Annonce
Kultur

Kendt fotograf åbner selv fotoudstilling i Struer

Daniel Rye kommer til Struer med ny fotoudstilling. Arkivfoto: Martin Ravn
Daniel Rye er selv til stede, når hans udstilling "Mens vi venter" åbner i Struer på pladsen Østergade 16

Struer: Når foto-udstillingen "Mens vi venter" med fotografier af Daniel Rye åbner i Struer den 11. oktober, vil fotografen selv være til stede. Og nu er der også kommet en lokation på udstillingen, nemlig Østergade 16 foran rådhuset. Det skriver Struer Kommune i en pressemeddelelse.

Fotoserien skildrer en bondefamilies liv i Malawi, hvor klimaforandringer spiller en stor rolle i det daglige liv og giver et billede på nutidens klimaflygtninge. Billederne er ledsaget af lydfortællinger om billederne fortalt af fotografen selv, som du kan lytte til med din smartphone.

Udstillingen åbnes af formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Lars Møller Pedersen (S), klokken 15.30, hvorefter Daniel Rye selv holder et oplæg på en halv time. Åbningen bliver efter planen holdt på pladsen ved udstillingen, men bliver flyttet til Struer Bibliotek, hvis vejret bliver dårligt.

- Jeg glæder mig over, at vi på byens centrale plads kan tilbyde offentligheden en gratis og meget aktuel udstilling, som forhåbentlig kan skabe dialog og refleksion om de vigtige budskaber, billederne rummer. Jeg vil gerne takke Daniel Rye for at komme forbi og selv fortælle om billederne og håber, borgere og besøgende i Struer vil tage godt imod udstillingen i de 16 dage, den er her, siger Lars Møller Pedersen ifølge pressemeddelelsen.

Fotografen Daniel Rye er kendt i offentligheden for at have været fange hos Islamisk Stat og danne inspiration for Puk Damsgårds nu filmatiserede bog ”Ser du månen, Daniel”. Siden da har han over en periode på tre år og seks rejser tilbragt i alt 120 dage hos familien Mkundiza i Malawi for at dokumentere livet i en del af Afrika og en families glæder og drømme under truslen fra tørke, ustabilt vejr og frygten for at skulle forlade sit hjem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce