Annonce
Holstebro

Klimaatlas: Mere varme og regnvand i fremtiden

Et klimaatlas fra DMI giver en prognogse over fremtidens vejr. Kommunen er blandt andet i gang med et tiltag, der skal sikre byen mod oversvømmelser. Arkivfoto.
Ifølge DMI’s prognoser appellerer fremtidens vejr både til sommertøj og regnslag, og det kan blandt andet blive en udfordring for langbruget.

Holstebro: Klimasnakken fylder mere og mere, og det kan være svært at forholde sig til, hvordan lokalområdet bliver påvirket. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har forsøgt at kigge ind i spåkuglen og lavet prognoser for vejret frem til år 2100.

Slår man op i det nye klimaatlas, kan man se, at borgerne i Holstebro Kommune i højere grad skal finde paraplyerne frem i vintermånederne. I år 2071-2100 vil der komme 47 millimeter mere regn over de tre vintermåneder i forhold til den mængde regn, der er kommet i de tilsvarende måneder de sidste 30 år.

Der er til gengæld godt nyt til dem, der bedst kan lide det varme vejr. DMI spår, at den årlige gennemsnitstemperatur i Holstebro kommer til at stige med 3,5 grader. Det vil sige, at sommermånederne nærmer sig de 20 grader.

Der ligger en del usikkerhed bag prognoserne, som afhænger af, hvordan klimaforureningen kommer til at være i fremtiden. Alligevel er klimaatlasset et spændende og brugbart redskab, hvis man spørger formanden for natur-, miljø- og klimaudvalget Karsten Filsø (SF)

- Indtil nu har vi talt med forskere, så vi ikke bare planlagde i blinde, men det her giver os endnu bedre muligheder for at være oplyst omkring, hvordan vi bliver påvirket lokalt i fremtiden, siger Karsten Filsø.

Annonce

Presset landbrug

Mens der er udsigt til mere regn i de koldeste måneder på året, siger prognoserne, at sommermånederne vil byde på mere tørt vejr. Det kan skabe problemer for landbruget.

- Vi skal jo sikre os, at der er vand nok til drikkevandsdeling og vandløbene, så det kan blive nødvendigt at rationere den mængde, der må bruges til at vande markerne med, siger Karsten Filsø, der er klar over, at det ikke kommer til at være populært.

- Det skaber nok lidt surhed fra landmændene, men der er også et liv i åen, vi skal tage hensyn til. Vi har nogle klare handleanvisninger til, hvordan vi kan tilgodese begge hensyn, siger han.

En anden udfordring er vandstanden i Storåen. Derfor har kommunen investeret i et projekt, der skal undgå, at byen står under vand fra åen.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce