Annonce
Indland

Kampagne skal nedbringe handicap fra slagtilfælde

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Kampagnen "Stræk, Snak og Smil" skal gøre alle opmærksom på symptomerne ved et slagtilfælde.

Lægerne på de danske hospitaler har mulighed for at forbedre behandlingen af blodpropper eller blødninger i hjernen, og det kan endda gøres uden flere læger eller flere penge.

Til gengæld skal vi alle blive mere opmærksomme på, om folk får et stroke - det man tidligere har kaldt slagtilfælde - så der hurtigt kan blive ringet 1-1-2.

De seneste år er lægernes mulighed for at behandle de såkaldte strokes blevet markant bedre. Men behandlingen er afhængig af, at patienterne kommer ind i tide. Og det sker for sjældent.

Derfor kaster TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning sig ud i en informationskampagne, der skal hjælpe med at gøre symptomerne på et stroke mere kendte.

Og tiden kan lidt groft sagt være forskellen på, om personer, som får et stroke, får varige men og er afhængig af hjælp til alt fra måltider til toiletbesøg resten af livet, eller om de kan vende tilbage til en tilværelse med et job og evnen til at klare sig selv.

Det forklarer Christina Rostrup Kruuse, der er overlæge og professor på Herlev Hospitals afsnit for blodprop og blødninger i hjernen.

- Hvis folk kommer til behandling i tide, kan man undgå at skaderne bliver vedvarende eller i hvert fald bliver meget milde, så man kan vende tilbage til en hverdag, hvor man ikke har brug for hjælp, siger hun.

- Vi har inden for de senere år fået noget rigtig god behandling. Man skal dog give det inden for ganske kort tid, efter symptomerne er opstået.

Ikke alle, som får et stroke, kan få glæde af de nye behandlingsmuligheder. Det kan blandt andet skyldes, at de i forvejen får medicin, som vil reagere skidt i sammenspil med behandlingen for et stroke.

Men hvis flere bliver ført direkte på skadestuen umiddelbart efter et stroke, kan op mod hver tredje af de 12.000, der årligt får et stroke, overleve det uden alvorlige men. I dag er det hver femte.

Derfor har TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning udpeget tre symptomer, som kan gøre alle i stand til at spotte et stroke.

- Det er nogle symptomer, der opstår pludseligt. Det kan være, at man ikke kan løfte armen. At man ikke kan tale tydeligt - altså som hvis man havde en kartoffel i munden, eller at man taler sort. Eller man bliver skæv i ansigtet, siger Christina Rostrup Kruuse.

Hvis man oplever en person udvise et af de tre symptomer, skal man straks ringe 1-1-2.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce