Annonce
Udland

Nyhedsbureau: Tysklands regering enes om ny klimalov

Axel Schmidt/Ritzau Scanpix
Regeringsfolk bekræfter, at Tysklands regering har forhandlet klimalov færdig. Den præsenteres senere fredag.

De tyske regeringspartier er efter lange forhandlinger blevet enige om en omfattende klimalov, som skal reducere udledningen af klimagasser, erfarer det tyske nyhedsbureau dpa.

Regeringen vil senere fredag formelt bekræfte, at aftalen er i hus.

Kilder i regeringen bekræfter over for dpa, at der blandt andet er aftalt et forbud mod at installere oliefyr fra 2025, og at der gives støtte til boligejere, som ønsker mere klimavenlige alternativer til opvarmning.

Prisen for udledningen af CO2 vil stige. Det skal ske gennem udledningscertifikater, der kan handles.

Når det gælder benzin og diesel, så stiger prisen. En liter benzin stiger i 2021 med 3,3 cent (knap 25 øre) og stiger med op til 10 cent (knap 75 øre) i 2026. I dag koster en liter benzin 1,4 euro og 1,3 euro for diesel.

Det er regeringens klare mål at nedbringe udledningen af klimagasser med 55 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Det svarer til en beskæring fra 866 millioner ton til 563 millioner ton.

Nyhedsbureauet Reuters gengiver flere punkter fra det dokument, som parterne er enige om.

Her hedder det, at biler fra 2021 beskattes efter, hvor meget CO2 de udleder.

Der skal ske en større indsprøjtning af kapital til de tyske statsbaner, Deutsche Bahn, på en milliard euro for hvert år frem til 2030.

Provenuet fra salg af CO2-kvoter skal geninvesteres i miljøbeskyttelse.

Et af de vanskeligste emner var at fastsætte priser på CO2, og det samme har været at finde penge til til at fremme genbrug.

- Det er en aftale med mange indgreb og en årlig mekanisme til overvågning, fortalte en kilde lidt tidligere til nyhedsbureauet AFP.

Forbundskansler Angela Merkel og hendes konservative CDU/CSU mødtes hele natten med koalitionspartneren, det socialdemokratiske SPD, for at gøre lovpakken færdig. Den er blevet forhandlet i flere uger.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce