Annonce
Struer

Klar tale: Vi har ikke indfriet valgløfterne

Formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe, John Christoffersen (S), forsikrer, at der vil blive mulighed for at få normeringerne op i den kommunale ældrepleje i løbet af 2020. Foto: Morten Stricker
Med et løfte om, at det kommer til at ske i løbet af 2020, anerkender viceborgmester John Christoffersen (S) nu, at der ikke er kommet flere varme hænder i ældreplejen.

Struer: Under valgkampen op til kommunalvalget i 2017 gik både Socialdemokraterne og SF til valg på et klart løfte om flere ansatte i den kommunale ældrepleje i Struer Kommune.

Nu er de første to år af den indværende valgperiode ved at være gået, og formanden for den socialdemokratiske byrådsgruppe, viceborgmester John Christoffersen (S), forsikrer, at det kommer til at ske.

- Men vi er ikke i mål, erkender han efter det seneste møde i social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, hvor han blev indsat som fungerende formand, da Grethe Hestbech (SF) i slutningen af september fik orlov fra byrådsarbejdet frem til nytår.

På trods af en byrådsbeslutning om at tilføre ældreplejen fire millioner kroner ekstra om året, er betingelserne for både personale og beboerne på de kommunale plejehjem i bedste fald den samme som ved udgangspunktet under valgkampen i 2018.

- Vi har haft et efterslæb og kørt med underskud. Det betyder, at vi har haft nogle huller, der skulle lukkes, forklarer John Christoffersen.

Samtidig har medlemmerne af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget haft en bunden opgave med at få barberet to procent af budgetterne i 2019, og i 2020 skal der findes besparelser på fire procent. Dette svarer til cirka fem millioner kroner i 2019 og ti millioner kroner i 2020.

Officielt bliver det så ikke benævnt som besparelser, men som budgetomlægninger og rationaliseringer af driften, der skal gøre det muligt at få normeringen op og flere ansatte ud i frontlinien, hvor der er direkte kontakt med borgerne.

Det officielle budskab har hele tiden været, at der bliver tilført de ekstra fire millioner kroner til både børneområdet og til ældreområdet.

Annonce

Vi har haft et efterslæb og kørt med underskud. Det betyder, at vi har haft nogle huller, der skulle lukkes.

John Christoffersen (S), formand, social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, Struer Kommune

Nu bliver det bedre

Men som det også fremgår af en budgetopfølgning på et udvalgsmøde i februar, er de ekstra millioner kroner fra byrådet til ældreplejen i 2019 brugt på at stabilisere driften.

Det regerende flertal i byrådet har ikke leveret på valgløfterne.

- Ikke endnu, erkender John Christoffersen.

- Men du må gerne holde mig op på, at det kommer til at ske. I 2020 kommer vi til at mærke effekten af alt det, vi har iværksat af forandringer, som vil betyde, at vi kan få bedre normering på plejehjemmene, forsikrer han.

- Vender du tilbage i november 2020, vil jeg kunne dokumentere, at der er kommet flere varme hænder i ældreplejen, siger han.

Helt i bund

En udmelding, der glæder Tanja Nielsen, som er sektorformand i Social- og Sundhedssektoren i fagforeningen FOA.

- Vi kan kun glæde os over, at John Christoffersen anerkender, at vi har et problem i den kommunale ældrepleje i Struer Kommune - et stort problem, mener hun og henviser til, hvordan det var umuligt at få etableret en nødplan for plejen på de kommunale plejehjem i Struer, da der var optræk til en storkonflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne mellem de faglige organisationer og Kommunernes Landsforening i 2018.

- Der er ikke engang personale nok til at få en vagtplan til at hænge sammen til daglig, konstaterede hun efter at have fået mere dybtgående kendskab til forholdene for de kommunalt ansatte i ældreplejen i Struer Kommune.

Tanja Nielsen fik derfor både plejecenter Bøgelund og Akutafsnittet i Voldgade fritaget for konflikt. Det samme var tilfældet på Rosengården i Humlum.
- Personalet er der simpelthen ikke til at få enderne til at nå sammen. Så uanset hvad, så har det været en øjenåbner for os at få indblik i, hvordan forholdene er på arbejdspladserne i Struer, konstaterede hun.

Håber det bedste

Tanja Nielsen har derfor også fulgt udviklingen i Struer Kommune.
- Forholdene er ikke blevet bedre. Nærmere tværtimod, mener hun.
- Opgavernes kompleksitet bliver hele tiden større. Visitationsreglerne er i den grad strammet, så beboerne i langt de fleste tilfælde er svært demente, når de bliver godkendt til en plejehjemsplads, og det betyder alt andet lige, at personalet skal løbe stærkere, vurderer hun.
Og hun må også se langt efter flere ansatte og flere af de varme hænder, som Socialdemokraterne og SF lagde op til at få ansat, da de gik ind i valgkampen op til kommunalvalget i 2017.
De mest mærkbare ændringer, der er sket har været en nedlæggelse af vikarkorpset, og lige her og nu er det overordnede mål for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune at få gennemført en millionbesparelse på akutafsnittet.
Dette sker umiddelbart efter, at der i løbet af 2019 allerede er gennemført en besparelse på 700.000 kroner ved at lukke vikarkontoen, og desuden er der skåret i bemandingen i ydertimerne tidligt morgen og sent aften.
- Så nu kan vi bare håbe, at John Christoffersen kan indfri sine løfter, og at udviklingen bliver en helt anden i 2020, siger Tanja Nielsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
FCM

Priske efterlyser vinderkultur hos ulvene

Leder For abonnenter

Åbenhed er eneste middel mod svindel

Struer Kommunes tidligere kommunaldirektør er sigtet for mandatsvig - altså tyveri. Det kunne vi endelig fortælle i fredagsavisen efter længere tids ihærdige forsøg på at få sandheden om hans pludselige afgang fra jobbet i august 2019 frem i lyset. Hvor informationer holdes skjult, tager rygter og halve sandheder som regel over, og lige siden direktørens fratrædelse er vi på avisen stødt på begge dele. Ikke noget konkret nok til, at vi kunne fortælle det til de borgere i kommunen, som ifølge anklageskriftet er blevet snydt for deres skattekroner. Men nok til, at vi har gravet i sagen. Struer Kommune har holdt det hele hemmeligt for offentligheden, og først nu hvor anklageskriftet er tilgængeligt, har borgerne udsigt til at få svar på nogle af de mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på sådan en sag. Hvis anklageren har ret i, at direktøren gennem godt to år har stoppet mere end 120.000 kroner i egen lomme, efterlader det en række spørgsmål til kommunen. Hvordan kunne det finde sted så længe, uden at blive bemærket i den interne revision? Ethvert træk på kreditkortet skal følges af et bilag for udgiften, så lavpraktisk tyveri på denne måde burde være umuligt at gennemføre over længere tid. Er der styr på revisionen nu? Og hvorfor gik der mere end en måned fra direktørens afgang til en politianmeldelse? Sagen er endnu en alvorlig ridse i lakken på den engang så flotte danske tillid til håndteringen af vores fælles pengekasse. Engang var tyveri og underslæb i det offentlige nærmest utænkeligt, men sagen her er blot en af flere - og langt mere omfattende - sager om embedsmænd, der har stoppet offentlige penge i egne lommer. Svindel med vores fælles midler er gift for samfundet, men det må og skal frem i lyset. Fuld offentlighed er yderst vigtigt, hvis vi skal have tilliden tilbage. Her på avisen stiller vi spørgsmål og kræver svar, fordi ingen kan være tjent med, at kontrollen med vores skattekroner sejler. Der vil altid være uærlige personer, og de mange sager har vist, at kontrolapparatet er nødvendigt. Og hemmelighedskræmmeri når kontrollen svigter hører ingen steder hjemme.

Annonce