Annonce
Læserbrev

Klima. Det skal være let at købe klimavenligt

Debat: Hvilken kylling i køledisken er mest klimavenlig? Er det bedst at købe danske eller spanske tomater? Og hvilken skjorte har det egentligt været mest belastende for klimaet at producere?

Den slags spørgsmål står mange klimabevidste forbrugere med. I dag er det ofte for svært at træffe det mest klimavenlige valg som forbruger. Der mangler simpelthen let og overskuelig information om produkters klimabelastning, når vi står ved køledisken eller i tøjbutikken.

Derfor foreslår DF at indføre en mærkningsordning til alle former for varer, der skal vise, om et produkt belaster klimaet meget eller lidt. Det skal være lettere at træffe det klimabevidste valg.

Det kunne eksempelvis være en mærkningsordning, der er formet som et trafiklys, hvor meget klimabelastende produkter er markeret med rød, og klimavenlige produkter markeres med et grønt mærke.

Det skal ganske enkelt være lettere at træffe det klimabevidste valg i dagligdagen.

Annonce
Morten Messerschmidt. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Annonce