Annonce
Vinderup

Køber sig ind og genstarter planer for Vandtårnet

Det gamle vandtårn i Vinderup står tomt. Men nu skal der sættes skub under en renovering, mener foreningen, der har overtaget. Arkivfoto
Julemandens sovekammer skal være et samlingssted for byen, mener bestyrelsen i den forening, der nu har købt vandtårnet i Vinderup.

Vinderup: Der har i flere år været planer om at omdanne vandtårnet i Vinderup til et samlingspunkt for byen. Endnu mangles der at sætte handling bag ordene. Men det sker måske nu.

Den ene af de to tidligere ejere fortsætter med projektet, mens den anden træder ud. Og nu har yderligere to andre lokale skudt penge i projektet og oprettet foreningen "Vinderup Vandtårn".

- Vi har hver skudt 45.000 kroner i det. Pengene går til foreningen, så man kan ikke sige, at vi ejer den, siger Svend Aage Mark Jensen.

Dermed er det foreningen, der nu står som ejer af bygningen - men med de tre pengemænd i bestyrelsen - ihvertfald indtil videre.

Det er tanken, at vandtårnet - ligesom det er til juletid, hvor julemanden kommer ud - skal være samlingssted for byen. Trekløveret, der udover Svend Aage Mark Jensen, består af David Dybdal og Peter Astrup, har en plan.

I det nederste dæk skal der være toilet og et lille tekøkken. Hernæst et dæk med borde og stole, som kan bruges til foreningsmøder. Så to dæk til udstillinger, som byens kunstnere kan benytte sig af. Og til sidst - i toppen - et dæk, hvor der skal laves vinduer, som kan bruges til udsigtspunkt.

- Det skal være et sted, der er til gavn for alle byens borgere, lyder det fra Svend Aage Mark Jensen.

Annonce

Den store renovering

Renoveringen kommer dog til at koste penge. Omkring 800.000 kroner, da der udover etager inde i vandtårnet også skal fjernes teknik inde i tårnet.

- Vi er en del frivillige. Men det her skal vi have et firma til, siger Svend Aage Mark Jensen, der er gået i gang med at se sig om efter fonde og andre, der vil støtte projektet.

Præcist hvornår det står færdigt, er vanskeligt at sige.

- Men meningen er, at det skal være til glæde og gavn for Vinderup, og så vil vi gerne bevare det her gamle varetegn. Det skal ikke gå i forfald, og så må vi jo stå sammen om det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce