Annonce
Holstebro

Kæmpebyggeri: Stort nyt fiskeopdræt vil få eget slagteri

Fra 2020 vil der ikke kun blive landet torsk, rødspætter og andre fisk i Thorsminde. Der vil også blive produceret laks i et stort saltvandsdambrug, som kommunen har givet miljøtilladelse til - og hvor byggeriet går i gang i sommeren 2019. Arkivfoto: Morten Stricker

I sommeren 2019 går byggeriet igang af stort fiskeopdræt ved havnen i Thorsminde, hvor der på sigt skal produceres over 3000 tons ørreder om året. Planen er, at de færdige fisk også skal slagtes i havnebyen.

THORSMINDE: Kommunen har givet miljøgodkendelse til det saltvandsdambrug, som skal bygges syd for vesthavnen i Thorsminde, og hvor der skal produceres over tre millioner kilo regnbueørreder om året, når det er fuldt udbygget. Thorsminde Seafood er navnet på bruget, hvor Jens Petri ejer 80 procent, mens Claus Rom, der er direktør for et tilsvarende anlæg i Hanstholm, ejer 20 procent.

- Til februar går vi igang med at designe og projektere anlægget, og det tager nogle måneder. Derefter skal det i udbud hos mulige leverandører, siger Jens Petri.

Det forudsætter dog, at det glider glat og der ikke bliver klaget over kommunens miljøtilladelse.

- Det vil tage et år at bygge anlægget, så det kan formentlig stå færdigt i august 2020, hvor vi kan tage fisk ind, siger Jens Petri, der også er direktør i Wind Estate og især har tjent sine penge i vindmøllebranchen.

I første omgang vil der blive bygget en tredjedel eller halvdelen af det, lokalplanen giver mulighed for.

- Det betyder, at vi fra starten vil producere mellem 1000 og 1500 tons ørreder om året, siger Jens Petri.

Planen er at at opdrætte den samme type regnbueørreder, som opdrættes i dambrug med ferskvand.

- Men forskellen er, at vi vil bruge saltvand fra havet. Når fiskene går i saltvand, får fiskekødet en anden og mere fast struktur, siger Jens Petri.

Fiskene skal gå i ringformede bassiner, hvor der er strøm i vandet - og dermed skal fiskene bevæge sig som i havet.

- Det giver en mere fit og en flottere fisk, - og kiloprisen er det dobbelte, siger Jens Petri, som regner med at der fra skal bruges 10-15 mand til at passe fiskene.

Efter et år - det vil sige i 2020 vil de første fisk have en størrelse, så de skal slagtes. Fra starten skal der slagtes cirka 20 tons om ugen og det vil stige til 60 tons, når anlægget er fuldt udbygget om 4-5 år.

- Vi skal ikke ud køre med fiskene, så det skal foregå i Thorsminde. Enten skal vi finde en virksomhed, som kan klare det, eller vi bygger selv et anlæg, siger Jens Petri.

Regnbueørreder er sådan set en laks fra Stillehavet, og på engelsk sælges den under navnet "steelhead salmon".

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce