Annonce
Rejser

Kommentar: Berejst herre på usædvanlig mission

En af de mænd, Jakob Øster rejste til DR Congo for at møde. Foto: Jakob Øster

Normalt beskæftiger vi os i Rejser med lande og byer, som må formodes at have en vis interesse blandt læserne. Enten fordi de tiltrækker mange turister, eller fordi det er steder, som de drømmer om at besøge, når de har sparet flere penge sammen, har noget at fejre eller simpelthen får tid til at besøge.

Den Demokratiske Republik Congo optræder ikke på nogen af listerne. Alligevel kan du på side 4-6 læse en forrygende historie fra landets hovedstad, Kinshasa. Det er en rejsereportage, men ikke i traditionel forstand. Ingen tip om seværdigheder, udflugter, hoteller, restauranter og så videre. Blot historien om en dansker, der blev så fascineret af et vinderbillede i en stor fotokonkurrence, at han måtte flyve til Kinshasa for at finde nogle ganske bestemte mænd. En beretning, der betog mig så meget, at jeg ikke var i tvivl om, at den skulle deles med læserne.

Forfatteren er ikke en hvilken som helst dansker. Hvis nogen skulle tage på den tur, er det oplagt, at det blev Jakob Øster. Som han skriver på sin hjemmeside, sparer han altid op til den næste tur - og dem har der været mange af. Faktisk så mange, at han i juli kunne fejre, at han havde nået sit store mål som rejsende, nemlig at besøge samtlige 196 lande i verden. Kun omkring 200 andre i hele verden har gennem tiderne præsteret det samme.

Den Demokratiske Republik Congo hed indtil uafhængigheden i 1960 Belgisk Congo og fra 1971 til 1997 Zaire. Det er et af Afrikas største lande og ud fra alle tilgængelige beretninger ikke noget oplagt rejsemål for andre end dem, der søger spænding frem for palmestrande, behagelige hoteller, et rigt udvalg af restauranter og fredelige byer at gå på nattevandring i.

Småkrige synes hele tiden at være i gang mellem en masse militser af forskellig etnisk oprindelse, men først og fremmest kæmper de om rigdomme som guld, diamanter, kobber m.m.

Set med turistøjne er landets store nationalparker den største attraktion, og turismen var før borgerkrigen i fin vækst. Det danske udenrigsministerium har ikke nogen rejsevejledning til Den Demokratiske Republik Congo, men henviser til andre landes vejledninger. Det norske udenrigsministerium fraråder rejser til og ophold i en halv snes provinser, og til resten af landet frarådes rejser, som ikke er strengt nødvendige.

Så for en gangs skyld er det mest oplagte at tage på rejse fra hjemmets bedste stol med Jakob Øster som rejseleder - ham, der turde, hvor andre tøver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce