Annonce
Erhverv

Klumme: Trump, du har meget at lære af Danmark

Lizette Risgaard, formand, FH. PR-foto

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har ved flere lejligheder demonstreret, at han gør præcis, hvad der passer ham. Det fik vi danskere at føle i denne uge, da Trump i et opslag på Twitter valgte at aflyse sit planlagte besøg i Danmark. Det er en ny og interessant måde at kommunikere om statsbesøg på. Ja, direkte uopdragent, hvis man spørger Folketingets tidligere formand, Pia Kjærsgaard.

Uanset hvad man måtte mene om Donald Trump, hans politik og til tider alternative kommunikationsform, er aflysningen af statsbesøget ærgerlig. Først og fremmest fordi et besøg af verdens største stormagt og Danmarks stærkeste allierede er af stor politisk betydning. Men også fordi, at lillebror Danmark faktisk har overraskende meget at lære USA, når det handler om at forene globalisering og frihandel med et stærkt og trygt arbejdsmarked.

USA har historisk set været et foregangsland, når det handler om international fri- og samhandel. Ikke mindst da landet efter anden verdenskrig bidrog til at genetablere den europæiske industri for at bringe Europa på fode og skabe velstand. Derfor er det særlig beklageligt, at netop USA lige nu er ved at kaste verden ud i en handelskrig, foranlediget af Kinas misbrug og mangeårige manipulation af det internationale frihandelssystem.

Det er svært at være uenig med Trump i, at vi skal skride ind, når en stormagt som Kina får stadig større adgang til vores markeder, men forhindrer vestlige firmaer i at få fodfæste på det kinesiske marked. Oven i købet mens kineserne uden skrupler kopierer selvsamme firmaers varer og teknologi.

Men den protektionisme og handelskrig, som Trump har lagt for dagen, er ikke vejen frem. Nye toldmure og protektionisme gør ikke kun os alle fattigere. Det truer også den sikkerhedspolitiske situation og giver næring til den fremherskende nationalisme, vi ser i disse år.

Vi skal en anden vej. Mod en mere åben og samarbejdende verden, hvor samhandel reguleres i et internationalt forpligtende samarbejde. Jeg er er ikke i tvivl om, at USA's protektionistiske politik udspringer af et ønske om at sikre amerikanerne bedre vilkår. Men hvis Donald Trump virkelig vil hjælpe de amerikanske lønmodtagere, er internationale handelsaftaler og bedre vilkår for lønmodtagerne vejen frem.

I Danmark har vi vist, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår skaber konkurrencedygtige virksomheder. I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsidenten lade sig inspirere af den danske model. En model, der netop har sikret lønmodtagerne en løn, de kan leve af, og en ret til offentlig forsørgelse i perioder uden arbejde.

En model, der gør, at lønmodtagere og virksomheder lettere kan omstille sig, når ny teknologi eller konkurrence gør det nødvendigt. Den danske model har også været med til at forhindre den store ulighed i befolkningen, som man ser i det amerikanske samfund.

USA og Europa har været de bærende kræfter i at skabe en samfundsorden, der hviler på frihed, demokrati og retsstatsprincipper. Verden er ikke perfekt i dag. Men uden den stærke alliance mellem USA og Europa, havde det set meget værre ud. Fri handel har sammen med en stærk fælles sikkerhedspolitik og en urokkelig tro på demokrati været en afgørende ingrediens i denne succesfulde opskrift.

Det vil være en historisk fejltagelse, hvis vi igen lukker os om os selv. Vi ved, at det fører til nationalisme og ufred. Men vi ved også, at en stærk samhandel og samarbejde fører til nye opdagelser, til velstand og fred. Det er dét, verden har brug for.

Mit håb er, at Donald Trump en dag får tid til at besøge Danmark. Her vil han nemlig opdage, at lille Danmark har mere at byde på end Grønlands strategisk-attraktive beliggenhed. Danmark har den danske model. En årelang tradition for forhandling, fair fordeling og tryghed. Når alt kommer til alt er det nok mere værd for amerikanske lønmodtagere end et opkøb af arktisk territorium.

Annonce
I stedet for at føre direkte anti-fagforeningspolitik burde præsident Trump lade sig inspirere af den danske model.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce