Annonce
Debat

Klima. Danmark kan gøre en forskel i klimakampen

Det er ikke danskernes kødforbrug eller flyrejser, der gør en forskel, mener læserbrevsskribenten. Arkivfoto: Denis Balibouse/Scanpix

Debat: Det er muligt for Danmark at spille en vigtig og aktiv rolle i den globale kamp for at begrænse klimaforandringerne - det kræver bare, at vi aldrig nogensinde glemmer den præmis, at vi i Danmark udgør mindre end en tusindedel af verdens befolkning. Udfører vi alene klimapolitiske handlinger, der har effekt i Danmark, så har vi ingen som helst forskel gjort.

Desværre er store dele af klimadebatten i Danmark præget af løsninger, der mest er designede til at give os danskere en god fornemmelse i maven, hvis de gennemføres. Det er ikke danskernes kødforbrug eller flyrejser, der gør en forskel, og vores mavefornemmelse over at have levet op til Paris-aftalen kan være ret ligegyldig, så længe Kina gennemfører deres nuværende plan med en gigantisk udbygning af den kinesiske kulkraft.

Nogle gange hører man argumentet, at Danmark bør 'gå forrest', som om alle verdens nationer gik på den samme vej, frem mod de samme mål, og at Danmark bare er lidt foran de andre. Den metafor har dog intet på sig, og der er ikke noget som helst, der tyder på, at resten af verden er på vej ned ad Danmarks vej. Skal vi lokke andre selvstændige nationer til at tænke og gøre som os, kræver det meget overbevisende midler, så det er her vi må sætte alle kræfter ind, hvis vi skal gøre en forskel i klimakampen.

Der er mindst to måder, hvor Danmark kan gøre en ægte forskel. Den første er gennem vores gode evner til at skabe og udvikle nye løsninger i samarbejde mellem forskning og de 'kloge hænder'. Vi skal sætte meget mere tryk på eftersøgningen af nye og videreudviklede teknologier, der kan gøre grøn energi konkurrencedygtigt på en helt anden skala end i dag. Vind og sol er utilstrækkelige energiformer uden mere avancerede batteriformer, der kan lagre energi i storskala, og derfor må vi ophæve de begrænsninger på forskning i for eksempel kernekraft og andre eksperimenterende energityper som findes i dag. Vi skal bruge mange flere penge, og vi skal afsøge helt nye teknologier.

Den anden mulige måde Danmark kan gøre en forskel er ved at omsætte tankerne fra årets nobelprisvinder i økonomi, klimaøkonomen William Nordhaus, til virkelighed. Nordhaus har overbevisende argumenteret for at den rigtige løsning på klimaproblemerne er en provenuneutral CO2-beskatning, der beskatter CO2 ligeligt på tværs af produkter og sektorer. Sådan en beskatning vil skabe incitamenter til en adfærd hos både private og virksomheder på en helt anden skala end nye punktafgifter på for eksempel kød og flytrafik. Her kunne Danmark virkelig gå forrest med udviklingen af et system til implementering af sådan en skat - samle DJØF og DTU i en fælles indsats for et smart dansk system, der kan eksporteres til andre interesserede nationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Annonce