Annonce
Navne

Kaptajn Jensen Christensen er fanget på havet

Kaptajn Pia Jensen Christensen. Hun er single, men har to katte, Amadeus og Felix, som hendes moster passer, når hun er ude at sejle.
51-årige Pia Jensen Christensen skulle have været hjem den 24. marts. I stedet er hun nu på vej til Panama som kaptajn på det store containerskib Lexa Mærsk. Måske får besætningen lov at afmønstre der den 18. april. Måske ikke.
Annonce

Lexa Mærsk: Fredag den 27. marts fik 51-årige Pia Jensen Christensens forældre nøglen udleveret til Pias nye hus i Holstebro. Det hus, hun har købt med overtagelse pr. 1. april, og som hun havde glædet sig til at gå og flytte stille og roligt ind i sammen med sine to katte.

Nu må hun nøjes med billeder af flytningen, som hendes forældre står for, lige som de også har lovet at få huset ordnet, så det er indflytningsklart.

Pia selv er "fanget på havet" på grund af coronavirus.

Hun er kaptajn på det store containerskib Lexa Mærsk, en 37 meter bred og 266 meter lang sag, der fragter "alt fra bananer til batterier mellem Centralamerika og Sydeuropa, Tyrkiet, Ukraine og Rusland", som hun siger.

Ikke at hverken Pia og eller nogle andre af den 25 mand store besætning er smittet. Det er de ikke.

- Mette Frederiksens beslutning om at lukke Danmark ned har skabt ringe i vandet. Og det meste af resten af verden har også lukket ned nu. Det har selvfølgelig betydning for os herude, som er afhængig af et fly, når vi skal til og fra arbejde. Jeg havde syv besætningsmedlemmer – mig selv inkluderet, – som skulle rejse hjem fra Ambarli i Tyrkiet den 24. marts. Vi sidder nu ”fanget” på arbejde på ubestemt tid. Rederiet har lukket for afløsninger indtil den 14. april, hvilket gør, at vores første mulighed for at afmønstre er i Manzanillo, Panama, den 18. april. Jeg er ikke så sikker på, at nogen af os faktisk tror, at vi får lov til at blive afløst på den dato. Personligt tror jeg ikke på, at vi kommer til at se Danmark, Ukraine, Rumænien eller Philippinerne igen før engang hen i maj – hvis vi er heldige, siger Pia Jensen Christensen.

Sejlads gennem Bosporus-strædet den 14. marts, set fra broen ud over containerne. Privatfoto
Annonce

God stemning ombord

Pia skulle have haft en ni en halv ugers tur, men nu bliver det i stedet til mindst en 13 ugers tur.

- Men så har vi da en stor fælles ting nationaliteterne om bord imellem, som vi alle kan snakke om og relatere til. Besætningen består af danskere, ukrainere, rumænere, indere og filippinere. Vi er alle gode til at snakke sammen på kryds og tværs, så der er ingen, der behøver at gå rundt med tanker om, hvordan det går med deres familier, uden at have en at vende det med, siger hun.

Hvordan er stemningen ombord?

- Selv om flere af os skulle være afløst på nuværende tidspunkt, så er stemningen god. Faktisk er de fleste glade for at være her, hvor livet ikke har ændret sig synderligt, frem for at sidde derhjemme og intet må gøre. Men vi er ikke særlig glade for usikkerheden over, hvornår vi kan vende hjem.

Pia Jensen Christensen har været kaptajn siden december 2011 og har sejlet "L-skibe", som hun siger (skibe i Mærsk-flåden, hvis navn begynder med L, red.) sammenlagt i ti år – både som overstyrmand og som kaptajn.

Hvad består dit arbejde i?

- Meget foregår foran en computer. Havnepapirer, mails samt at tage over på broen ved ankomst, afgange og kanalpassager. Vi passerer gennem Panama Kanalen, Dardanellerne og Bosporus-strædet. Tidligere har jeg været gennem Suez-kanalen utallige gange. Derud over holdes der møder og øvelser. Jeg sørger også for, at kokken ikke bestiller for meget eller for lidt proviant – skønt jeg ikke har nogen uddannelse til det. Sammen med overstyrmanden er jeg skibets læge. Jeg er også skibets direktør, øverste sikkerhedschef, leder og ”mor” for alle mine 25 drenge, som pt. er om bord, fortæller Pia Jensen Christensen.

Ifølge hende taler man selvfølgelig om coronavirussen. Situationen vendes dagligt, men ellers går hverdagen med arbejdet.

- Vi taler mest om, hvordan verden er gået helt ud af proportioner. Ikke engang sund fornuft hersker længere, siger hun.

Annonce

Eskalering af situationen

- I februar skabte coronavirus stort set ingen interesse. Man snakkede om virus som noget, der foregik i Kina. Vi mærkede intet. Pludselig kom meldingerne om, at coronavirus var kommet til Italien. Det bragte den forestående krise en smule tættere på "hjem", end nogen af os ønskede. I den spæde start af marts ankom vi til Marokko og Spanien - nærmere betegnet Algeciras. Europa havde kun lige set de første tilfælde i Italien. Livet om bord var stadig det samme, som vi altid har kendt. Da lodsen kom om bord, faldt snakken en smule på coronavirus. Maskinchefen og jeg gik endda en tur i land og tilbragte tre timer i det lokale shoppingcenter. På vejen til Piræus i Grækenland modtog vi mail fra agenten, som denne gang ikke ville komme om bord som ellers er almindelig kutyme. Alt kommunikation ville foregå via mail eller mobil kontakt. Samtidig kunne vi høre via nettet og rederiets opdateringer, at situationen i Italien eskalerede, fortæller Pia.

Da skibet den 14. marts passerede gennem Bosporus-strædet ved Istanbul, kunne hun se, at der var rigtigt mange mennesker i gaderne ved havnefronten. På det tidspunkt mente Tyrkiet, at man kun havde et enkelt tilfælde af coronavirus.

- Halvanden uge senere, da vi var tilbage gennem Bosporus og anløb Ambarli og Izmit Korfezi (begge i Tyrkiet, red.), havde piben fået en helt anden lyd - og det meste af verden havde på det tidspunkt mistet al sund fornuft og sat alt i stå. Nu fik vi taget temperatur - kontrol af hele besætningen ved ankomst til Pivdennyi (Ukraine) og Novorossiysk (Rusland), før myndighederne fik lov til at møde os. Det skete iført maske, handsker og beskyttelsesbriller. Tyrkiet forlangte endda en crewliste med tre dages kontrol, temperaturmålinger, som skulle sendes 48 timer i forvejen, fortæller hun.

Billedet her er taget, mens skibet er på vej gennem Panama Kanalen i sluserne. Det er netop Panama, at Lexa Mærsk er på vej mod nu. Privatfoto
Annonce

Motormand med tandpine

Ved ankomst til lodsen i Bosporus den 23. marts blev Lexa Mærsk mødt af et lille fartøj, som fik udleveret de samme papirer, som var blevet scannet og sendt i forvejen. Først derefter kom lodsen om bord. Han var iført maske og handsker, og besætningen havde fået besked på at alle, som lodsen kom i kontakt med, også skulle bære masker.

- Det er voldsomt ubehageligt, og maske og briller er en dårlig kombination – brillerne dugger voldsomt, hvis masken helt dækker næsen. Det sidste vi hørte, før vi forlod Tyrkiet for denne gang, var, at for fremtiden skal skibets bro desinficeres, lodsen skal benytte de udendørs trapper op til broen, der skal benyttes masker, og man må ikke komme tættere på hinanden end to meter, selv om man har fuldt udstyr på. Ventilation til broen skal stoppes - jeg håber sandelig denne coronavirus er ovre, før sommeren sætter ind med solen bagende ned fra en skyfri himmel og opvarmer stålet. Broen bliver en bageovn, og vores instrumenter vil ikke kunne fungere i den varme - langt mindre vil vi, mener Pia Jensen Christensen.

Hun er bekymret over, siger hun, "hvordan mennesker kan lade verden gå så meget i selvsving og miste sund fornuft så totalt, som det ser ud for os herude fra".

Pia Jensen Christensen måtte true med at lade sit skib ligge langs kaj, før hendes motormand fik lov til at komme i land i Izmit Korfezi og få ordnet en betændt visdomstand. På det tidspunkt havde man forsøgt at få en aftale i stand i diverse havne over en periode på 14 dage, mens den stakkels motormand var på antibiotika og smertestillende.

Lexa Mærsk ligger i øjeblikket ved reparationskaj i Algeciras, Spanien, men går snart ud i Atlanterhavet med kurs mod Panama.

Billedet er fra en nat i sidste uge, hvor Lexa Mærsk passerede Canakkale strædet (Tyrkiet) med lods om bord. Privatfoto
Annonce
Annonce
TTH Holstebro Herrer

TTH besejrede Mors-Thy i tredje test

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce