Debat

Kom så med navnet på den ny direktør, Danske Bank

Jørgen D. Siemonsen

Bank: å mandag holder Danske Bank generalforsamling. Men dagsordenens 16 punkter melder intet om hvem, der skal besætte posten som førstedirektør efter, at Thomas Borgen sagde op i fjor.

Udelukkes kan det naturligvis ikke, at formand Karsten Dybvad forinden eller på selve generalforsamlingen løfter sløret. Skulle der være tale om en kandidat "udefra " kan det tænkes, at Finanstilsynet allerede er i gang med en egnethed-godkendelse. Sidst, det skete, var i oktober, hvor Finanstilsynet overraskende underkendte bankens egen kandidat, Jacob Aarup-Andersen. Derfor er der i givet fald særligt gode grunde til at tie denne gang.

Karsten Dybvad blev valgt til formand på bankens ekstraordinære generalforsamling 7. december i fjor og har siddet på posten iuden et eneste budskab (endnu) om status for direktørpostens besættelse - eller for den sags skyld om andre større sager.

Jesper Nielsen har siddet som midlertidig direktør i næsten et halvt år og kunne for så vidt selv være kandidat til at overtage topposten. Men han har for nylig udtalt, at han ikke betragter sig selv som en kommende førstedirektør. Helt på linje med bestyrelsens udtalelse i oktober, hvor det hed, at "Jesper Nielsen fortsætter som midlertidig adm. direktør, indtil en permanent løsning er fundet."

Formuleringen udelukker imidlertid ikke, at Jesper Nielsen faktisk kunnegå henat blive den permanente løsning: Generelt har Jesper Nielsens skudsmål nemlig til dato været særdeles tilfredsstillende. Han har udvist en rolig og sikker hånd midt under alle bankens kalamiteter og er tilsyneladende respekteret og vellidt af bankens personale.

Men selv om han kunne tænkes at være et godt bud på topposten, er det fortsat den overvejende opfattelse i toneangivende finanskredse, at den nye førstedirektør skal findes uden for landets grænser. Der er tilsyneladende ingen andre egnede kandidater i Danmark - og de få, der måtte være tilbage - har selv været involverede i diverse hvidvask- og udbyttesager, viser det sig nu. Den eneste - omend helt usandsynlige - egnede danske outsiderkandidat, man kunne komme i tanke om, ville være Nationalbankens førstedirektør Lars Rohde.

Så længe direktørposten er uafklaret, vil der fortsat herske betydelig usikkerhed i aktiemarkedet, hvor værdien af Danske Bank-aktier næsten er halveret i løbet af det seneste årog har påført aktionærerne et tab på omkring 100 milliarder.

Det er på høje tid, at Danske Bank får sin toppost besat.

0/0
Annonce
Læserbrev

Uddannelse. Vi skal ikke spare 121 millioner kroner på ungdomsuddannelserne i Nordvestjylland

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Leder For abonnenter

Godt set af Jyden i Bur

Leder For abonnenter

Fattig og forarmet?

Nogle gange kan det vanskeligt at vide, om man skal grine eller græde. Det gælder bestemt også, når Magisterbladets redaktør i Dagbladet Politiken forsøger at bilde læsere ind, at København er fattig - kun overgået af Bornholm, hvor gennemsnitsindkomsten er lavere end i København. Herefter giver redaktøren den fuld pedal med, at hovedstaden bliver dæmoniseret som verdensfjerne, rige og ligeglade af jyderne. "Man bruger det til at retfærdiggøre, at man vil tage job og penge fra københavnerne. Og det er lettere at gøre med et falsk elitestempel, fordi det fremstår pænere at sparke opad end at sparke nedad". Det lyder jo nærmest synd for de stakkels københavnere, og det havde måske endda også været lidt synd, hvis det ikke lige var fordi, at det naturligvis er noget være vrøvl, som redaktøren har regnet sig frem til. Han har blandt andet talt alle studerende, der får statsfinansieret SU, med i statistikken over både gennemsnitsindkomst og antal af folk på offentlig forsørgelse. Dermed bliver en 20-årig jurastuderende, der kan se frem til en indkomst på den gode side af 600.000 kroner om året, og som bor i en forældrekøbt lejlighed i det indre København, pludselig et socialt problem. Hvis det er den slags problemer, man bøvler med i hovedstaden, er der sandsynligvis mange provinskommuner, der gerne vil sende en hjælpende hånd. I givet fald kunne man jo bare udflytte Københavns Universitet og dermed løse en del af problemet” Det er helt andre strukturelle problemer man kæmper med i andre dele af landet. Stagnerende befolkning, huse, der ikke kan belånes og sælges og konsekvensen af mange års centralisering, som drypvise udflytninger af statslige arbejdspladser endnu ikke har kompenseret for. Ganske som serviceniveauet i hovedstaden og de omkringliggende kommuner generelt er langt højere end i provinsen, hvilket bestemt heller ikke peger mod en forarmet hovedstad, der har op mod ni milliarder kroner i kommunekassen. Der er ikke så mange, der taler om det i valgkampen, men en af de første ting som et nyt Folketing kommer til at se på, er et nyt udligningssystem, som også tager højde for, at selv om vi er et lille land, så er udviklingen langt fra ens fra Skagen til stenbroen. Det har været forsøgt før at ændre i systemet, hvor specielt den interne hovedstadsudligning, er en torn i øjnene på provinskommunerne. Det er også i det lys, man må se indlægget om den fattige hovedstad. Debatten mellem hovedstaden og provinsen ender altid med at blive reduceret en slags national religionskrig, hvor hovedstadskommunerne finder det aldeles urimeligt at skulle aflevere deres hårdtjente skattekroner til jyderne, der til gengæld finder det uanstændigt at skulle vedblive med at finansiere goder, som kun hovedstadsbefolkningen reelt nyder godt af. De fronter rykker valgkampen næppe på. Men fattig og forarmet, det er hovedstaden altså ikke.

Læserbrev

Klima. Der skal en holdningsændring til

Læserbrev

Spørgsmål til EU. Svarene blafrer i vinden...

Læserbrev

Valg. Facebook-censur er et demokratisk problem

Annonce