Annonce
Erhverv

Kommentar: DI-undersøgelse er lidt for meget skønhedskonkurrence

Kommunerne går højt op i at ligge lunt i DI's årlige måling af "erhvervsvenlighed", men den kan ikke stå alene som det endegyldige svar på, om den ene kommune er bedre end naboen. Illustration: Jens Nex
Ikast-Brande blev igen den ”mest erhvervsvenlige” kommune, men der er grund til at spise ranglisten med et gran salt.

RETTELSE: Det fremgik oprindeligt af kommentaren, at den lokale DI-formands undren over Struers bundplacering kunne tolkes som hans "erkendelse" af, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Det har Dansk Industri afvist i en henvendelse til redaktionen. Tekstafsnittet er derfor redigeret. Vi beklager den upræcise tolkning af citatet.

KOMMENTAR: Da jeg købte en ny bil for halvandet år siden, blev jeg ringet op af forhandleren. Han bønfaldt mig om at give ham max-score i importørens evalueringsskema, for ellers havde han ikke en chance for at være med i konkurrencen om at blive årets forhandler.

Den samme lobby-indsats er utvivlsomt foregået forud for Dansk Industris årlige undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Politikere, embedsmænd og erhvervsråd har tigget og bedt lokale virksomheder om at tage ja-hatten på, så man kan bekræfte hinanden i, at ”her går det godt”.

Igen i år tog Ikast-Brande Kommune titlen som ”Danmarks mest erhvervsvenlige kommune”. Jeg har selv mødt borgmester Ib Boye Lauritsen (V) og kan bekræfte, at han er meget venlig. Men er det nu også primært kommunens fortjeneste, at det går godt?

I denne uges udgave af Erhverv+ har vi besøgt gymnastiktøj-producenten Chopar. De trives i Ikast og fortæller blandt andet, at nærheden til motorvejen er en del af deres succes, for så kan man tiltrække højt kvalificerede pendlere fra Aarhus.

Infrastruktur er netop ét af flere parametre i DI’s undersøgelse. Men er det fair, at Ikast-Brande Kommune er mere "erhvervsvenlig", fordi man bor tæt på både en statsvej og en storby?

Underligt styrtdyk i Struer

I samme DI-undersøgelse er Struer Kommune faldet ned i bunden til plads nummer 89. Et fald så dybt, at borgmesteren må trække på skuldrene efter et år, hvor Struer Kommune i samarbejde med blandt andre Bang & Olufsen og FærchFonden har sat Struer på verdenskortet med åbningen af Sound Hub Denmark som led i Struers branding som ”Lydens By / City of Sound”.

- Det kan godt undre mig, siger formand for DI Midt og Vest Claus Arberg til Dagbladet Struer.

Som direktør for Hvidbjerg Vinduet er han selv en af de blot 34 respondenter i Struer Kommune, som har udfyldt DI’s spørgeskema. Han har ellers svaret positivt, så der må være andre, som har haft en træls dag. Jeg er da også enig med Struers borgmester i, at undersøgelsen næppe er repræsentativ.

DI’s undersøgelse må ikke opfattes som Sandheden (med stort S). Undersøgelsen har god værdi internt på rådhuset som et af flere redskaber til evaluering, men helst ikke mere end dét.

Kommunerne skal sørge for uddannelse, børnepasning, formidling af job og etablering af kultur- og fritidstilbud, så virksomhederne kan få god arbejdskraft. Og så skal man sørge for hurtig sagsbehandling af høj kvalitet. Og hvis man ellers kan holde skatten i ro, gælder det i store træk blot om at stå til side, så de private virksomheder kan komme frem.

Brug krudtet her, kære borgmestre, i stedet for at træde hinanden over tæerne i DI’s garderobe, mens I messer i kor:

”Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?”

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce