Annonce
Debat

Kannibalisering. Stop for centralisering - også af elnettet!

Andreas Steenberg. Pressefoto

Debat: Dem der siger, at andelstanken er død, bør komme et smut til Vestjylland. Jeg bliver stolt over, hvordan lokale ildsjæle slår sig sammen og skaber alt fra økologiske mejeriprodukter, velsmagende øl på lokale råvarer, og til hvordan vi alle fortsat er medejere af lokale energiselskaber, der går forrest i den grønne og digitale omstilling. Vi er stærkest, når vi udvikler vores land med afsæt i det lokale.

Derfor skal vi gå imod øget centralisering. Det gælder også når vi taler om ejerskabet af vores elnet, hvilket er blevet aktuelt i sagen omkring salget af Radius' elnet i hovedstadsområdet. Efter politisk tumult og uenighed er salget, for en stund, nu lagt på is. Og i kølvandet på det hele nævnes nu et statsligt opkøb af elnettet, som én af flere muligheder. Ja, sågar taler stemmer på den yderste venstrefløj for en nationalisering af hele elnettet i Danmark. Det er jeg stor modstander af. Vi skal ikke centralisere ansvar, beslutninger og arbejdspladser.

For det første skal vi huske, at vi har en stærk lovgivning, der beskytter forbrugerne uanset, hvem der ejer elnettet. Dernæst ser jeg ingen fordele i at give staten monopol på at drive den grønne omstilling og sikre lave priser og høj service til forbrugerne - uanset hvor i landet de bor. Det har vi prøvet i andre sammenhænge uden succes. Sagen er, at det kun er i hovedstaden, at staten i dag er medejer af elnettet. I resten af landet ejes det af forbrugerejede energiselskaber. En statslig kannibalisering af elnettet, er derfor et direkte angreb på den mest traditionelle ejerform, forbrugereje, der har været med til at gøre Danmark verdenskendt for vores stabile og grønne energi.

Vestjyske forbrugere skal ikke være med til at betale milliarder for, at elnettet i København kan komme fuldt på statens hænder. Vi betaler for vores ejet elnet, og skal ikke betale for københavnernes. Derfor skal hovedstadens elnet sælges til en ansvarlig ejer, præcis som det var planlagt. Og her kan man med fordel kigge mod vest, og se hvordan vi ejer og driver vores elnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce