x
Annonce
Navne

Katja fra New York: Det kommer til at ramme hårdt, og det kommer til at ramme skævt

Berlingske Tidende kårede i 2018 50-årige Katja Iversen, direktør for Women Deliver, som "Årets Dansker" for sin indsats for piger og kvinders rettigheder i udviklingslandene. Pressefoto
Katja Iversen fra Sørvad bor i New York, hvor der både er nervøsitet over coronavirussen - men også sammenhold og opfindsomhed.

New York: - Jo, der er skam blevet hamstret toiletpapir her i New York, men der bliver fyldt op med varer hver dag. Og nogle supermarkeder bringer varer ud. Der er også stadig madudbringning og takeaway. Og så ser man altså nogle nye innovative idéer gro frem. For eksempel så jeg, at en af barerne i byen tilbyder at udbringe en kande margaritas med en rulle toiletpapir on-the-side for 25 dollars...

Katja Iversen, der i dag er direktør for den internationale organisation Women Deliver med hovedkontor i New York, er født og opvokset i Sørvad som datter af lærerparret Flemming og Randi Iversen.

I sin grønne ungdom svømmede hun 100 og 200 meter rygcrawl ved konkurrencer for Holstebro Svømme-Clubs A-hold. Nu bruger hun i stedet kræfterne og energien på at begå sig på de bonede gulve for at skaffe penge hjem til Women Deliver, der arbejder for for piger og kvinders rettigheder i udviklingslandene. Og den 50-årige vestjyde har siddet til bords med både Donald Trump, Emmanuel Macron, Justin Trudeau og kronprinsesse Mary.

Annonce

Vindue til verden

Dagbladets Navne-redaktion har fået rigtig mange henvendelser i forbindelse med serien "Vindue til verden" om vestjyder (fra Holstebro, Struer eller Lemvig kommuner) ude i verden - og deres hverdag side om side med coronavirus.

Men der er stadig plads til bidrag. Dog ønsker vi at undgå flere fra samme land, så det kan ske, vi må sige nej tak.

Hvis du kender nogen i udlandet, som stammer fra en af de tre ovenstående kommuner, og som du synes, vi skal interviewe, så skriv til meja@dagbladetholstebro.dk – eller få vedkommende til selv at kontakte os.

Mange uden opsparing

- Jeg arbejder hjemmefra nu. Women Deliver var hurtig med at lukke kontoret, da vi kunne se fra Italien, hvor det bar hen. Men helt nemt er det ikke. Jeg er ansigtet udadtil for Women Deliver, og jeg rejser normalt 300 dage om året. Det er der jo så sat en brat stopper for. Heldigvis fik vi alle vores processer gjort virtuelle for lidt over et år siden, så vi fortsætter arbejdet og finder andre veje. Vi holder kontakten med de folk, vi skal nå, og markerer os I en bredere kreds via sociale medier, fortæller Katja Iversen.

Så det er ikke det store problem for dig - ud over at du ikke kan rejse?

- Tjah, altså - det er godt nok sært at være så længe det samme sted. Hjemme...

Hvad laver du?

- Jeg går en morgentur i Central Park, som jeg bor lige ved siden af. Så arbejder jeg en otte-ti timer. Aftenerne kan godt være lidt lange, synes jeg. Jeg tager en halv time på ro-maskinen, laver mad (godt at gøre det igen), taler med venner rundt i verden - og får sovet noget mere, end jeg plejer. Jeg kan godt forestille mig, at det kunne blive lidt ensomt i længden, for jeg er en MEGET udadvendt og social person. Men vi har planer om at begynder at spille brætspil virtuelt, og når det bliver lidt varmere, tager jeg eventuelt op og bor hos nogle venner nord for byen.

Katja Iversen er overbevist om, at coronavirussen og dens efterdønninger kommer til at ramme hårdt, ikke bare i USA, men i hele verden.

- Her I USA er der stor ulighed, så det kommer også til at ramme skævt. Vi ser allerede, hvordan folk i restaurations- og underholdnings-branchen mister deres job, og hvordan vold i hjemmet stiger. Rigtigt mange mennesker har ikke en opsparing og kan kun lige klare til dagen og vejen. Desuden er der i New York mange enlige med børn. Da skolerne er lukkede, kan mange af dem ikke passe deres arbejde. Så det kan få uoverskuelige sociale og økonomiske konsekvenser, vurderer hun.

Sundhedsmæssigt kom man sent i gang i USA med både tests, forebygning af smitte, og med at gøre sundhedssystemet klar.

- Allerede nu er der nogle steder mangel på masker, maskiner og udstyr, og man regner med, at der er mange, mange flere smittede, end der er testede og identificerede, fortæller hun.

Er du tryg ved den måde, de ansvarlige i USA tackler situationen på?

- Nej.

Er folk nervøse?

- Der er stadig folk, der slår det hen, også politikere, men de bliver heldigvis færre. Men jo, mange er nervøse – både helbredsmæssigt og økonomisk, men også over, hvordan de får en dagligdag under en eventuel lockdown (nogenlunde samme situation, som Danmark er i nu, red.) til at fungere. New York er jo ikke lige kendt for store lejligheder, så mange familier bor i ganske små lejligheder. Det kan godt blive trangt - ikke mindst hvis man stadig skal passe sit arbejde virtuelt. Og det gør det jo også nemmere at blive smittet.

USA

I USA er der ifølge tal fra den 22. marts nu registreret 26.747 personer, der er smittet med coronavirus.

Kilde: European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC)

Newyorkere står sammen

Generelt er folk venlige og hjælpsomme - så længe man ikke hoster eller kommer for tæt på, fortæller Katja Iversen.

- Newyorkere er kendt for at stå sammen. Det viste byen efter 11. September. Alle hilser på hinanden i parken, og snakken gaar i supermarkedet. Mange af mine venner er amerikanere, og vi tjekker ind hos hinanden dagligt, for lige at høre hvordan det går, og om der er noget, man kan hjælpe med.

Så du har ikke overvejet at rejse ”hjem” til Danmark?

- Ganske kort i starten, også for at være tættere på min familie. Men jeg bor jo og arbejder her i New York, så chefen bliver på skibet - og jeg er sikker på, at det nok skal gå.

- Der er masser af virtuelle møder, nogle interviews, og så selvfølgelig de sociale medier, der skal passes. Det kan indimellem være svært at koncentrere sig, men vi er rigtig gode til at holde hinanden oppe, fortæller Katja Iversen. Skræmbilledet her er netop fra et virtuelt møde. Privatfoto
- Vi er en NGO, som er afhængig af bidrag fra regeringer og fonde. Vi arbejder med piger og kvinders sundhed, så det er ekstra relevant lige nu. Vi kan stadig lave langt det meste af vores arbejde, og der er stadig brug for det. Men der skal selvfølgelig også penge i kassen. Vi har nogle gode støtter, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Katja Iversen. Privatfoto
Hjemmearbejdspladsen, hvorfra Katja Iversen følger med og bliver godt informeret af de amerikanske medier, men... "der er ogå misinformation, ikke mindst på de sociale medier. Jeg følger både lokale og internationale medier, og så selvfølgelig WHO og den amerikanske Sundhedsstyrelse. Og så holder jeg øje med den danske sundhedsstyrelse og dens chef Søren Brostrøm, da pålideligheden der synes at være i top", fortæller hun.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce