad er det, der skal til, for at de er glade for at komme på arbejde, og gør dem glade for at have været på arbejde, se det er sagens kerne!

Start med en anonym undersøgelse, hvor personalet kan ytre sig både positivt og negativt. Der kunne spørgsmålene være for eksempel: 1. Det, din leder beder dig om, kunne han/hun selv gøre det? 2. Ser din leder positivt på de opgaver, du fuldfører? 3. Får du ros for dit arbejde? 4. Er du glad for at komme på arbejde? Og så videre.

En opringning, Hr Beier, så skal jeg nok hjælpe til. I skal vende det hele om, sådan at I får tilfredse medarbejdere som første prioritet. Næste prioritet er kvalitet, og som nummer tre økonomi. Jeg ved ikke, om det er svært at forstå, men sådan hænger tingene sammen. Jo flere glade medarbejdere du har, jo bedre resultat får du, særligt økonomisk!

Jeg kørte igennem Mejdal forleden, hvor jeg udenfor BUM så et skilt hvorpå stod "her udvikler vi mennesker". Så tænkte jeg straks, der burde stå et skilt nede på borgen med "her nedgør vi mennesker". For det er det, I er igang med! I hæver jeres lede hyre, hvor bliver dårligere og dårligere stillet. Det er fandme ikke i orden!

Må Sputnik bevare Holstebro.

Erik Sputnik Jakobsen. Arkivfoto: Tommy Kofoed
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce