Annonce
Rosport

Kajakklubben har massivt vokseværk

Det er gode tider i Kajakklubben Pagaj, som oplever fremgang i medlemstallet og endnu engang vil afholde DM. Foto: Morten Stricker
I weekenden afholdt Kajakklubben Pagaj standerstrygning, som markerer sæsonens afslutning. Her kunne klubmanden Børge Petersen se tilbage på en sæson, hvor klubben har opnået et rekordhøjt medlemstal. I den nærmeste fremtid håber klubben at blive vært for danmarksmesterskaberne i 2020.

Holstebro: Hvis der er nogen, som kender til tendenserne i kajakklubben, så er det Børge Petersen, som har været aktiv i klubben siden 1960.

Han kan ikke huske noget ligende, det som han var vidne til i den forgange weekend, hvor sæsonen blev afrundet ved den såkaldte standerstrygning.

- Vi var 60 medlemmer, og jeg kan i hvert fald ikke huske, at vi før har været så mange, siger Børge Petersen, som derudover også kan notere sig 45-50 i vinterbadeafdelingen, som blev startet op for et par år siden. Tilstrømningen gør, at klubben går med overvejelser.

Det er ikke kun antalmæssigt, at klubben har oplevet succes i den forgange sæson. Klubben har en hel del talentfulde roere med til stævner rundt omkring i Danmark, og det er nærmest mere reglen end undtagelsen, at de hiver medaljer med hjem til det nordvestjyske.

Tre af medaljeslugerne blev også hyldet til sæsonafslutningen, hvor der blev uddelt pokal til den, som havde roet flest kilometer i sæsonens løb.

Det blev Mads Pold, Josh Cope og William Åkerlund som havde roet henholdsvis 2242 kilometer, 1750 kilometer og 1718 kilometer.

Annonce

Går efter DM

Der bliver dog ikke kun kigget tilbage på sæsonen der gik.

Kajakklubben har ansøgt om at blive arrangør af DM i 2020. Et værtsskab, som bliver uddelt i starten af november.

- Vi er meget spændte på, hvad svaret bliver, siger Børge Petersen.

Pagaj var senest vært for DM i kano og kajak tilbage i 2018, og klubben har afholdt mesterskabet 20 gange i alt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce