Annonce
Læserbrev

Kirke. Kirken skal være upolitisk

Debat: Jeg er medlem af folkekirken. Det har jeg altid været.

Jeg er bestemt ikke dybt troende, og med 0-1 besøg årligt, er jeg ikke den flittigst besøgende. Det er ikke meget, jeg får for mit kontingent, men jeg har alligevel altid betalt min kirkeskat med glæde.

Danmark er et kristent land, med kristne værdier, og det synes jeg, det skal blive ved at være.

Men med den eskalerende politisering af folkekirken, rykker min udmeldelse en skrivebordsskuffe op pr. sag, og ligger nu i den øverste skuffe.

Dråben, der er ved at få bægeret til at flyde over, er det dybt politiske maleri af Erik Hagen, der er udstillet i Skovlunde kirke. Trods al ævl og bævl fra præst og kunstner handler det kun om én ting – nemlig at sende et politisk signal, og udstille Inger Støjberg som en racist, der vil udrense alle ikke-etniske danskere.

Er dét hvad præst, menighedsråd og kunstner mener om Inger Støjberg, er det helt fair. De skal have lov at have deres politiske holdninger, og de skal have lov at ytre dem. Men IKKE i kirken. Kirken skal være upolitisk.

Kirken er finansieret af mennesker med politiske holdninger på tværs af både rød og blå blok, og skal IKKE have partipolitiske værdier overhovedet. Kirkerummet skal IKKE bruges til at sende politiske signaler, ej heller til hverken at forherlige eller nedgøre en eneste politiker fra hverken rød eller blå blok.

Organisationer og institutioner, der reelt kun lever af folks gavmildhed, er bare nødt til at være politisk neutrale.

Vi støtter stort set alting herhjemme hos os, men under Andreas Kamm's ledelse for Dansk flygtningehjælp, gik kassen i – netop fordi manden ikke magtede at skille sin politiske overbevisning fra sit hverv.

Når organisationerne banker på døren, og står med hånden fremme, tager de jo gerne mod din 50'er. Selv om I måtte være politisk uenige, er dine penge altid gode nok.

Hvis præster og menighedsråd ikke kan finde ud af at drive en upolitisk kirke, er de ikke deres opgave voksen – og i hvert fald ikke min kirkeskat værd.

Hånden hviler nu på grebet på øverste skuffe ….

Annonce
Henrik Bohl Pedersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Annonce