Læserbrev

Klima. Lad os lære af udlandet og stormflodssikre nu

Arkivfoto: Sugi Thiru/Scanpix

Debat: Ingen er i tvivl om, at klimatruslen er alvorlig. Men i den offentlige debat om kød og flyrejser, må vi ikke glemme, at den største klimatrussel mod Danmark er stigninger i havvandsstanden og at de kommer på baggrund af de udledninger, som allerede er sket. Vi er et af de mest sårbare områder i Europa, når havene stiger, hvilket vi da også har fået en forsmag på mange steder i landet i de senere års storme.

Historisk set bygges stormflodsbarrierer først, når stormen har raset og skaden er sket. Men det er for sent, hvis vi kigger på de erfaringer, som særligt Holland og England har gjort. De to lande har gennemført nogle af Europas største stormflodssikringer omkring Rotterdam og London. Ingeniørerne bag løsningerne kunne ved en nylig konference i Danmark fortælle, at alene det at planlægge og modne stormflodssikringer kan tage op til 30 år. Vi er altså nødt til at være på forkant og kan ikke vente, til stormen har raset.

Stormflodssikring er ikke en standardløsning, men skal tilpasses det enkelte sted og dets særlige kendetegn og behov. Derudover skal den udformes, så den kan justeres, hvis risikoen for forhøjet vandstand øges. Det er et stort arbejde og kræver både ressourcer, forhandling og enighed. I modsætning til Holland og England har Danmark valgt at decentralisere opgaven og gøre kommunerne ansvarlige for at planlægge og styre stormflodssikring, selvom planlægningen er mest hensigtsmæssig på stor skala.

Et godt sted at starte kunne være at melde Danmark ind i et internationalt netværk, der udveksler erfaringer og giver gode råd til planlægning, opbygning og drift af stormflodssikring. Det har både Holland og England stor glæde af. Vi kan med fordel også oprette et tilsvarende nationalt netværk, hvor stormflodsaktører, herunder kommunerne, kan bistå hinanden med ekspertise. Dette netværk kunne med fordel bygge på de aktiviteter som Realdania allerede har iværksat.

Klimaforandringerne kræver, at vi handler nu. Vi står i samme situation som London gjorde for årtier siden, da havvandet begyndte at stige i Themsen. De kunne vælge at lade stå til, flytte London, bygge højere kajkanter eller bygge stormflodsbarrierer. De valgte det sidste, og det er nu vi i Danmark skal i gang med storskala-planlægningen for at vide om vi skal gå samme vej, eller om der findes andre mere værdifulde løsninger

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

Struer For abonnenter

Finn fik flænset sin elskede Alfa Romeo på sin fødselsdag

Holstebro

Kommunalt: 77 nye byggegrunde på vej i Halgård

Navne

Vemb-træner deltager i Dansk Trav Derby

Leder For abonnenter

En uholdbar situation

Forklaringerne er mange. Men de leder sådan set alle frem til den samme konklusion, at politiet mangler ressourcer i form af penge og betjente. En opgørelse viser, at betjentene i det midt- og vestjyske i juni samlet havde næsten 52.000 arbejdstimer stående på afspadseringskontoen, hvilket svarer til, at 30 betjente kunne holde fri et helt år. Sommeren har sandsynligvis gjort sit til, at der er blevet høvlet ned på afspadseringen - men det ændrer ikke på, at forholdet mellem midler og opgaver ikke hænger sammen hos ordensmagten. Det gør det ikke i Midt- og Vestjylland, og det gør det ikke i resten af landet, hvor situationen med bunker af afspadsering er mindst lige så store. Det siger sig selv, at de mange overarbejdstimer ikke bare slider på betjentene, men også på deres familier. På alle arbejdspladser kan være perioder og komme begivenheder, der betyder, at man er nødt til at trække ekstra hårdt på medarbejderne. For politiet er de store afspadseringsbunker bare ikke et nyt fænomen. Det har nærmest været en permanent tilstand i flere år. Det lyder naturligvis meget godt, at rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg "sammen med både Politiforbundet og landets politikredse vil drøfte, hvordan betjentene helt konkret kan afspadsere de mange ekstratimer, uden at det vil ramme ofrene for kriminalitet og borgerne generelt." Men det lyder tæt på illusorisk, at man kan hive så mange timer ud af politiets arbejde, uden at det kommer til at gå ud over betjeningen af landets borgere og de helt almindelige mennesker, der bliver ofre for indbrud, vold eller andre former for kriminalitet. Enten skal der fjernes bunker af opgaver fra politiet - eller også skal der skrues op for antallet af betjente og økonomien. Der er heldigvis blevet skruet op for optaget på landets politiskoler, der på sigt kan være med til at tage toppen af presset på politiet, når de nye betjente får arbejde i landets politikredse. Men der er altså også brug for en løsning, der kan afhjælpe det nuværende problem.

Holstebro

Møbelvirksomhed udvider: Får 1000 kvadratmeter mere

TTH Herrer For abonnenter

Helt lige testkamp mod Skjern: TTH har fået flere kort til forsvarskabalen

Holstebro

Alle skolens elever har fået en kortere skoledag

Holstebro

Mand risikerer bødestraf for at dele foto af voldtægtsdømt

Annonce