Annonce
Lemvig

Landmænd kæmper mod regn og bløde marker: Kartofler for millioner ligger stadig i jorden

Erling Bech Poulsen har endnu 60 af i alt 150 hektar kartofler på marken. Derfor har han nu købt en selvkørende kartoffeloptager med ekstra brede hjul i håb om, at den kan komme igennem. Foto: Benny Gade
Landmændene kæmper mellem regnbygerne for at få de sidste kartofler af jorden, men markerne er bløde og gør arbejdet meget besværligt

Lemvig: Erling Bech Poulsen er blandt de landmænd, der har set i øjnene, han kommer til at opgive en del af årets kartoffelhøst. En del af markerne er så vandfyldt, at det er umuligt at køre med de tunge maskiner, men han håber dog at begrænse skaden. Har har endnu kartofler for millioner i jorden og har derfor netop investeret i en ny og større optager med brede hjul i håb om, at den kan trække gennem markerne. Den skal af jorden, inden den fryser eller kartoflerne begynder at rådne.

- Vi kæmper for det, siger han og håber, han kan nøjes med at afskrive et par procent af avlen.

Planterådgiver Jens Hejselbæk, Lemvigegnens Landboforening, vurderer, at en femtedel af kartoflerne på landsplan endnu venter på at komme af jorden.

- Og vi er nok i et område, hvor det er mere end 20 procent, der står tilbage. Det er meget, siger han.

Lige nu er det dog tørvejr, og derfor håber han, det vil lykkes at få en del af den tilbageværende høst bjærget.

- Men problemet er, at der er mange steder, man endnu ikke kan køre. Landmanden skal måske have en uges tørvejr, inden maskinerne kan køre på markerne, så der bliver arealer tilbage, man ikke får høstet i år. Jeg håber blot ikke, det bliver meget, vurderer han.

Iøvrigt er det kartofler til fabrikkerne, det kniber med at få af jorden. Spisekartofler, læggekartofler og pulverkartofler er stort set høstet.

- Det er fabrikskartoflerne til brug for stivelse, der ligger på markerne endnu, siger Jens Hejselbæk.

Der står også en del marker tilbage med majs, men her er problemet ikke så alvorligt, vurderer planterådgiveren.

- Dem skal vi nok få fat i. Vi skal jo ikke i jorden for at fat i majsen, så det bliver småting i sammenligning med kartoflerne, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce