Annonce
Kultur

Kommer 90'erne igen? Den er svær, siger bagmanden

Riffi Haddaoui, der er hovedmanden bag "Vi elsker 90'erne"-karavanen, er glad for udviklingen i Holstebro, men byen er også et af de mindre spillesteder, hvilket gør fremtiden uvis. Foto: Johan Gadegaard
Vi elsker 90'ernes hovedarrangør Riffi Haddaoui roser Holstebro, men kan endnu ikke garantere, at "lille" Holstebro kan blive ved at følge de store byer og den vækst, festivalen er inde i.

Holstebro: Forholdet mellem Holstebro og "Vi elsker 90'erne" blev aldrig et "one-hit-wonder".

Det er nærmere blevet en ørehænger.

For tredje år i træk spillede festivalen i weekenden med en lang række kunstnere, der ramte deres karrieres tinder i 1990'erne og 00'erne.

Men bliver duetten en evergreen?

- Det er en svær bølgegang, erkender Riffi Haddaoui, der står bag de ni shows i henholdsvis Danmark og Sverige.

Han har ellers masser af ros til den vestligste bastion.

- "Vi elsker 90'erne" har fået et godt fodfæste i Holstebro med stigende lokal opbakning. Vi slog rekord i år og ser en enorm opbakning fra Holstebro Kommune, publikum, Jan Nonboe og Søren Berthelsen (de lokale arrangører, red.), siger Riffi Haddaoui.

Men er det nok til, at der er genvalg til turnéens mindste spillested?

- Vi skal hele tiden udvikle os, og derfor bliver hele setuppet både større og dyrere, og med det kommer større forventninger, som vi prøver at leve op til. Det kræver flere gæster, fordi vi sætter højere krav til os selv, siger Riffi Haddaoui.

Annonce

To-tre uger

Jan Nonboe vil gå efter 1500 flere publikummer næste år og hæfter sig ved, at Holstebro udmærker sig på de frivillige.

- Personligt kan jeg kun være et sted og ikke de 324 andre steder, hvor en frivillig står. Af den grund er det vigtigt, at niveauet og tilliden er stor, og derfor gør det mig bare så glad, at de efter 14 timers frivilligt arbejde kun siger: "Vi er klar igen næste år". Det er også noget, vi får ros for fra Riffi Haddaoui. "Vi elsker 90'erne" blev en kæmpe succes i Holstebro i år, men næste år skal vi være endnu større og endnu mere ambitiøse, siger Jan Nonboe og tilføjer, at med et stadigt større budget til kunstnere presses "lille" Holstebro på indtjeningen.

Men hvorfor så overhovedet vælge Holstebro til at begynde med? Det handler om både at være dækket ind på danmarkskortet samt at finde passionerede arrangører, siger Riffi Haddaoui:

- Nu vil vi se tiden an i to til tre uger og dernæst finde ud af, om Holstebro giver mening for os. Der er ingen tvivl om, at hele "Vi elsker"-karavanen elsker Holstebro, byens gæstfrihed og så videre, så vi må håbe og krydse fingre for, at byen også er på turnéplanen i 2020.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce