Annonce
Kultur

Kommentar: Selv en smuk fest må ikke hvile på laurbærrene

Vejret var en af årets helt store udfrodringer for årets Smukfest i Skanderborg, men alligevel lykkedes det at skabe en fest langt det meste af tiden. Her er det publikum til Liam Gallagher-koncert. Foto: Axel Schütt
Vejrguderne var ikke på 40-års-jubilarens side, men med kyndig erfaring, effektivitet og humør gik det hele alligevel. Smukfest bør dog stramme ballerne, mener tre af de journalister, der dækkede festen i Bøgeskoven. Læs deres vurdering her.

Den fyrretyvende festival i Bøgeskoven ved Skanderborg er netop slut, og selv om regnen med jævne mellemrum sendte kaskader af vand ned over de dagligt 55.000 besøgende, endte det hele alligevel, som det skulle.

Selve festen blev igen den helt store vinder, og samlet set må vi nok engang kalde Smukfest en succes med mainstream-musik for enhver smag og oplevelser og underholdning for Gud og hvermand. En folkefest.

Men - for der er et men - hvis den i de næste 40 år fortsat skal blande sig i toppen af landets bedste festivaler, skal den lige stoppe op en tur og se indad. Hvor er den på vej hen, hviler den for meget på laurbærrene, og hvordan bevarer den sin identitet?

Vi har set på en håndfuld emner, hvor der både er plads til ris og ros.

Annonce

1. Musikken

En af Smukfests helt store kompetencer er at samle folk på tværs af generationer, og i år var ingen undtagelse. The Minds of 99, Nephew, Nik & Jay, Suede, Saveus og topnavnet Robbie Williams gjorde det alle i bedste stil.

Men generelt var der alt for meget metervare og alt for mange rytmer, der var flade som en pandekage og ikke mættede hjernerne. Og bare fordi man er på festival, behøver hjernen ikke at blive slået helt fra.

Vi vil opfordre til at tænke mere fremad, så musikken rigtig kan stikke af. Hvordan kan vi få Rihannas, Becks og Sias musikalske lillebrødre og -søstre til at komme og spille den nye musik? Gerne mere af Jadas gode pop, og mindre fund fra de hengemte skuffer - Dodo & the Dodos har vi hørt.

Og der skal være mindre mandeklub. Ind med flere kvinder - det siger sig selv! Tænk engang, der var nul kvindelige hovednavne på plakaten ... Og man skulle se langt efter kvindelige musikere, også i bandsene, på de fire scener.

På med tænkehatten, og drop laurbærkransen.

2. Pladsen

Smukfest har 40 års erfaring i at tilpasse sig vejret, og det mærkede man tydeligt i år, da regnen skabte udfordringer. Stor ros for uden tøven at rykke ud med de nødvendige remedier, der gjorde alting lettere for gæsterne, og for altid at forsøge at forbedre indretningen og fremkommeligheden på den store festivalplads.

De nye gennemgange fra området ved Bøgescenen virker dog ikke helt gennemtænkte. Alt for stejle og med (store) småsten som underlag er de nærmest en dødsfælde for berusede festivalgæster - især i glat føre som i år.

Ofte roser vi også Smukfest for at tænke i nye pudsigheder og finurligheder, som netop er noget af den røde tråd i festivalen, og som er lykkedes så godt i årtier.

I år sad den altså bare ikke lige i skabet. En mindelund for Kim Larsen var nærmest latterlig og uværdig, Ønskeøen som et nyt område var middelmådig, og installationen "Smukfest Real Time" var usynlig og uforståelig.

Det er, som om der mangler selvkritik, og at idéerne ikke bliver fulgt helt til dørs. Måske bør festivalen tænke endnu større tanker. For når niveauet er som i år, kommer den til at fremstå både provinsiel og røvballeagtig.

3. Maden

Det er på tide at ruske op i maden på Smukfest - det er alt for meget det samme år efter år, og der er alt for få tilbud, der svarer til den tid, vi lever i. Med Jordens klimaudfordringer bør en festival af denne størrelse være et forbillede. Kig mod nord og Aarhus, hvor Northside har bæredygtighed og økologi øverst på menuen.

Der er enkelte positive tiltag, men der bør tænkes endnu grønnere tanker. Ikke blot et bedre samarbejde mellem boder og restauranter for at undgå madspild, større krav til råvarerne og deres baggrund, men også gerne krav om stolthed og glæde langet over disken i samme portion som maden.

Drop nu al den ligegyldige mad, der hører et tidligere årti til, og tænk i nye baner og nye smage, der vil gavne ikke blot festivalen og dens gæster, men også miljøet og klimaet.

4. Jubilæumsfejring

Der har med stigende intensitet de sidste to år været lagt op til en fejring af 40-års jubilæet, der ville give genlyd langt udover den grønne skovs grænser. Vi så skilte og plakater og hørte en masse snak, men ellers var det ikke noget, vi lagde mærke til. Hvor var festfyrværkeriet både bogstavelig talt og i overført betydning? Hvor var den farverige historie udover på plancher og plakater, og hvor var den ekstra gejst og energi, der skulle gøre festival nummer 40 til noget særligt?

Jovist, der var som to gange tidligere i historien en jubilæumskoncert, men udover lidt stjernedrys her og der blev den gabende lang og uopfindsom. Hverken den røde tråd eller det overraskende moment var at finde, og til sidst blev det bare tåkrummende amatøragtigt med Martin Brygmann og Brødrene Olsen (hvad i alverden skulle de her?) som rosinerne i pølseenden.

Den Smuk-parade og ølstafet, Fadfetten, der skulle skyde fejringen i gang, endte med at være en lunken fis, som publikum aldrig rigtig opdagede (eller lugtede).

Hvor kunne man dog have gjort meget for at markere milepælen. Men Smukfest 2019 blev bare en Smukfest som de foregående, og det var en skam.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce