Annonce
Holstebro

Klagenævn: Skal vente over tre år på afgørelse i vindmøllesag

To klager over Vestforsynings vindmøller ved Gedmose kommer til at vente i over tre år på en afgørelse. Det frustrerer både naboer og en politiker. Pressefoto: Jens Bach
Først i 2020 vil der være en afgørelse i to klagesager om seks vindmøller i Gedmose, som Vestforsyning står bag, og som stod færdige for halvandet år siden. "Voldsomt utilfredsstillende", siger politiker.

Byr: To klager mod Vestforsynings vindmøller ved Gedmose, er blandt de sager, som har hobet sig op i Nævnenes Hus efter en flytning til Viborg. Nu har både klagerne og Holstebro fået besked om, at nævnet først forventer en afgørelse i 2020.

De to klager er indgivet omkring årsskiftet til 2017, og dermed vil afgørelserne være mindst tre år undervejs.

- Det er voldsomt utilfredsstillende, og det kan ingen være tjent med, siger Karsten Filsø (SF), formand for natur, miljø og klimaudvalget i Holstebro Kommune.

- Det er ikke rimeligt for naboer eller for projektejere, når det tager så lang tid. Der er voldsomt demotiverende, siger Karsten Filsø.

Den ene klagesag er fra Lindtorp Svæveflyveklub, som klagede over, at vindmøllerne begrænser svæveflys brug af flyvepladsen.

- Højdeservitutterne er ændret, uden at vi er blevet hørt. Og møllerne ødelægger det, der har været Danmarks bedste svæveflyveplads i et stort fladt område, siger Niels Peder Fly, der er formand for svæveklubben.

Han er utilfreds med, at klagesagen ikke forlængst er afgjort.

- Jeg bliver trist til mode over hele forløbet, og jeg synes heller ikke, at kommunen har behandlet os rimeligt, siger Nils Peder Fly.

Der har været mindst syv klagesager i forbindelse med vindmøllerne, hvor de fleste er afgjort.

Den sidste klagesag drejer sig om beskyttelse af drikkevandsmagasiner i området nær Bur Losseplads, hvorfra der siver giftstoffer ud. En nabo, Holger Dalgaard, har klaget over, at en grundvandssænkning i forbindelse med vindmøllerne giver risiko for, at forurenet drænvand vil sive ned og forurene grundvandet.

Der er altså udsigt til en afgørelse over to år efter, at vindmøllerne har stået færdige.

- Det er simpelthen for dårligt. Hele systemet kører så langsomt, siger Holger Dalgaard.

Nils Ulrik Nielsen er formand for Vestforsynings bestyrelse, og han er overrasket over, at der fortsat er uafsluttede klagesager.

- Det kan da undre mig. Jeg er da forundret over, at man skal vente så længe på afgørelser, siger Nils Ulrik Nielsen.

Annonce

1500 uafsluttede klagesager

Ifølge Nævnenes Hus var der 1921 gamle sager ved årsskiftet, som ventede på en afgørelse, og hvor de sidste først kommer i 2022.

- Man kunne ønske det gik hurtigere, men vi har overtaget en pulje, som var hobet op i de gamle klagenævn, som vi søger at gnave af, siger Susanne Brodersen, der er områdechef for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

I forbindelse med den seneste finanslov fik Nævnenes Hus ekstra penge til at nedbringe sagsbehandlingstiden "til gavn for borgere og virksomheder".

- Vi har fået 16 ekstra ansatte i år, og det går planmæssigt med at nedbringe sagspuklen, siger Susanne Brodersen.

Karsten Filsø advarer landpolitikerne om, at tænke sig om, når de laver reformer af et klagesystem - og her en udflytning oveni.

- Store reformer giver typisk en forvirring med et produktivitetstab og lange sagsbehandlingstider. Man skal først overveje, om det ikke er bedre at reparere på det bestående, siger Filsø.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce