Annonce
Danmark

Kæmpe overraskelse: Arkæologer finder jernalderlandsby - udfylder manglende brik i historien

Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har til deres store overraskelse fundet en jernalderlandsby under udgravninger til udvidelse af hovedvej gennem Ribe Plantage. Fundet fortæller om tiden i Ribe før vikingetiden, og er en manglende brik i historien for arkæologerne. Foto: Sydvestjyske Museer.
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer fik sig en stor overraskelse under udgravning ved Ribe Plantage, for i stedet for rester af Ribes gamle indfaldsvej fandt man resterne af en flere hektar stor jernalderlandsby, der nu kan hjælpe arkæologerne til mere viden om Ribe fra før vikingerne kom til området.

Ribe: Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har i de forløbne uger gravet på begge sider af vejudvidelsen igennem Ribe Plantage. Man ville i et ganske kort tidsvindue undersøge området for at se, om man kunne finde rester fra den gamle indfaldsvej til Ribe fra 1600-1700-tallet, eller eventuelle rester fra begravelser i forbindelse med henrettelser på Galgebakken i Ribe.

Det fandt de ikke - men i stedet fandt de en hel jernalderlandsby fra perioden 300-400 år e.Kr.

- Det var en kæmpe overraskelse. Vi havde regnet med at finde vej- eller hjulspor fra indfaldsvejen til Ribe, men så gik vi ned i en hel jernalderlandsby, som vi nu har fået et udsnit fra, siger museumsinspektør Troels Bo Jensen, der leder udgravningen.

Arkæologerne har uden held afsøgt området øst for hovedvejen, men på vestsiden har man fundet stolpehuller, potteskår, keramik, grøfter med mere, og Troels Bo Jensen regner med, at man er færdig med udgravningen i næste uge, og dermed ikke vil forsinke anlægget af de to nye spor til vejen gennem plantagen.

Annonce
Arkæologer fra Sydvestjyske Museer har til deres store overraskelse fundet en jernalderlandsby under udgravninger til udvidelse af hovedvej gennem Ribe Plantage. Fundet fortæller om tiden i Ribe før vikingetiden, og er en manglende brik i historien for arkæologerne. Foto: Sydvestjyske Museer.

Før vikingerne

- Vi vidste ikke, om der ville være noget i området, men for os har der manglet en plet på landkortet i forhold til de bopladser fra denne periode, der har ligget med få kilometers mellemrum hele vejen langs vestkysten. Hvis systematikken skulle holde, så har der manglet noget, og det har vi altså fundet nu, siger Troels Bo Jensen og forklarer, at jernalderbopladsen er flere hektar stor, og spreder sig ind under Plantagevej og videre ind under indre Nørremark.

- Med et udsnit på 12-13 meter har vi fundet et lille frimærke af den, men det er nok for os, fordi vi får bekræftet, at der altså var en boplads, siger han og forklarer, at der helt præcist er tale om spor af en landsby, formodentlig fra såkaldt yngre romersk jernalder op til ældre germansk jernalder.

- Vi har aldrig gravet her før, fordi der har været fredsskov siden starten af 1800-tallet. Fundet er vigtigt, fordi vi i Ribe snakker meget om vikinger, men dette fortæller os mere om, hvordan vikingehandelspladsen er opstået, og dermed om tiden før Ribe blev grundlagt omkring år 710, så dette er en meget vigtig og voldsomt spændende brik i historien, siger Troels Bo Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

TTH Herrer

Balling har fundet sin nye klub

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];