Annonce
Ulfborg/Vemb

Klitlandskab: Hybenroser får klø - men de er genstridige

Nogle steder har Naturstyrelsen brugt denne "biorotor", som knuser hele planten, til at bekæmpe hyben i Husby Klitplantage, men de fleste steder er byben blevet slået ned og dækket med sort plastik i flere år. Den første metode er ikke særlig effektiv i klitområder, hvor planterne har lange rødder og skyder igen, mens tildækning med plastik har været dyr. Pressefoto: Naturstyrelsen
Hybenroser har trængt sig frem i naturområder langs Vestkysten - men nu har Naturstyrelsen med en vis succes bekæmpet den invasive plante i Husby Klitplantage. Den meste anvendte metode har dog været temmelig dyr.

HUSBY: For fire år siden indledte Naturstyrelsen en større indsats for at bekæmpe hybenrose, som har invaderet bevoksede klitter i Husby Klitplantage - og det er sket med en vis succes.

I dette område har Naturstyrelsen især brugt en metode, hvor hybenroserne er slået ned, og derefter er resterme af planterne blevet dækket med tyk, sort plastik, som igen er dækket til med små sandsække.

- Erfaringerne har været ret gode, for metoden har været ret effektiv. Til gengæld er metoden meget dyr med en pris på 170 til 180 kroner per kvadratmeter, siger Uffe Strandby, der er projektleder i Naturstyrelsen.

Ved metoden er målet at få planter og rødder til at visne hen, når de ikke fik lys i to-tre år. Nogle steder er der dog skudt nye hyben op i kanten af det tildækkede område.

- Det har ikke altid været nok, når vi har dækket jorden til én meter ud over området med hyben. Der har været rødder og er kommet nye skud længere ud, siger Uffe Strandby.

Hvis nye hyben er skudt op, er rødderne blevet gravet op med en skovl, fortæller han.

Naturstyrelsen har også prøvet med en anden metode, hvor planter og rødder er blevet fræset og findelt med en såkaldt biorotor. Fræsningen gentages et par gange og her er prisen blot 10-15 kroner per kvadratmeter.

- Metoden har været effektiv andre steder, men i klitterne i Husby, hvor rødderne går ekstra langt ned, så en del hyben er skudt op igen, siger Uffe Strandby om metoden, som har vist sig effektiv ved både Agger Tange og ved Nymindegab.

En anden effektive metoder er nedgravning, hvor hybenplanterne graves op med en gravemaskine og lægges i et dybt hul og dækkes med mindst 1,5 meter sand.

- Der har stort set ikke været genvækst af planter, og det er langt billigere end at køre planteresterne væk, siger projektlederen.

I mange sommerhusområder er der for år tilbage plantet hyben, som har bredt sig til omgivelserne.

- Ved alle metoder for bekæmpelse er det afgørende, at man er grundig og får alle rødder og plantedele med, siger Uffe Strandby om metoderne, som nu er samlet i en håndbog for bekæmpelse af hybenrose.

Annonce

Godt for firben og planter

Der er fortsat mindre områder med hyben i Husby Klitplantage efter bekæmpelsen.

- Det kan være områder, som vi har overset, men bekæmpelsen fortsætter. Målet er at nå frem til, at vi kan nøjes med, at en mand kører rundt på en ATV'er en gang om året og graver nye hyben op, som skyder frem, siger Uffe Strandby.

Målet er at få den naturlige plantevækst tilbage i klithederne, som er fortrængt i områder med hyben.

- I første omgang giver bekæmpelsen nogle ubevoksede klitter, hvor et-årige planter spirer frem, og hvor flere insekter og den fredede markfirben trives, siger Uffe Strandby.

Bekæmpelsen af hybenroser er den del af EU-Life projektet for at bevare de sårbare klitlandskaber langs Vestkysten. Dermed er det især EU-midler, der har betalt for projektet, hvor der også er fjernet selvgroede træer i området ved "parabelklitten" syd for "Marens Maw" i Husby Klitplantage, og der er etableret nye vådområder.

Flere vestjyske kommuner har haft projekter for bekæmpelse af hyben langs vestkysten, og det sker ofte med Roundup.

- I Naturstyrelsen har vi valgt ikke at bruge kemiske bekæmpelsesmidler, siger Uffe Strandby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce