Annonce
Danmark

Kommentator: Kristian Jensen bliver brugt som prygelknabe

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Venstreformanden har haft brug for at statuere et eksempel. Derfor slår han hårdt ned på Kristian Jensen.

I Venstre har man brystet sig af, at der er højt til loftet og langt til døren.

Men den konsekvens, det har fået for Kristian Jensen at give et interview til Jyllands-Posten om sine tanker om et reformsamarbejde hen over midten, viser helt tydeligt, at det ikke er tilfældet.

Det vurderer Jarl Cordua, politisk kommentator med en fortid i partiet Venstre.

- Man kan ikke mene, hvad som helst. Særligt ikke når det udfordrer formanden, og når man er tidligere næstformand, siger han.

I søndagens Jyllands-Posten opfordrer Kristian Jensen, som indtil for knap fem måneder siden var partiets næstformand, til, at Venstre, Socialdemokratiet, De Radikale og De Konservative et øjeblik dropper de politiske kampe.

I stedet bør de gå sammen om at lave en reformplan for de næste ti år.

Den udmelding havde han dog ikke på forhånd klappet af med Venstres ledelse. Det har fået den konsekvens, at han har fået frataget sit ordførerskab og alle udvalgsposter.

- Det var en gylden mulighed for Jakob Ellemann til at skære igennem og trække grænsen op for, hvad man kan tillade sig i Venstre. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det et forsøg på at få kontrol, siger Jarl Cordua.

Interviewet med Kristian Jensen kommer, efter at Jakob Ellemann-Jensen - siden han overtog posten som formand for partiet - er blevet beskyldt for at mangle et politisk projekt.

Den seneste tid har blandt andre partiets næstformand, Inger Støjberg, udtalt sig på kant med partiets officielle linje - blandt andet om udlændingespørgsmål.

Den hårde straf, som Kristian Jensen har fået af partiets ledelse, er et signal til hende og andre medlemmer, vurderer Cordua.

- Han kan bruge Kristian Jensen som en slags prygelknabe, og han kan blive eksemplet på, hvor galt, det kan gå. Det vil klart blive læst som en advarsel, siger han.

- Havde det været over for Støjberg, havde det haft langt større konsekvenser. Nu kan man bare skifte arktisordfører, og så er man videre.

Jarl Cordua undrer sig dog over, at Kristian Jensen, som har 20 års erfaring i toppolitik og flere ministerposter på cv'et, ikke har haft øje for, hvad han kan tale om i et interview med en stor morgenavis.

- Det er lidt historien om Kristian Jensen de seneste par år, hvor han spiller sine kort forkert og fejlvurderer situationen gang på gang, siger han.

Cordua henviser til, at Kristian Jensen i sommer i et interview med Berlingske gik i rette med daværende formand Lars Løkke Rasmussen og hans tanker om en SV-regering.

Ifølge den politiske redaktør på avisen Danmark, Thomas Funding, er det mest sandsynlige, at Kristian Jensen godt har vidst, at soloforslaget ikke ville være populært i partiledelsen.

Og med det har den tidligere næstformand nu reelt udspillet sin rolle i partiet, mener Funding.

- Han kommer ikke til at spille nogen som helst rolle for Venstre i det interne arbejde. Han kan sætte sig ned på bageste række i Venstres gruppe, og så kan han ellers passe sig selv.

- Han kommer ikke til at blive involveret eller brugt til noget som helst i lang tid. Han skal virkelig, hvis han vil tilbage, gøre sig fortjent til det, siger Thomas Funding.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Formen blev testet i Struer

Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];