Læserbrev

Klinkby. Alt i et-Skolen er det bedste sted for vores børn

Arkivfoto fra da Alt-i-ét Skolen Klinkby blev en realitet. Foto: Johan Gadegaard

Debat: Jeg sidder her med lørdagens avis og undrer mig over, at en journalist kan få sig selv til at skabe negativ stemning omkring vores fantastiske sted, uden at kende det tilstrækkeligt. Jesper Lundsgaard er fuldt ud klar over, hvilke konsekvenser en sådan artikel kan få for os.

Derfor vil jeg i stedet opfordre Jesper til at komme forbi skolen og lave en artikel om alt det, en lille skole kan, for det er ikke alle, der har lyst til at aflevere sit barn på en skole med over 600 elever, og hvor klasserne er så store, (med helt op til 30 elever), at man ikke engang kender de andre børn og forældre.

Lidt af den gode historie om os:

Pr. 01.08.2016 fusionerede dagtilbuddet i Klinkby med Klinkby Skole og SFO, så nu er vi Alt i et-Skolen, Klinkby - en landsbyordningen, som består af vuggestue, børnehave, skole og SFO.

Vi har en fælles målsætning som siger, at alle børn i Alt i et-Skolen, Klinkby, skal være ansvarlige, rummelige og have selvværd.

Alt i et-Skolen, Klinkby er en lokal skole, med stor opbakning fra lokalområdet. Vi har samarbejde med alle foreninger, samt virksomheder og plejehjem.

Alt i et-Skolen, Klinkby har egen bus, som giver frihed til at tage på ture selv i små grupper. Vi har madordning, som sørger for sund og nærende mad to gange om ugen, hvor hele skolen, samt førskolegruppen spiser sammen på aktivitetstorvet. Det giver et fantastisk sammenhold, og børnene lærer meget af det. Børnene i dagtilbuddet får naturligvis hjemmelavet mad hver dag. De fysiske rammer er helt ideelle for leg og læring. Vi er tæt på naturen, og mulighederne er mange. Skolen og dagtilbuddet er begge forholdsvis nye/nyistandsatte, hvilket giver større mulighed for at vores børn også lærer værdien af at passe på tingene. Alt i et-Skolen, Klinkby er bygget sammen med hallen, hvilket gør at vi har nemt til både fritidsaktiviteter, men også den fysiske udfoldelse i undervisningen og legen.

Efter at vi er blevet en landsbyordning, er der kommet stor fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Det viser sig ved en af de bedste løsninger, jeg har set i kommunen, (og andre steder). Året før barnet skal starte i 0. klasse, begynder det i førskolegruppen. Denne gruppe går flere dage om ugen over på skolen, og bliver en del af hverdagen der. De holder til i SFO lokalerne, men får også deres egen garderobe, og får naturligvis også lov til at lege med både elever og lærer. Når dagen så kommer, og de skal starte i 0. klasse, er den eneste forskel, at de kommer helt med ind i timerne, hvor deres ”store-makker” hjælper dem på vej.

Artiklen som gjorde mig så træt!!!:

Journalisten skriver at vi, ifølge prognoserne, næste år ryger under 75 elever, hvilket ikke passer. Vores tal viser 78, og de følgende to år er det tal endnu højere, og faktisk over 80. Hvorfor så begynde at diskutere skolens fremtid??? Det går jo støt og roligt fremad … Han tillader sig at skrive, at der ikke er meget håb for skolen i fremtiden, men hvordan kan han udtale sig om det, når han åbenbart ikke kender de reelle tal, og ved hvad vi ellers gør af tiltag.

Næstformanden i familie- og kulturudvalget, Karsten Kragelund stiller spørgsmål ved kvaliteten af undervisningen? Alle målinger viser dog, at både elever og lærer trives. Vi mener, at vi fuldt ud lever op til den samme kvalitet, som resten af kommunens skoler. Ved at vi er en lille skole, har vi endda mulighed for at skabe noget bedre, og gøre vores børn til stærkere og bedre mennesker. Hvis udvalget mener, at vi ikke lever op til den ønskede kvalitet, så er det naturligvis en dialog vi skal tage, men lige nu mener vi ikke, at der er nogen grund til dialog vedrørende elevtallet.

Vi er en hårdtarbejdende skolebestyrelse, som sammen med lokalområdet er i gang med at se fremad. Vi har mange ting i støbeskeen, og det skal én journalist ikke ødelægge. Vi arbejder videre i samlet flok.

----------------------------------------------

Svar til formanden ved forældrebestyrelsen ved Alt-i-et-skolen i Klinkby, Iben Hoelgaard Schmidt:

Det er forståeligt, at der er frustration hos forældreformanden over, at skolen i Klinkby nu flirter med den nedre grænse for elevtal, som Lemvig Byråd har sat for, at fremtiden for en skole skal diskuteres. Men at begynde at skyde på budbringeren af elevtallene på kommunens skoler hører nu slet ingen steder hjemme. Hverken den pågældende journalist eller avisen her har nogen andel i, at skolen i Klinkby nu risikerer at komme til debat. Det gør alene de børnetal, som Lemvig Kommune har registreret, og det politiske forlig, der siger, at den nedre grænse er 75 elever. Og i Klinkby-området er man vel også interesseret i at høre, at elevtallet er på et niveau, hvor politikerne vil se på det, så man kan forholde sig til det?

Det ville være svært at forestille sig, at det lokale dagblad ikke skulle konstatere, at en skole ligger ved spærregrænsen, når vi modtager elevtallene fra Lemvig Kommune. Skolestruktur interesserer alle vore læsere, og det er en vigtig del af kommunalpolitik. Vi gør os endog den ulejlighed at spørge skolens leder "hvad nu?" og får det svar, at skolen har egne tal, der ikke er som kommunens. Det skriver vi, og alle kan jo undre sig over, at tallene fra skolen og kommunen ikke er ens i så vigtig en sag, men det må læserne jo selv vurdere. Så at sætte et angreb ind på den journalist, der gør sit arbejde og beskriver tingene, som de er, hører naturligvis ingen steder hjemme, og man kan vel kun undskylde det med den frustration, der er på skolen over de lave elevtal. Formanden skulle bruge kræfterne på at bearbejde dem, der tager afgørelsen om skolens fremtid, nemlig politikerne. Og naturligvis at fortsætte de positive takter på skolen, som formanden kan fortælle om i sit læserbrev, og som er det, der skal sikre, at der er børn nok til at føre skolen videre.

Med venlig hilsen

Lars Kamstrup

redaktør

Folkebladet Lemvig

0/0
Annonce
Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Det er bestemt ikke altid let at have fremmed baggrund i dette land. Når valgdeltagelsen er lav for beboere i særlige boligområder og med anden etniske baggrund, så bliver det udlagt som et demokratisk problem. Når de samme mennesker så benytter deres demokratiske mulighed for at sætte et kryds, får de skudt i skoene, at de er blevet mobiliseret i blandt andet moskeerne til at stemme, og at der er derfor, at de i høj grad har stemt på De Radikale og Enhedslisten. Lad os nu bare minde om, at vi her i landet har hemmelige afstemninger. Ingen ved, hvad du og jeg stemmer, og ingen ved, hvem der har stemt hvad og hvorfor. At flere danskere med indvandrerbaggrund nu benytter sig af deres demokratiske rettigheder, er kun godt, og at etniske danskere i de sociale boligområder har valgt at stemme på partier, som de mener forsvarer deres interesser, er da kun lige efter bogen. Det havde alt andet lige været underligt, hvis de havde stemt anderledes - og hvis fænomener som Paludan og Nye Borgerlige ikke også skulle kunne få danskere med indvandrerbaggrund til at gå til stemmeurnerne. Man kan ikke først opfordre folk til at stemme, hvorefter man påstår, at de har stemt forkert. Der er i Danmark en lang og ganske forstandig tradition for ikke at blande religion og politik sammen, og er der vitterligt foregået en mobilisering af stemmer til fordel for bestemte partier i moskeer, så må man naturligvis tage det alvorligt og kunne debattere det. Men umiddelbart virker det som en langt større trussel mod demokratiet, at der er områder i landet, hvor politikere fra bestemte partier ikke kan færdes uden et større opbud af sikkerhedsvagter. At der nogle steder i landet er blevet afholdt vælgermøder, hvor kun enkelte partier - og alle fra den samme politiske blok - er blevet inviteret, og at bestemte partier oplever at deres valgplakater bliver udsat for hærværk. Det er uacceptabelt. Men at flere folk stemmer, det kan man kun blive i glad i klaphatten over.

Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Leder For abonnenter

Er det nu en mandekamp

Læserbrev

Gødning. Alle taler om klimaet – Landbruget gør noget ved det

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Annonce