Annonce
Struer

Kom til 100-års fødselsdag på skolen

Jo, jo, den er skam god nok. Thyholm Skole bliver i denne uge hele 100 år, og det skal fejres. Arkivfoto: Johan Gadegaard

Hvidbjerg: Der er i denne uge fuld aktivitet på Thyholm Skole i Hvidbjerg. Det er der formentlig hver uge, men i denne uge får den lige et ekstra nøk opad.

Skolen fejrer nemlig sit 100-års jubilæum, hvilket blandt andet indebærer, at der hver dag fra 11 til 11.45 er åbent hus.

I dette tidsrum kan interesserede komme og se, hvordan skolen summer af liv, som det levedes fra 1920-1940, 1940-1960, 1960-1980 og 1980-2000.

Og meldingen fra skolen er, at man bare kommer forbi. Tilmelding er ikke nødvendig.

Den officielle jubilæumsdag eller fødselsdag, om man vil, er lørdag, hvor alle er velkomne fra klokken 14. Her vil være rundvisning på skolen med start i skolegården, fællessang og taler.

På jubilæumstalerlisten er viceborgmester John Christoffersen (S) og formand for Børne – og uddannelsesudvalget i Struer Kommune, Peter Vestergaard (R), samt Svende Grøn, der er formand for Thyholm Skoles bestyrelse, og Knud Bjerregaard Hansen, Skoleleder ved Thyholm Skole. Musikalsk ledsages arrangementet af lærerbandet "Fætter Guf".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce