Annonce
Sport

KIF Kolding skal på jagt efter en ny direktør

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Håndboldklubbens nuværende direktør, Christian Phillip, stopper i foråret 2020.

Christian Phillip stopper som direktør i KIF Kolding. Det skriver den traditionsrige håndboldklub i en pressemeddelelse.

Phillip har været direktør i klubben i otte måneder og stopper i foråret 2020.

- Jeg glæder mig over at kunne overlevere et sundere KIF Kolding til min efterfølger, og jeg håber, at genopbygningen kan fortsætte, både økonomisk og sportsligt, siger han i pressemeddelelsen.

Klubben ansatte inden den igangværende sæson en tidligere kending i klubben - Ulf Sivertsson - som ny cheftræner i håb om at løfte holdet efter en forfærdelig sidste sæson, hvor klubben både sportsligt og økonomisk var nede i kulkælderen.

Det var kun med nød og næppe, at klubben overlevede endnu en sæson i den bedste danske række, efter at holdet måtte ud i en tredje og afgørende kamp mod TM Tønder fra 1. division om pladsen i ligaen.

Men heller ikke i den nuværende sæson er Kolding kommet godt fra start. Det er blot blevet til et enkelt point i de første seks kampe, og holdet ligger nederst i tabellen.

Men ifølge pressemeddelelsen begynder der at tegne sig et mere positivt billede af klubbens drift.

- Vi tror stærkt på fremtiden, og vi ved, at vores oprindelige ståsted har været voldsomt udfordret i de sidste par år, siger bestyrelsesformand Brian Stein.

- Vi er dog ved at finde rytmen, og der begynder at være den nødvendige arbejdsro til at kunne revitalisere KIF.

- Nu skal vi have skabt et solidt fundament af sponsorer og sikre opbakningen til fremtidens KIF, og så skal vi selvfølgelig også vise resultaterne på banen, siger han.

KIF har spillet i ligaen siden 1984, hvor klubben første gang kom op i det fornemme selskab.

Siden har holdet vundet 14 mesterskaber, og det er flere end nogen anden klub i dansk håndbold. Holdet vandt senest mesterskabet i 2015, da klubben hed KIF Kolding København.

/ritzau/

Annonce
Læs nyheden på KIF''s hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce