Annonce
Debat

Knæfald for en solkonge

Hans Jørgen Aagaard Kristensen. Privatfoto

Læserbrev: Et bredt flertal i kommunalbestyrelsen i Lemvig kunne knapt være i sig selv af begejstring, da de før påske vedtog at sende en lokalplan vedrørende den 91 hektar store solcellepark i umiddelbar nærhed af kulturmiljøet Rammedige i offentlig høring. Det ligger allerede nu i kortene, at de seks eksisterende vindmøller på arealet, foruden solcellerne, snart får følgeskab af en ammoniakfabrik, der skal omdanne den grønne strøm fra møller og solpaneler til ammoniak - et såkaldt P2X-projekt.

Projektet har den lokale rigmand Jørgen Skovgaard i spidsen som investor, men trækker også tråde direkte ind til bordet i byrådssalen. Her i det politiske maskinrum sidder Skovgaards nære forretningsmæssige samarbejdspartner Gunnar Lisby Kjær nemlig med som fremtrædende medlem af den totalt dominerende Venstre-gruppe.

Da sagen sidste sommer tog fart, viste Lisby Kjær, hvad forretningsforbindelser og netværk også kan (mis)bruges til, da han uden blusel og smålig skelen til habilitetsregler deltog i afstemningen om at gå videre med ansøgningen fra Skovgaard Invest.

Annonce

Denne skammelige mangel på respekt for de demokratiske spilleregler blev hverken standset eller påtalt af partikammerat og borgmester Erik Flyvholm endsige nogen andre af kommunalbestyrelsens medlemmer – selv om enhver burde kunne se, at Lisby Kjær var tykt off-side.

Men blandt andet en tur på forsiden af Folkebladet foranlediget af et læserbrev har så åbenbart fået Lisby Kjær på andre tanker. I hvert fald erklærede han sig på seneste byrådsmøde inhabil i solcellesagen, ligesom han tidligere har gjort i en tilsvarende sag fra Nees og førhen også i samtlige sager om vindmøller.

Den opmærksomme læser husker sikkert, at netop Lisby Kjær og det daværende byråd tilbage i 2014 også var i kritisk lys for tilsvarende habilitetsproblemer og anklager om fremme af personlige særinteresser i sagen omkring vindmøllerne på Volder Mark. De to lokale klagere endte dog med at blive underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet.

Andre vil kunne huske balladen med byggegrunden på Gjellerodde. Og Lisby-Kjær familiens – i øvrigt fuldt forståelige - indædte modstand mod Region Midtjyllands nye råstofplan 2020, der har en ny grusgrav på tegnebrættet lige lukt op ad Skovlyvej. ”Generelt trænger hele råstoflovgivningen til et serviceeftersyn”, argumenterer den trængte lokalpolitiker i sin og ægtefællens indsigelse, som på flere måder viser, hvor svært det kan være at skulle tage og døje egen medicin!

Må jeg stilfærdigt foreslå, at hvis Lisby Kjær får held med at få kigget råstofloven efter i sømmene, at Folketinget så i samme omgang kigger på reglerne for vindmøller og solcelleanlæg – her er der i den grad brug for en oprydning!

Tidligere landbrugsminister og indenrigsminister Britta Schall Holberg, Venstre, (bemærk partifarven) satte netop fingeren på dette ømme punkt, da hun her i Folkebladet fornylig kommenterede situationen med de utallige solcelleparker, der med galopperende fart enten er etableret eller under projektering over det ganske land.

Britta Schall Holbergs konklusion i debatindlægget lød:

”Det er kommunerne, der giver tilladelsen, og man kunne jo tænke sig, at der var andre hensyn end lige de landskabelige, der gav grundlag for, at en ansøgning går igennem. Opgaven med godkendelse af disse parker må tages fra kommunerne. Enten må godkendelsesprocedurerne lægges i regionerne, eller også må opgaven løftes op på Christiansborg. Hvis det fortsætter, som det gør nu, vil modstanden mod solcelleanlæggene og mod den vilkårlighed, de bliver spredt ud over landet, blive stadig stigende”.

Tilbage til Rammedige. Kulturmiljøet er i skønhed og værdi helt uden for kategori. Forsvarsværk, gravhøje og landskab fortjener afgjort en helt anden hensyntagen end den karakterløse tilgang, som lokalpolitikerne her i Lemvig hidtil har mønstret.

Holstebro Museum/Slots- og Kulturstyrelsen har hidtil ikke ligefrem imponeret med deres rolle i sagen og burde måske se at få graveskeen over i den anden hånd. Selv om myndigheden selv konstaterer, at der med stor sandsynlighed findes fortidsminder i projektområdet, nøjes man efter kontakt med projektmageren at kræve, at arbejdet stoppes øjeblikkeligt, hvis der gøres fund. Det er godt nok et stort ansvar og en vanskelig vurdering at placere hos lægfolk, der jo åbenlyst har andre og for dem langt vigtigere interesser på spil end det rent museumsmæssige. En næsten overmenneskelig opgave, der betinger alt det bedste i den, der pludselig måtte se et minde fra fortiden titte frem af mulden.

Tid til selvransagelse er det vist også i Danmarks Naturfredningsforening, der synes at have stillet sig tilfreds med at få indflydelse på, hvilke planter der skal indgå i sløringsbæltet rundt om industrianlægget.


Til gengæld lød der ikke bare èt ord til de mennesker - borgere i Lemvig Kommune - der uforvarende har valgt at bosætte sig i det åbne ”bakkers og bølger land”. Om føje tid med et industriområde i baghaven.


Både for DN og Holstebro Museum var det måske værd at overveje, om ikke den megen ros og slesk tale fra forhippede politikere og andre af sagens parter burde tænde en advarselslampe eller to?

På det byrådsmøde, hvor planerne blev godkendt og sendt i offentlig høring, lagde flere byrådsmedlemmer sig ”fladt ned” i ren benovelse over Skovgaards planer og håndtering af sagen. Til gengæld lød der ikke bare èt ord til de mennesker - borgere i Lemvig Kommune - der uforvarende har valgt at bosætte sig i det åbne ”bakkers og bølger land”. Om føje tid med et industriområde i baghaven.

Kære politikere, hvor er det…sølle!

For jeg skal da ellers lige love for, at problematikken med uventede gæster i baghaven bliver behandlet helt anderledes krasbørstigt af Lemvig Kommune i den indsigelse, kommunen selv som part og myndighed har fremsendt til Region Midtjylland i sagen om den mulige grusgrav i Rom klods op ad beboelser og kommunens egen flyveplads.

Men det er jo også en helt anden sag. Eller er det?

Sagen om solcelleparken nu er i offentlig høring og dermed kan der gøres indsigelse og kommenteres på planerne frem til 20. maj. Da vi heldigvis ikke bor på første parket til det, som fra politisk hold kaldes et nyt erhvervseventyr, vil vi ikke i første omgang fremsende en formel indsigelse. Først og fremmest fordi, at jeg som tilhører til efterhånden mange møder i byrådet desværre må konstatere, at klagevejen er noget nær ufremkommelig i Lemvig Kommune.

Se blot til beboerne i Ferring, der trods indsigelser, møder, lokalplan og forsikringer nu står med udsigt til uønskede storsommerhuse.

Flere gange har jeg på byrådsmøderne hørt udvalgsformand Steffen Damsgaard forbeholde sig retten til at blive klogere som argument for at skifte standpunkt i en sag. Pudsigt nok går den endelig beslutning i disse skueprocesser i det store hele ansøgers/projektmagers vej, mens borgerklager tales ned både i antal og betydning.

Og jeg har ved læsning af borgmesterens nytårshilsen erfaret, at planerne om grøn ammoniakproduktion ved Rammedige er foruddiskonteret i det politiske resultatkatalog – længe før vedtagelse i byrådet og høringssvarene er kendt.

Hvem kan have respekt for og tillid til sådan en form for nærdemokrati?

Ammoniak har fået navn efter den egyptiske skabergud Amon.

Og Amon rimer i betænkelig grad på mammon.

Penge har magt. Politik handler om magt.

Det kaster et forklarelsens lys over mange ting – vel også på, hvorfor det tilsyneladende kan lade sig gøre at lave solcellepark og ammoniakproduktion få hundrede meter fra et storslået forhistorisk kulturmiljø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Udvider kapacitet: To testcentre bliver til tre på mandag

Annonce