Annonce
Danmark

Kate er overvældet efter reaktioner på vægttabs-historie: Sjovt at mange finder mit liv så interessant

Kate Hansen har tabt 100 kilo og har efter sin fortælling til avisen fået mange positive reaktioner for sin indsats, og fordi hun har fortalt om bagsiden af medaljen. Mandag kan du møde hende ved et debatteriet-arrangement på Fyns Amts Avis. Foto: Katrine Becher Damkjær
Meget er sket, siden 26-årige Kate Hansen for et par uger siden fortalte sin historie til avisen om sit 100 kilo store vægttab. Reaktionerne har været mange, og flere medier har kontaktet hende for også at fortælle hendes historie.

Ollerup: 100 kilo på 20 måneder. Sådan lød det i historien om 26-årige Kate Hansen fra Ollerup, som avisen bragte den 8. oktober. Men det var ikke bare historien om hendes vej ned i vægt. Det var også hendes fortælling om, hvorfor det er svært at gå fra 160 til 60 kilo, når hjernen ikke kan følge med den store forandring.

- Det er blevet modtaget over al forventning. For mig er det jo ikke vildt spændende. Det er bare mit liv, så det har været sjovt at opleve, at andre finder det interessant, fortæller Kate Hansen til Fyns Amts Avis.

Særligt fortællingen om de ting, der ikke er så rosenrøde, har høstet roser på de sociale medier.

- Man kunne ellers godt have forventet, at nogen vil sige: Hvad piber hun over. Det har jeg ikke oplevet noget af.

Hvorfor har du tænkt, at folk ville sige det?

- Fordi jeg troede, der var en generel forventning om, at når man er slank, har man ikke noget at pibe over. Så har man, hvad man skal have.

Annonce
Kate Hansen har tabt 100 kilo og har efter sin fortælling til avisen fået mange positive reaktioner for sin indsats, og fordi hun har fortalt om bagsiden af medaljen. Mandag kan du møde hende ved et debatteriet-arrangement på Fyns Amts Avis. Foto: Katrine Becher Damkjær

Hjælp, når tid er

Siden avisen udgav historien, har flere medier haft fat i Kate Hansen for at fortælle hendes historie. Blandt andre har TV2 Echo lavet optagelser med Kate, Avisen Danmarks podcast-redaktion har optaget hende, og B.T. og Ude og Hjemme har også haft kontaktet hende for interview.

- Jeg har sagt ja til det hele, fordi jeg synes, det er vigtigt, at det når ud til så mange som muligt. Jeg har på fornemmelsen, at mange sidder med de samme tanker, som jeg har. Så det vil være fedt, hvis jeg kunne hjælpe og inspirere flere, jeg fortæller, forklarer Kate Hansen og tilføjer, at hun også skal holde et foredrag i den kommende tid.

Noget af det respons, hun har fået, der har vækket hendes opmærksomhed mest, er beskeder fra et par jyske mænd.

- Der er nogle, der har haft skrevet beskeder til mig, hvor de giver udtryk for, at det er de helt samme tanker, de også går med. At det er svært at nikke genkendende til sig selv, når man er i en ny krop. Det var lidt en åbenbaring for mig, at det ikke kun er kvinderne, der er meget kropsbevidste. Det er også mændene, fortæller Kate Hansen.

En del på facebook har opfordret dig til at søge hjælp, fordi du giver udtryk for, hvor svært du har det mentalt. Hvad siger du til det?

- Det er jo ikke anderledes end det, jeg selv har tænkt. Men det gør jeg, når tiden er til det - når det er rigtigt for mig at få den hjælp. Det har jeg været klar over hele tiden. Men jeg synes, det er godt, at folk har læst det, og er kommet frem til den konklusion, for det betyder jo, at det, jeg gerne har villet have frem, er kommet frem. At et stort vægttab påvirker en.

Flere spørgsmål får Kate Hansen formentlig, når avisen interviewer hende til debatteriet mandag.

- Jeg håber, der kommer nogle gode spørgsmål, som måske kan give mig noget med, siger Kate Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];