Annonce
Holstebro

Køber elektroniske 'sladrehanke' til borgere med alkoholmisbrug

Ud over armbånd til misbrugsbegandlingen, så vil social- og sundhedsudvalget også investere omkring 125.000 kroner i to robotter, der blandt andet skal bruges til at modtage og vise borgere vej til behandling. Arkivfoto: Thomas Vilhelm
Holstebro kommune vil investere i elektroniske armbånd, der kan måle alkoholindtaget hos borgere i misbrugsbehandling. - Det er helt frivilligt, om man vil deltage, siger udvalgsformand.

Holstebro: Et lille armbånd, der elektronisk kan måle koncentrationen af ethanol i sveden, kan fremover blive en del af behandlingen af folk med alkoholmisbrug i Holstebro Kommune.

Fredag skal social- og sundhedsudvalget beslutte, om man som forsøg vil indkøbe to armbånd, der kan sladre om borgernes alkoholindtag.

- Jeg er positiv overfor armbåndene. Men vi skal naturligvis være opmærksomme på de dilemmaer, det også kan give, siger formand for udvalget, Jens Kristian Hedegaard (V).

Det handler både om, at armbåndene sladrer om borgernes vaner - men også at man sikrer sig, at adgangen til data og opbevaringen af dataene sikres ordentligt:

- Nu er vi jo ikke fremmede med at kunne opbevare fortrolige informationer om borgerne på en sikker måde. Men det er naturligvis et opmærksomhedspunkt. Samtidig vil det være et tilbud til borgerne. De skal altså frivilligt være med på ideen om få et armbånd på, der kan måle for eksempel hvornår på dagen, der bliver indtaget alkohol og hvor meget, siger Jens Kristian Hedegaard.

Annonce

Robotter skal vise vej

Ifølge formanden skal de elektroniske "sladrehanke" bruges til at hjælpe borgerne i behandling.

- Det kan være med til at identificere, om der er nogle særlige tidspunkter af døgnet, eller det er i nogle bestemte situationer, at der bliver indtaget alkohol? Det vil forhåbentlig kunne forbedre og målrette behandlingen. Det kan også være i forhold til borgere, der måske ikke skal afvænnes, men som alligevel har et alkoholproblem, som de gerne vil af med, siger Jens Kristian Hedegaard.

Ud over armbånd til misbrugsbehandlingen, så vil social- og sundhedsudvalget også investere omkring 125.000 kroner i to robotter, der blandt andet skal bruges til at modtage og vise borgere vej til behandling, indsamle data i forbindelse med tilfredshedsmålinger efter samtaler og "fremme fysisk aktivitet igennem interaktive spil" i Center for Social Indsats.

"Robotten har over 50 sensorer, der gør den særligt opmærksom på sine omgivelser og er endvidere udstyret med et 3D kamera, der gør det muligt at aflæse positurer og genkende ansigter. Robottens design gør det muligt at rotere 360 grader via 12 små hjul, hvorfor den kan gå forskellige ruter. Ydermere har robotten bevægelige arme, som kan lyse i mange forskellige farver både statisk og blinkende. Armene kan bevæge sig til musikrytmer hvilket betyder, at robotten både kan danse og lave anvisninger," hedder det i oplægget til politikerne.

Den samlede investering i ny teknologi, som udvalget skal tage stilling til, udgør 200.000 kroner og pengene kommer fra velfærdteknologipuljen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nu skal vi have en ny børnehave

Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce