Annonce
Erhverv

Klimatorium i Lemvig vil være samlingssted for morgendagens klimaløsninger

Med sin placering på Østhavnen i Lemvig er Klimatorium blevet et synligt og let genkendeligt byggeri. Bølgen er et lille opholdssted med ly for vind og vejr. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Med få og enkle greb har arkitektfirmaerne 3XN og SLA skabt et nyt vartegn for Østhavnen i Lemvig. Klimatorium, der åbnede i december sidste år, blev samtidig med sin officielle åbning kåret til årets erhvervsbyggeri 2020.

På Østhavnen i Lemvig helt ned til vandet ligger Klimatorium.

Denne dag i marts blæser det ind fra fjorden, og der er små skumtoppe på bølgerne. Klimatorium kalder sig Danmarks nye klimacenter, og erhvervshuset på havnefronten, der er en del af byens højtvandsværk, rummer blandt anden Lemvig Vand og Spildevand, flyverpladser til forskere og en formidlingsafdeling, som er frit tilgængelig for alle - når altså klimacentret kan åbne for offentligheden.

Huset er tegnet af 3XN med SLA som landskabsarkitekter, og det første, man møder, når man går mod klimacentrets hovedindgang, er den store bølge, der er husets vartegn. Bølgen er bygget ind i selve konstruktionen med en fordybning, der gør, at besøgende kan tage ly for blæsten eller nyde solen i det sydvendte element.

Jan Ammundsen er head of design i arkitektfirmaet 3XN. Foto: Lasse Martinussen

- Bølgen er det mest iøjnefaldende ved byggeriet, og vi ville gerne være med til at skabe et socialt mødested foran huset. Derfor vender bølgen over mod skaterbanen foran Klimatorium og inviterer borgerne i Lemvig til at tage den i brug, siger Jan Ammundsen, som er head of design ved 3XN.

Ifølge Ammundsen har bølgen både samme funktion og en lignende form som de klassiske svampeformede busskure i glasfiber. Bølgen er opført i fyrretræ og også synlig på indersiden af erhvervs- og klimahuset, hvor plankerne overlapper hinanden som på klinkbyggede skibe.

- Indersiden er blevet sammenlignet med en båd, og det kan tolkes, som folk vil. Det vigtigste for os var at gøre selve bølgen til et lille socialt sted og at gøre bygningens egentlig ret enkle form til noget genkendeligt, siger Jan Ammundsen.


Indersiden er blevet sammenlignet med en båd, og det kan tolkes, som folk vil.

Jan Ammundsen, head of design ved 3XN


Annonce

Stormen Urd

Klimatorium er lavet som en tragt, så man som besøgende først møder de offentligt tilgængelige arealer i formidlingsområdet i stueetagen. Ovenpå er der mødelokaler og kontorer. Mødelokalerne er opkaldt efter storme, og ”Stormen Urd” står tomt i dag.

I hjørnekontoret sidder Lars Holmegaard, som er direktør i Lemvig Vand og for Klimatorium.

Klimatorium er tæt på elementerne. Fra kontorerne på førstesalen er der udsigt over Limfjorden. Vinteren over har en isfugl haft hjemme foran klimacentret til stor fornøjelse for de ansatte. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Han blev direktør for forsyningsselskabet i Lemvig i 2014, og han har været med til at udtænke klimacentret helt fra begyndelsen. Han ser Klimatorium som en central, hvor parter fra universiteterne, private virksomheder og offentlige instanser kan mødes eller parres, så de rigtige klimaløsninger kan blive ført ud i livet til gavn for os alle sammen.

- Der findes allerede løsninger til rigtig mange af vores problemer, de ligger bare gemt væk i universiteternes kældre og i skrivebordsskuffer, siger Lars Holmegaard, der drømmer om, at Klimatorium bliver et bindeled mellem de rigtige idéer og dem, som skal føre løsningerne ud i virkeligheden.

- Det er praktiske løsninger, vi skal finde, og de skal kunne give arbejdspladser og hjælpe med konkrete problemer, siger direktøren.

Lars Holmegaard var stadig ny som direktør for Lemvig Vand og Spildevand, da han begyndte arbejdet med at skabe klimacentret på havnen i Lemvig. De konkrete klimaudfordringer, som Lemvig stod over for, var med til at give ham idéen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Tæt på elementerne

Formidlingsafdelingen består blandt andet af et såkaldt rain room, som er en kort gang med glasvægge, hvori der konstant falder store mængder vand. Gulvet i regnrummet er lavet af en gennemtrængelig asfalt, så vandet med det samme trækker væk.

- Vi plejer at sige, at vi ikke kan stoppe regnen, men at vi kan lære at leve med den, hvis vi har de rigtige løsninger, siger Lars Holmegaard om, hvad rain room skal illustrere.

Fortælletrappen forbinder den offentligt tilgængelige del af Klimatorium med kontorer og mødelokalerne på førstesalen. Selvom trappen er fyldt med tilhørere, kan en oplægsholder stå for foden af trappen og tale forsamlingen op uden mikrofon. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ved hjælp af sensorer kan besøgende gå gennem rummet uden at blive regnet på. Det er en lille gimmick, fortæller direktøren, men det har også en vigtigere pointe, nemlig at bringe besøgende og brugere af huset tæt på elementerne og få dem til at fordybe sig i naturen.

- Folk må gerne få en aha-oplevelse, når de er på besøg, så de også går hjem og taler om klima, siger Lars Holmegaard.

Den vandafledende asfalt er ved at blive testet på Klimatoriums parkeringsarealer. Asfalten er bare et af mange projekter, hvor klimacentret sætter sine arealer til rådighed for forskning.

Om byggeriet

Klimatorium stod færdig i slutningen af 2020 og blev indviet virtuelt i december.

Lars Holmegaard tog initiativ til projektet i 2015. Idéen opstod på en messe med en række aktører fra Region Midtjylland.

Bygningens areal er på 1600 kvadratmeter, og inden for et par år vil en tvillingebygning stå klar ved siden af Klimatorium, så arealet fordobles.

Bygherrer på projektet er Lemvig Kommune, Lemvig Vand og Spildevand og Klimatorium.

3XN, landskabsarkitekterne SLA og rådgivende ingeniører i Orbicon stod for projektet.

Adressen er Havnen 8, 7620 Lemvig.

I stueetagen kan man også se, hvordan plast fra brugte fiskenet kan laves til granulat og benyttes i andre produkter. Granulatet indgår blandt andet i opvaskebørster, cremebeholdere og tøjklemmer.

- Vi kan ikke bare stoppe med at bruge plastic, men vi kan stoppe med at bruge plastic uden også at genanvende det, siger direktøren.

Annonce

Letgenkendeligt vartegn

Selve byggeriet er holdt i et enkelt formsprog og i få materialer som fyr, glas, stål og store lyse flader af beton.

- I sin grundstruktur er det jo et ret simpelt hus. Det er robust og uforfinet, og det er positivt ment, siger Jan Ammundsen.


Vi kan ikke bare stoppe med at bruge plastic, men vi kan stoppe med at bruge plastic uden også at genanvende det.

Lars Holmegaard, direktør for Klimatorium


- Klimatorium skal kunne tilgodese mange behov, så det er lavet med en høj grad af fleksibilitet, som man ikke nødvendigvis tænker over, når man kommer som gæst.

Det var vigtigt for tegnestuens arkitekter, at bygningen fik et roligt udtryk, men at det samtidig ville blive et tydeligt og letgenkendelig vartegn på Østhavnen.

- Det har været en pointe for os ikke at overgøre Klimatorium, men at give det sine særkender med nogle få greb, siger Ammundsen, som ser Klimatorium som et led i den fornyelse af havnen, som er i gang i Lemvig, hvor havnen er ved at blive transformeret fra en erhvervshavn til i højere grad at være et rekreativt område.

- Som jeg forstår det, har havnen ikke altid været en aktiv del af byen, så vi ville gerne være med til at sikre, at borgerne i Lemvig fik en grund til at gå herned. Og samtidig har havnen stadig et aktivt erhvervsliv med en bådebygger som nabo til Klimatorium. Den historie ville vi gerne være med til at fortælle, siger Jan Ammundsen.

Annonce

Årets byggeri

Klimacenteret var knap åbnet endnu, da det modtog Årets Byggeri-prisen 2020 i erhvervskategorien. Prisen uddeles hvert år af Magasinet Byggeri, og i motivationen for at hædre Klimatorium skriver dommerkomiteen blandt andet, at det er lykkedes at ”skabe et videns-, udstillings-, og innovationscenter i Lemvig”, der har fået mange aktører samlet om et fælles projekt med en lang række partnerskaber med både private og offentlige aktører.

”Energien er der i Lemvig. Der er allerede gjort meget, for eksempel med et kæmpe klimasikringsprojekt ved havnen, med boliger tæt på. Nu er Klimatorium der også, og det kommer til at spille en vigtig rolle i et langsigtet løft,” lyder det i begrundelsen.

Der er fri passage foran Klimatorium, så lemvigerne kan følge vandet. Foran klimacentret kan man bade, og der er masser af vandlegetøj, som børn kan forlyste sig med. Der er offentlig tilgængelige badeværelser på bagsiden af Klimatorium. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Prisen er en dejlig anerkendelse, mener Klimatorium-direktøren, som allerede er langt med planerne om at udvide centret mod de tomme arealer bag bygningen, så klimacentret bliver dobbelt så stort.

Jordkloden er en installation, som besøgende kan kigge ind i. I jordens kerne kan man se en lille mængde kviksølv, som er ekstraheret fra den forgiftede grund ved høfde 42. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Klimacenteret var knap åbnet endnu, da det modtog Årets Byggeri-prisen 2020 i erhvervskategorien. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I stueetagen kan man også se, hvordan plast fra brugte fiskenet kan laves til granulat og benyttes i andre produkter. Foto: Birgitte Carol Heiberg

- Vi havde 47 millioner kroner til bygningen. Det er altså ikke meget, når vi taler byggeri af denne størrelse. En af arkitekterne sagde i sjov, at 47 millioner svarede til et forvokset parcelhus i Nordsjælland, men alligevel er det lykkedes at skabe et ikon, der ligger på den bedste placering i byen, siger Lars Holmegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Julie Holm præsenteret i ny ligaklub

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Annonce