Annonce
Erhverv

Kinesisk og britisk nedtur holder dansk eksport i slæbesporet

Storbritanniens udtræden af EU kan få mærkbare negative konsekvenser for dansk eksport, vurderer Dansk Industri . (Arkivfoto)

Overskuddet på Danmarks betalingsbalance er på det laveste niveau siden 2012.

Den danske eksport til udlandet steg kun marginalt i 2018, hvor en svagere udvikling i Storbritannien og Kina trak ned.

Eksporten af varer voksede 0,8 procent, mens tjenester - der for eksempel dækker over sejladser og flytransport - steg med 0,2 procent.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Hos Dansk Industri mener chefanalytiker Allan Sørensen, at udviklingen har været svag.

- 2018 blev et år til glemmebogen for dansk eksport. Eksporten blev desværre ramt af en ny tilbagegang i december, og generelt har 2018 været et sløjt år for dansk eksport.

- Der er især vores eksport til Storbritannien, Kina og Sverige, der har mødt modgang i 2018, skriver han i en kommentar.

Der har været et fald på knap fem procent i vareeksporten til Kina, der er ramt af en handelskrig med USA.

- Kina tegner til at stå for en meget stor del af den globale vækst i de kommende år, skriver Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

- Men 2018 var et svært år i Kina, som blev ramt af både hjemmelavet afmatning og handelskrig med USA, skriver han.

Derudover var der en tilbagegang på mere end 18 procent i Storbritannien, der i marts står til at forlade EU.

Ifølge Las Olsen er det dog næppe brexit-spørgsmålet, som spiller ind.

Det skal i stedet ses i lyset af et stærkt 2017, hvor der blev solgt mange vindmøller i Storbritannien.

Ifølge økonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv er den danske eksport også ramt af, at udviklingen i Tyskland har været svag i anden halvdel af 2018. Det har betydet færre ordrer til danske virksomheder.

- Det tyder på, at den lavere vækst i Tyskland nu har ramt den danske eksport.

- Det er bekymrende, når væksten på vores største eksportmarked går så kraftigt ned i gear, skriver han i en kommentar.

Danmarks betalingsbalance - der dækker over forskellen i handlen af varer og tjenester med udlandet - viste et overskud på 133,7 milliarder kroner i 2018.

Det er et fald på 23 procent over det seneste år. Overskuddet er det laveste siden 2012.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce