Annonce
Lemvig

Klagenævn gav kommunen medhold

Det kan være problematisk at bo tæt på et stort svinebrug, men der skal mere end nogle alger på en tørresnor til at få medhold i en klage. Privatfoto
I to miljøsager har Lemvig Kommune fået medhold. I den ene sag handlede kommunen efter bogen, mens klagenævnet ganske enkelt afviste at behandle den anden klage

Lemvig: Lemvig Kommune har fået medhold i to klagesager, der har verseret ved Miljø og Fødevareklagenævnet. Begge sager handler om tilladelser, der er givet til husdyrbrug i henholdsvis Lomborg og i Bøvlingbjerg.

Den første sag drejer sig om en tillægsgodkendelse, som blev givet til den økologiske malkekvægsproduktion på Lundsbyvej i Lomborg. Ejeren ønskede at udvide besætningen, hvad han fik lov, men samtidigt blev der udarbejdet et tillæg til miljøgodkendelsen, som ejeren ikke var tilfreds med. Blandt andet var parterne uenige om, hvordan et byggeblad for løsdriftsstalde skulle tolkes. Den handler blandt andet om mulighederne for at opstalde køber på dybstrøelse i en stald uden fast bund, og derfor klagede ejeren til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagenævnet er dog af den opfattelse, at kommunens afgørelse lever op til alle gældende krav, og derfor fik klageren ikke medhold i sin påstand.

Annonce

Klage blev afvist

Miljø og Fødevareklagenævnet var endnu klarere i den anden afgørelse, der drejer sig om et husbyrbrug på Høvsørevej 41. Her valgte nævnet ganske enkelt at afvise at behandle klagen.

Klagen fulgte i kølvandet på, at kommunen i november 2017 gav tilladelse til, at produktionen på ejendommen kan udvides. Det var en lokal borger i Bøvlingbjerg ikke tilfreds med, da han ifølge klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet i forvejen har mange gener ved at ligge tæt på svinebruget. Klageren har blandt andet beskrevet gener i form af grønne alger, der fæstner sig på tørresnor, havemøbler, fliser, træværk, udhæng og murværk. Desuden mener han, at en planlagt udvidelse vil være i strid med den generelle dyrevelfærd.

Klagenævnet fandt dog ikke, at borgeren er berettiget til at klage og har derfor afvist at realitetsbehandle sagen. Tilladelsen er givet efter husdyrbrugsloven, og den lægger ikke vægt på problemer af privat karakter så som algebelægninger, der først og fremmest er af æstetisk karakter. Den ser på de overordnede principper i at sikre natur, miljø og landskab. Der ud over bemærkede nævnet, at dyrevelfærdsmæssige hensyn er varetaget i en anden lovgivning, og derfor kan punktet ikke behandles af klagenævnet. Dermed afviste nævnet at behandle klagen over den kommunale tilladelse.

Nævnet bestemte dog, at klageren får sit indbetalte klagegebyr retur.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce