Danmark

Kend EU-spidskandidaterne: EU skal mærke blæsten fra Nordsøen

Helveg Petersen-familien har sat solide aftryk i dansk politik. Morten Helveg Petersen har udvidet aktiviteterne til det øvrige Europa - som EU-parlamentariker. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Familiehistorien handler om et solidt aftryk i politik. For de radikales EU-spidskandidat, Morten Helveg Petersen, bygger fremtidens fremgang på et stærkt europæisk samarbejde - især for klimaets skyld.

Sig navnet Helveg Petersen, og en politisk familiehistorie med Radikale Venstre som platform tårner sig op. 52-årige Morten Helveg Petersen, søn af tidligere, nu afdøde udenrigsminister Niels Helveg Petersen, er en del af denne klan.

Som store dele af familien har han betrådt rigets politiske scener - og trådt uden for: De seneste fem år har han lagt sit virke i Bruxelles, som Radikale Venstres repræsentant i Europa-Parlamentet. Det har ikke afskrækket ham. Tværtimod, han er klar til yderligere fem år, som, mener han, kan blive nogle af de vigtigste i den europæiske unions levetid.

- EU's betydning manifesterer sig meget mere i folks bevidsthed, fordi der er en del, der vækker bekymring. Vi er vidner til al den usikkerhed, brexit efterlader, og klimaforandringerne har sat sig på dagsordenen overalt. I den EU-valgdebat, der har kørt indtil nu, handler to tredjedele af alle spørgsmål og indlæg om klimaet. Det har en voldsom interesse og med god grund. Samtidig står det klart for tæt på alle, at det ikke er en opgave, der løses nationalt; det kræver samarbejde og beslutninger på internationalt niveau, for Danmarks vedkommende i EU, siger Morten Helveg Petersen.

Ikke overraskende er klimaet således en af hans tre mærkesager:

1 Klimaet

Der skal sættes hårdt mod hårdt over for de medlemslande, der ikke overholder indgåede EU-aftaler: Smæk pengekassen i, lyder det fra Morten Helveg Petersen. Foto: Nils Svalebøg

- Klimaet er det vigtigste af alt på hele kloden. Alle er klar over, vi er i ude i sidste øjeblik med en effektiv indsats, og det er helt klart EU-initiativer, der skal til, hvis der skal gøres noget, der for alvor hjælper, siger Morten Helveg Petersen.

Der er mange håndtag, der skal drejes på, men noget af det vigtigste er, mener han, at få tilvejebragt en energi-infrastruktur for hele Europa.

- Vi skal lære at bruge hinandens energi og ikke lade den gå til spilde. Når det blæser over Nordsøen, skal resten af Europa have det at mærke, have gavn af det. Den energi, der produceres herfra, og som vi ikke bruger, går til spilde. Det er vanvittigt. Vi skal have etableret nogle energi-veje, så de enkelte lande kan forsyne hinanden i stedet for at lade værdierne gå tabt. Det har vi og klimaet ikke råd til.

Lige så væsentligt er det, at de enkelte lande overholder de aftaler, Paris-klimamålene, der indgås, og at EU kommer efter dem, når ikke de gør de; det gælder ikke mindst et kulproducerende land som Polen, mener han:

- Der skal indgås bindende kliamaaftaler, og EU skal bide de lande i haserne, der ikke ikke holder dem. Vi har faktisk et effektivt middel mod synderne, og det skal vi tage i anvendelse: Smæk EU-kassen i. Det skal være slut med at sende EU-penge til lande, der ikke overholder aftalerne.

2 Et friere EU

Akkurat samme middel ønsker han taget i anvendelse over for lande, blandt andre Ungarn og Polen, der er i fuld gang med at underminere EU's demokratiske fundament.

- De begår overgreb på overgreb på frihedsrettighederne. De har sat ytringsfriheden, pressefriheden og domstolenes uafhængighed ud af kraft. Det er en underminering af hele EU's værdigrundlag, hvilket skaber alvorlig risiko for hele unionskonstruktionen og demokratiet. Det går simpelt hen ikke.

I det spørgsmål er Morten Helveg Petersen uforsonlig og vil ikke gå på kompromis. Også her gælder det: Smæk kassen i!

- De suger til sig af EU's midler, og så blæser de, især Ungarn, højt og flot på de demokratiske, værdibaserede betingelser, som de blev optaget på og skrev under på. Vi har ikke kunnet tale dem til rette, men så må de have det på den hårde måde. EU kan ikke overleve, hvis medlemslande opfører sig helt i strid med aftalte spilleregler.

3 Et stærkere Europa

Behovet forstærkes nok så meget af, at EU mere end tidligere har brug for at stå stærkt og samlet i en verden i opbrud, mener Morten Helveg Petersen.

- Vi har brug for et stærkere Europa. Vi slås med en Putin, og vi har en Trump, der trækker sig fra Europa. Samtidig har vi et pres med migration, grænseoverskridende kriminalitet og anden massiv påvirkning. Vi skal have styrket den indre sikkerhed, og det kræver et stærkt fællesskab - og for Danmarks vedkommende et helt og fuldt medlemskab af Europol.

Årets energipolitiker

Hvis Morten Helveg Petersen opnår genvalg, håber han, at vælgerne lægger mærke til hans aktivitet i EU og vurderer ham på det ved næste EU-valg om fem år.

- Som enhver anden vil jeg gerne måles på mine resultater, hvordan man end gør dem op. I 2018 blev jeg kåret til Årets Energipolitiker i Europa, så noget må jeg have gjort rigtigt. Den linje satser jeg på at kunne fortsætte - og at vælgerne lægger mærke til det.

I den EU-valgdebat, der har kørt indtil nu, handler to tredjedele af alle spørgsmål og indlæg om klimaet. Det har en voldsom interesse og med god grund.

Morten Helveg Petersen, EU-spidskandidat for Radikale Venstre

Morten Helveg Petersen

Morten Helveg Petersen er 52 år og genopstiller som spidskandidat for Radikale Venstre til EU-valget 26. maj. Han blev valgt første gang for fem år siden og blev medlem af parlamentsgruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

I parlamentet har han blandt andet beklædt posten som næstformand i Udvalget for Industri, Forskning og Energi. På baggrund af arbejdet her blev han i 2018 kåret som Årets Energipolitiker i Europa af magasinet The Parliament Magazine.

I perioden 1998-2009 var han medlem af Folketinget, også for Radikale Venstre.

Fra 2009 til 2014 arbejde han bl.a. som administrerende direktør for Foreningen af Danske Interaktive Medier og som direktør for Danske Medier.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Er du den nye millionær?

Sport

Mathiesen slutter som treer i Madrid

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce