Annonce
Struer

Kommunaldirektør: Min fejl, at byrådet ikke blev informeret

Kommunaldirektøren i Struer Kommune, Mads Gammelmark, fandt først ud af, at kæden var hoppet af et par timer før byrådsmødet i Struer tirsdag aften. Arkivfoto: Morten Stricker
Venstre havde lagt borgmester Niels Viggo Lynghøj på risten. Kommunaldirektøren påtager sig nu det fulde ansvar for, at byrådsmedlemmerne aldrig fik besked om, at der var truffet en borgmesterbeslutning om at genåbne for anvisninger til plejehjemmet i Asp.

Struer: Kommunaldirektøren i Struer Kommune, Mads Gammelmark, lægger sig fladt ned og påtager sig ansvaret for, at hverken udvalgsmedlemmerne i social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget eller de øvrige byrådsmedlemmer blev informeret, da borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) for to uger siden traf en borgmesterbeslutning om at genåbne for anvisninger til plejehjemmet i Asp.

Niels Viggo Lynghøj traf beslutningen, efter at han først havde været urokkelig modstander af et beslutningsforslag, som blev fremsat af næstformanden i social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, Lene Houe (V), under byrådsmødet 28. maj.

Et beslutningsforslag, som netop gik ud på at genåbne for de kommunale anvisninger til plejehjemmet i Asp, selv om det bliver lukket af Struer Kommune og drevet videre som friplejehjem af Danske Diakonhjem, når det nye plejecenter i Bangs Have inde i Struer by står klar til indvielse 1. september.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti blev nedstemt.

Annonce

Jeg var overbevist om, at der var sendt information om borgmesterbeslutningen ud til alle byrådsmedlemmer. Jeg tog det som en selvfølge. Vi har gennem hele forløbet været meget opmærksomme på at få gjort det rigtige.

Mads Gammelmark, kommunaldirektør, Struer Kommune

Ophedet debat

Borgmester Niels Viggo Lynghøj og den socialdemokratiske byrådsgruppe bakkede sammen med Peter Vestergaard fra Det Radikale Venstre op om udvalgsformanden, Grethe Hestbech fra SF, som havde fået flertal for en afvisning af Lene Houe's forslag på et forudgående udvalgsmøde.

- Men kommer der en konkret henvendelse, må vi jo se på det, sagde Niels Viggo Lynghøj i dagene efter en ophedet debat i byrådet, hvor Venstre Konservative og Dansk Folkeparti havde argumenteret for det rimelige i at lade den enkelte borgers behov gå forud for systemet.

Udfaldet blev den omdiskuterede borgmesterbeslutning, som nu har givet en 86-årig mand fra Asp mulighed for at få sit højeste ønske om en plejehjemsplads i Asp opfyldt - med mulighed for at blive boende, som han også ønsker det - når Danske Diakonhjem overtager driften 1. september.

Den går bare ikke

Tirsdag aften forsøgte formanden for Vestres byrådsgruppe, Mads Jakobsen, at fravriste borgmester Niels Viggo Lynghøj en forklaring på, hvad der havde fået ham til at ændre kurs og gå direkte op imod en byrådsbeslutning, han selv havde været med til at trumfe igennem under byrådsmødet 28. maj.

Som udgangspunkt ikke for at få beslutningen omstødt.

- Vi kan kun være glade for, at borgmesteren er kommet til fornuft, og at den 86-årige mand fra Asp får opfyldt sit ønske om en plejebolig, konstaterede Mads Jakobsen.

- Men hvad skete der lige?, lød spørgsmålet fra Mads Jakobsen, da han under spørgetiden efter den åbne del af byrådsmødet i Struer tirsdag aften forsøgte at få Niels Viggo Lynghøj til at afgive forklaring, så tilhørerne også kunne få indblik i, hvad der lå til grund for borgmesterens enegang i sagen - og den manglende information om beslutningen.

- Det går bare ikke, at vi skal have den slags oplysninger fra de pårørende og fra avisen, understregede både Lene Houe og Mads Jakobsen forud for byrådsmødet tirsdag aften

Kæden hoppet af

Kommunaldirektøren i Struer Kommune, Mads Gammelmark, påtager sig nu det fulde ansvar for, at byrådsmedlemmerne ikke blev informeret.

Under den lukkede del af byrådsmødet kunne borgmester Niels Viggo Lynghøj fortælle, at han havde en formodning om, at informationen var givet videre byrådsmedlemmerne - og det var også her kommunaldirektøren, Mads Gammelmark, måtte erkende, at kæden var hoppet af.

- Jeg var overbevist om, at der var sendt information om borgmesterbeslutningen ud til alle byrådsmedlemmer. Jeg tog det som en selvfølge. Vi har gennem hele forløbet været meget opmærksomme på at få gjort det rigtige, understreger han og fortæller, at det først var ved 15.30-tiden tirsdag eftermiddag og altså kun et par timer inden byrådsmødet, at han blev klar over, at det ikke var sket.

- Byrådet skulle selvfølgelig have været informeret, understreger han.

Sagen er dermed sat i bero, indtil byrådet formelt skal godkende borgmesterbeslutningen om at genåbne for anvisninger til plejehjemmet i Asp under et byrådsmøde sidst i august.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce