Annonce
Debat

Klimaopråb: Hvor mange flere pandemier skal der til, før vi tager naturkrisen seriøst?

Illustration: Gert Ejton

Verden ser lamslået til, mens det globale dødstal for covid-19 næsten er nået op på 2,8 millioner. Det er en tragedie, hvis ekko formentlig vil lyde gennem hele 2020'erne, hvor der ellers var forandring i luften.

Men som regeringer og verdensledere stirrer sige blinde i situationen indenfor deres egne grænser, kan man også finde andre signifikante dødsårsager verden over. På trods af at der ud over de globale registrerede coronadødsfald også er mørketal, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at eksempelvis en ny rapport (publiceret i tidsskriftet Environmental Research i februar 2021) anslår, at hele 8,7 millioner døde af luftforurening i 2018, hovedsageligt som følge af brugen af fossile brændstoffer.

Men er dette indlæg ikke et forsøg på at relativere eller stjæle opmærksomheden fra coronakrisen og dens ofre? Dette ville være særligt usmageligt set i lyset af, at vi unge ikke er de mest udsatte. På ingen måde. Vi går endda så meget op i coronapandemien, at vi ønsker at forhindre dens efterkommere.

Covid-19 er nemlig blot det nyeste led i en lang række af eksponentielt eskalerende hændelser. Flere forskere, virologer - og sågar en Netflix-dokumentar - havde tilmed forudset, at en global pandemi stod for døren. Men hvorfor er denne irriterende bagklogskab overhovedet vigtig at belyse? Fordi coronakrisen er et symptom på en langt større, og mere omfattende krise. Coronavirus er, ligesom størstedelen af smitsomme sygdomme blandt mennesker, en zoonotisk sygdom, som har fået lov at brede sig grundet menneskers stigende kontakt med tidligere urørt dyreliv, som resultat af menneskelig indtrængen i naturlige habitater.

Anton Stubbe Teglbjærg. Foto: Katrine Becher Damkjær

En indtrængen, der ødelægger og udtømmer naturen for ressourcer og liv, i bytte for profit. Men er vi ikke snart ude på den anden side alligevel? Sundhedsstyrelsen spår jo, at vi alle er blevet tilbudt en vaccine i løbet af sommeren. Corona vil syne hen, i takt med at vi går varmere dage i møde. Vi har fremskaffet et quick-fix på krisen, og ikke blot er dette et fantastisk eksempel på den videnskabelige udvikling, det falder også meget bekvemt i hak med vores forestillinger om konflikter og kriser.


Den globale miljøkrise, vi står i nu, en krise som unægtelig vil skabe flere pandemier i fremtiden, har sine rødder dybt i vore økonomiske system og dagligdag, som eskaleres hver gang en bakke oksekød langes over disken.


Vi har fulgt de sirligt optegnede projektioner i medierne, og fået serveret den opfordring efter den anden til at bekæmpe den usynlige fjende, fra alverdens autoriteter lige fra sundhedsembedsmænd til dronningen. Og efter optrapningen, forløser konflikten sig selvfølgelig, ligesom i en Hollywood-film på de skemalagte 90 minutter. Men sådan er det ikke med alle verdenskriser.

Den globale miljøkrise, vi står i nu, en krise som unægtelig vil skabe flere pandemier i fremtiden, har sine rødder dybt i vore økonomiske system og dagligdag, som eskaleres hver gang en bakke oksekød langes over disken. For at efterkomme den store efterspørgsel på kød- og mejeriprodukter, brændes tusindvis af hektarer af regnskov i Amazonas, så der kan skabes plads til kommercielt landbrug. For at skabe billige produkter, som vi fejer ned i indkøbskurven uden at tænke over det, ryddes utroligt biodiverse områder i Indonesien. Destruktionen af vilde naturområder er skyld i, at klodens arter lige nu uddør med en hastighed, som ikke er set siden dinosaurernes udryddelse.

Dette leder til uoprettelig skade på planetens økosystemer, som alt liv, også menneskers, er afhængig af. Når vi bekriger økosystemerne, bekriger vi også kilden til rent vand og næringsrig jord. Vi bekriger os selv, og resultatet er en ny bølge af vira og pandemiudbrud.

Bare i løbet af det seneste årti har vi set store udbrud af MERS, zika, ebola og nu covid-19, som alle har det til fælles at de er transmitteret fra dyr til mennesker. Hvis udviklingen fortsætter, kan vi nemt kastes ud i en ny coronakrise snart. Den miljøkrise, som vi befinder os i, har således kolossale konsekvenser, selvom det ofte er andre brændpunkter, der får opmærksomheden. Derfor må vi også spørge os selv, hvor mange flere pandemier skal der til, før vi tager naturkrisen seriøst?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce