x
Annonce
Debat

Kannibalisering. Stop for centralisering - også af elnettet!

Andreas Steenberg. Pressefoto

Debat: Dem der siger, at andelstanken er død, bør komme et smut til Vestjylland. Jeg bliver stolt over, hvordan lokale ildsjæle slår sig sammen og skaber alt fra økologiske mejeriprodukter, velsmagende øl på lokale råvarer, og til hvordan vi alle fortsat er medejere af lokale energiselskaber, der går forrest i den grønne og digitale omstilling. Vi er stærkest, når vi udvikler vores land med afsæt i det lokale.

Derfor skal vi gå imod øget centralisering. Det gælder også når vi taler om ejerskabet af vores elnet, hvilket er blevet aktuelt i sagen omkring salget af Radius' elnet i hovedstadsområdet. Efter politisk tumult og uenighed er salget, for en stund, nu lagt på is. Og i kølvandet på det hele nævnes nu et statsligt opkøb af elnettet, som én af flere muligheder. Ja, sågar taler stemmer på den yderste venstrefløj for en nationalisering af hele elnettet i Danmark. Det er jeg stor modstander af. Vi skal ikke centralisere ansvar, beslutninger og arbejdspladser.

For det første skal vi huske, at vi har en stærk lovgivning, der beskytter forbrugerne uanset, hvem der ejer elnettet. Dernæst ser jeg ingen fordele i at give staten monopol på at drive den grønne omstilling og sikre lave priser og høj service til forbrugerne - uanset hvor i landet de bor. Det har vi prøvet i andre sammenhænge uden succes. Sagen er, at det kun er i hovedstaden, at staten i dag er medejer af elnettet. I resten af landet ejes det af forbrugerejede energiselskaber. En statslig kannibalisering af elnettet, er derfor et direkte angreb på den mest traditionelle ejerform, forbrugereje, der har været med til at gøre Danmark verdenskendt for vores stabile og grønne energi.

Vestjyske forbrugere skal ikke være med til at betale milliarder for, at elnettet i København kan komme fuldt på statens hænder. Vi betaler for vores ejet elnet, og skal ikke betale for københavnernes. Derfor skal hovedstadens elnet sælges til en ansvarlig ejer, præcis som det var planlagt. Og her kan man med fordel kigge mod vest, og se hvordan vi ejer og driver vores elnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce