Annonce
Ulfborg/Vemb

Klasse lavede mobbe-video og vandt 10.000 kroner

Torsdag overrakte repræsentanter fra Telenor en 10.000 kroners-check til eleverne i 4.A på Ulfborg Skole. Fjerde, femte og sjetteklasser fra overalt i landet deltog i konkurrencen. Fjerde-klassen fra Ulfborg blev de yngste af de fem vindere. Foto: Jan Briks
4.a på Ulfborg Skole vandt torsdag Telenors "Digitalpænt"-skolekonkurrence i Region Midtjylland. Konkurrencen kommer efter et undervisningsforløb om adfærd på de digitale platforme, hvor flere af eleverne havde oplevet at føle sig krænket.

Ulfborg: Der var overraskede børneblikke, da en check på 10.000 kroner pludseligt blev båret i klasselokalet, hvor 4.a torsdag formiddag sad og spiste frugt.

Klassen har tidligere haft undervisning i, hvordan man opfører sig på sociale medier og i den digitale verden, og har i den forbindelse selv produceret en lille film om emnet. Filmen blev sendt ind til Telenor, der står bag skolekonkurrencen "Digitalpænt".

Én vinder skulle så findes i hver region. I Region Midtjylland deltog 59 klasser, og 23 videoer blev sendt ind. Og det blev eleverne fra Ulfborg, der løb med region-prisen.

- Jeg synes, det er virkelig fedt. Jeg ved ikke, hvad vi skal bruge penge til. Måske en tur til København, sagde 10-årige Sille Kirk Madsen.

- Jeg vil også gerne på en tur mere, sagde 10-årige Oliver Stage med henvisning til den tur til København, som klassen netop har været på.

Annonce

Den digitale mobning

Klasselærer Gitte Bach Andersen har ud fra undervisningsmaterialet fra Telenor stået for undervisningen med den digitale omgangstone. Og det er en nødvendighed at få taget snakken, mener hun:

- Det er et tilbagevendende issue. Noget vi ser med jævne mellemrum. For det er nu, de for alvor starter op på sociale medier, og så kommer det. Derfor er det vigtigt at få talt om, hvordan man taler online, og hvilke fælder der er, siger hun.

10-årige Sille Kirk Madsen har oplevet noget af det:

- Jeg sad og spillede et spil, der hedder Moviestar på nettet. Man skulle så købe en ting i spillet, men jeg havde ikke pengene, og så blev der skrevet, at jeg var bare fattig og grim og alt muligt. Så fik jeg rigtig ondt i maven og gik ind og sagde det til mine forældre, siger hun.

10-årige Oliver Stage har ikke selv oplevet digital mobning. Men hans ven har:

- Det var én, der havde lavet en falsk profil, som så skrev til en af mine venner, at en pige var hans crush, og skrev bare alt muligt grimt til ham, siger han.

Stærke scener

Det var Telenors CSR-afdeling, der torsdag var forbi skolen for at overrække de 10.000 kroner. Det er teleselskabet, der sammen med Medierådet for Børn og Unge har kåret filmen som en af de bedste.

Begrundelsen lød:

- Denne film formidler på en let og effektiv måde, hvordan det føles at få delt et billede, uden at man har givet samtykke. Både den såkaldte ’walk-of-shame’, hvor pigen går igennem skolegangen, og alle kigger og vender sig om efter hende, og scenen i gymnastiksalen, hvor hun føler, hun er fanget i en boble af øgenavne, er utrolig stærke scener, skrev dommerpanelet.

Skolekonkurrencen har kørt siden 2016 og havde i 2019 rekordmange deltagere. Ialt 8.215 elever fra 382 klasser deltog på landsplan.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce