Annonce
Klima

Kina siger nej til engangsplastik

Chongqing i det sydvestlige Kina er en af de kinesiske byer, der har fået bedre affaldshåndtering. Foto: Wang Quanchao/Imago/Ritzau Scanpix
Kæmpelandet Kina slutter sig nu til gruppen af lande, der vil væk fra plastik, der kun kan bruges én gang. Det forventes at få stor betydning for miljøet.

Den kinesiske regering har besluttet, at nogle plastikprodukter helt skal forbydes i Kina i løbet af de kommende år.

Først vil plastikposer bliver forbudt i alle større kinesiske byer ved udgangen af 2020. I løbet af de næste to år skal dette forbud så udvides til også at dække alle mindre byer i Kina.

Det er ikke første gang, Kina lovgiver for at begrænse mængderne af plastik. I 2008 satte den kinesiske regering en stopper for, at butikker kunne uddele gratis plastikposer. Men poserne bliver nu helt forbudt.

I år skal det også være slut med, at kinesiske restauranter tilbyder kunderne plastiksugerør, og ved udgangen af 2025 skal restauranterne have mindsket deres brug af engangsplastik generelt med 30 procent. Landbruget skal stoppe med at bruge tynd plastikfilm, og der er også forbud på vej mod vatpinde og engangsservice, der er lavet af plastik, samt kosmetikprodukter, der indeholder mikroplast.

Det kinesiske forbud minder dermed om det europæiske direktiv mod flere typer engangsplastik, som EU vil indføre fra næste år.

Annonce

- Et stærkt signal til verden

Og det vil kunne mærkes internationalt, når en gigant som Kina går et skridt i den rigtige retning. Det mener Anne Aittomaki, der er strategisk direktør hos den danske miljøorganisation Plastic Change.

- Beslutningen er et stærkt signal til verden, fordi Kina er så stort et marked for plastik. Derfor kan forbuddet have de positive effekter, at flere lande følger trop og laver regulering på engangsplastik. Kinas forbud skal ses som en del af en voksende global bevægelse, siger hun.

Hun understreger dog, at forbud mod enkelte typer engangsplastikprodukter ikke løser de strukturelle problemer, vi har med brug-og-smid-væk-produkter på globalt plan, og som skaber bjerge af affald, vi ikke kan håndtere.

- Lige nu er verden i krig mod engangsplastik, men vi løser intet ved blot at skifte til et andet engangsmateriale. Alligevel er det et stærkt træk af Kina, siger Anne Aittomaki.

Stop for import af plastrikskrald

Kina har i flere år kæmpet med de stadigt større mængder af affald, de 1,4 milliarder kinesere producerer. Ifølge BBC er landets største losseplads allerede fyldt op nu, 25 år tidligere end forventet.

Alene i 2017 producerede Kina 60 millioner tons plastikaffald i 2017. Til sammenligning producerede USA 38 millioner tons.

Indtil for nylig døjede landet ikke kun med sit eget affald, men importerede også bjerge af plastikskrald til genbrug. Næsten halvdelen af verdens genbrugsplastik blev sendt til Kina, men meget af affaldet blevet dog ikke genbrugt. I stedet blev det enten brændt af under dårlige forhold eller simpelthen smidt på lossepladser eller i floder, hvor det endte i havet.

Siden 2017 har Kina dog også sat stop for importen af plastikaffaldet, og det har været ret effektivt.

Importen af plastikskrald til Kina er faldet med 99 procent siden da, skriver magasinet YaleEnvironment360. Til gengæld har den pludselige opbremsning skabt problemer for de vestlige lande, der plejede at sende deres skrald til Kina. Plastik fra blandt andet Europa er i stedet blevet sendt videre til lande som Indonesien, Tyrkiet, Indien, Malaysia og Vietnam. Flere af disse lande har siden også sagt stop for at importere plastikskrald.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce