Annonce
Sport

Kommentar: EM-turneringen der aldrig kom i gang

Mikkel Hansen og Danmark formåede aldrig at komme rigtigt ind i EM-turneringen, før den var forbi. Foto: Liselotte Sabroe, Scanpix.
Danmark bestilte selv sin returbillet med præstationerne mod Island og Ungarn. Derfor kom turneringen aldrig for alvor i gang for danskerne.Profiler langt fra højeste niveau, en søgende landstræner og manglende selvsikkerhed er tre bud på en forklaring.

Mens disse linjer skrives, render to landshold rundt og varmer op til kamp nede på gulvet i Malmö Arena.

Det ene hold er Rusland. Det andet hold er verdensmester og olympisk mester.

De to hold har groft sagt kun to ting til fælles. Efter blot to kampe ved EM er de begge slået ud af turneringen. Knækket af Island og Ungarn.

Den anden ting, de har til fælles, er apatien. Den kamp, de skal spille om lidt, er fuldstændig betydningsløs.

Danmarks tidlige EM-exit er ikke bare en gigantisk skuffelse for det danske håndboldlandshold og den fanskare, der er i millionstørrelsen. Det er også en kæmpe streg i regningen for de svenske arrangører, der regnede med at have et stort dansk publikum i Malmø i endnu en uge. Og det er måske en endnu større streg i regningen for TV2 Danmark, der skal sende fra slutrunden i halvanden uge mere. En slutrunde uden Danmark.

Det er bad for business, som det hedder med et angelsaksisk udtryk.

Annonce

Danmark-Rusland

Du kan læse om Danmarks betydningsløse kamp mod Rusland på nettet.

Her kan du også finde reaktioner fra danske spillere og træner Nikolaj Jacobsen.

Forvaltede skæbnen dårligt

Uden Danmarks deltagelse falder interessen vel med omkring 95 procent. Hånden på hjertet: Hvor mange uden for håndbold-hipster-segmentet rydder kalenderen for at følge med i, hvordan det går Portugal, Hviderusland og Slovenien fremad i turneringen?

Næppe mange.

- Nu er Danmarks skæbne i islandske hænder, lød det inden Islands kamp mod Ungarn.

Som den islandske veteranfløj, Gudjon Valur Sigurdsson så rigtigt replicerede:

- Danmarks skæbne er IKKE i vores hænder. I tror, alting drejer sig om jer.

Det var et ret stærkt svar. Manden havde jo ret. Danmark har altid skæbnen i egne hænder. Og den skæbne blev forvaltet på skidt vis i lørdagens kamp mod Island og på meget, meget skidt vis i mandagens kamp mod Ungarn.

Manglende formåen

Mens disse linjer skrives, stiller de russiske og danske spillere sig klar til nationalmelodier nede på halgulvet. Oppe på storskærmen mumler danskerne lidt med på teksten til "Der er et yndigt land".

Turneringen har været alt andet end yndig. Eller ved nærmere eftertanke er den jo slet ikke begyndt, før den er ovre for Danmarks vedkommende.

Danskerne har tidligere spillet turneringer, hvor holdet måske er kommet lidt tungt i gang, men alligevel vundet sine kampe. Sådan gik det ikke denne gang.

Man kan sige, at turneringsstrukturen ramte Danmark som en hammer. Allerede efter åbningsnederlaget mod Island havde Danmark pistolen for panden. Uafgjort mod Ungarn sørgede for, at fingeren stadig afventede på aftrækkeren. Det blev så alligevel Ungarns lod at trykke af. Det gjorde holdet, da det klarede sin egen forretning ved at slå Island i den sidste kamp.

Danmark kunne også selv have klaret jobbet. Det gjorde holdet ikke. Det formåede holdet ikke.

Tre bud på årsager

Der kan findes mange årsager til, at Danmark ikke levede op til favoritværdigheden. Og jeg fastholder, hvad jeg mente inden turneringen. Danmark var storfavorit til at vinde EM. Det viste træningsturneringen i Frankrig, hvor holdet vandt begge sine kampe. Mod et fransk hold, der godt nok allerede dér viste de svaghedstegn, der også har sendt dem ud af EM. Men også mod et norsk hold, der har set virkelig godt ud ved slutrunden.

Sat op ganske sort-hvidt ser jeg tre hovedårsager til, at Danmark har præsteret sin dårligste slutrunde i 15 år. Og det skal selvfølgelig tages med det forbehold, at det er vurderet på de to kampe mod Island og Ungarn samt interviews med aktørerne over mindre end en uge.

For det første var der for mange profiler, der svigtede. Niklas Landin var ikke på toppen i den første kamp, og offensive profiler som Mikkel Hansen og Rasmus Lauge var helt neutraliserede i anden kamp. Og så var Magnus Landins skadesfravær i de to første kampe et stort savn for Danmark.

For det andet virkede det som om, landstræner Nikolaj Jacobsen begyndte at tænke defensivt. Fraværet af Magnus Landin gav naturligvis nogle store udfordringer i balancen mellem forsvar og angreb, men måske gjorde landstræneren udfordringerne for store for sig selv og holdet. Det var som om, hensynet til defensiven undertiden kom til at stå foran hensynet til offensiven. Og dertil fik spillere som Jacob Holm og Lasse Andersson aldrig den store tillid til at vise, hvad de kunne. Førstnævnte nåede slet ikke i aktion.

For det tredje - og det blev måske allermest afgørende - virkede danskerne hårdt ramt på selvtilliden. En påstand, der i øvrigt bakkes op af flere spillere. Det er uforståeligt, hvorfor Danmark aldrig formåede at slippe tøjlerne og bare give pokker i alt. Hvordan en verdensmester og olympisk mester, der tilmed spillede glimrende i optakten til slutrunden, i den grad kan ligne et hold blottet for tro på egne evner, er for mig uforklarligt. Og de spillere, jeg har interviewet de seneste dage, har heller ikke kunnet give en forklaring. De fleste har blot medgivet, at der har været noget om snakken.

Ligegyldig kamp mod Rusland

Mens jeg skriver disse linjer, går de danske tilskuere i Malmø nærmest i ekstase over hver eneste danske scoring i kampen mod Rusland. Som om de nægter at erkende konsekvensen af Ungarns sejr over Island. Eller rettere sagt konsekvensen af Danmarks uafgjorte kamp mod Ungarn og nederlaget mod Island.

Mens jeg skriver disse linjer, fører Rusland med 10-8 over Danmark.

Og mens jeg skriver disse linjer, er jeg klar over hvor uendeligt ligegyldigt, resultatet af kampen er.

Danmark er ude af EM, før turneringen for alvor kom i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Annonce