Annonce
Danmark

Kommentator: Kommunal udligning har gjort alle sure i 40 år

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Økonomisk udligning deler alt og alle i politik, men kritikken er dog skarpere denne gang, mener Hans Engell.

Den 31. januar præsenterede regeringen sit udspil til en reform af den kommunale udligning. Og udløste dermed en sand storm af protester og harme blandt folketingspolitikere og borgmestre i hele landet.

Annonce

Ifølge politisk kommentator Hans Engell var det ganske forventeligt. Og noget, der er sket regelmæssigt i en menneskealder.

- Jeg har selv fulgt udligningsforhandlinger siden slutningen af 1970'erne, så i 40 år har jeg fulgt optakt, forhandlinger og resultater på det her område.

- Og det følger altid det samme mønster. Udligning deler alt og alle i politik. Også internt i folketingsgrupperne.

- For det handler i den grad om penge, og tegnebogen er som bekendt nabo til hjertet, siger Hans Engell.

Fredag har bygen af vrede og kritik nået et nyt højdepunkt. I Jyllands-Posten er borgmestre vrede over, at de kan komme til at hæve skatterne. I Berlingske mener flere borgmestre fra Venstre og De Konservative, at de kommer til at bidrage for meget.

I Ekstra Bladet mener flere socialdemokratiske borgmestre, at de enten får for lidt ekstra eller skal afgive for meget. I B.T. mener borgmestre, at de bliver straffet for at få flere i arbejde, og til Fyens Stiftstidende siger fynske borgmestre, at forslaget vil skævvride øen.

Det er lidet overraskende, siger Hans Engell:

- Det er jo rå politik. For vi er nede i, hvad de enkelte borgmestre kan eller ikke kan økonomisk.

- Og vi taler om en reformtype, der typisk holder i ganske mange år. Så der er rigtigt meget på spil for dem, siger Hans Engell og noterer sig:

- Men nu er det selvfølgelig også sådan i politik, at dem, der er glade og tilfredse, hører man ikke meget fra.

Mens kommentatoren altså genkender forløbet, opfatter han, at den kritik, der lyder fra borgmestre, er blevet stærkere denne gang.

- Jeg synes, at denne runde har en betydelig bitterhed og skarphed, som jeg ikke synes, vi har set før.

- Og det tror jeg, hænger sammen med, at det på mange måder er blevet sværere at være kommune. Mange har store problemer, siger Hans Engell.

Det er ikke kun borgmestrene, der har fundet de hårde ord frem. Venstre vil ikke deltage i forhandlingerne med regeringen, før flere data fra reformen bliver præsenteret.

Netop Venstre er nøglen til, om der kan gennemføres en reform. Uden partiets deltagelse tror Hans Engell ikke, at reformen bliver til noget og droppes i god tid inden det kommende kommunalvalg i 2021.

- Det mest spændende bliver, om det lykkes at lave en bred aftale.

- Udligningsforhandlinger egner sig bedst til, at de to store borgmesterpartier, Venstre og Socialdemokratiet, laver en aftale en mørk nattetime og så lader stormen af læserbreve, borgmestre, der går amok og skælder ud, drive over, siger kommentatoren.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce