x
Annonce
Erhverv

Kæmpe opbakning til ny Hjerm-købmand

Hjerm Hallen var næsten ikke stor nok til at rumme opbakningen til en ny købmandsforretning i Hjerm. Foto: Stine Kjærside
Mere end 400 engagerede borgere mødte op, og de første anparter blev også solgt, da der tirsdag blev holdt borgermøde om købmandens fremtid i Hjerm

Hjerm: Hver eneste parkeringsplads og mere til var optaget. Hvert eneste sæde, inklusive de ekstra, der blev presset ind til sidst, var optaget, og dem, der ikke nåede at få en plads, stod op langs væggene i Hjerm Hallen. For når den lokale købmand er lukket, og der bliver indkaldt til borgermøde med henblik på at få bygget en ny, så møder Hjerm-borgerne talstærkt op.

Over 400 var mødt op til mødet, hvor en arbejdsgruppe og en repræsentant fra Dagrofa fortalte om mulighederne for en ny købmand, og hvor den lokale ejendomsmægler, Line Skovgård Christensen, fra RobinHus fortalte om udsigterne for huspriserne, hvis byen ikke får en lokal købmand igen.

- Når vi skal sælge huse i de mindre byer, så spørger køberne altid om indkøbsmuligheder. De vil gerne bo i en by i udvikling, forklarede Line Skovgård Christensen, og viste kendsgerningerne sort på hvidt:

I 2015, da købmanden sidst var ved at lukke, faldt kvadratmeterprisen 1000 kroner. Det samme er sket nu her, efter at ejeren af Hjerm-købmanden gik konkurs i starten af december sidste år.

- Det er de laveste tal vi har haft siden krisen. Der er ingen tvivl om, at udsvingene har noget at gøre med hvorvidt der er en købmand eller ej, konstaterede Line Skovgård Christensen.

Annonce

Det er altafgørende, at I ønsker det her og vil det her.

Hans Meldgaard, Dagrofa Butiksudvikling

Køb en anpart

Men hvad skal der så ske, og hvordan får man lige en ny købmand?

Det er faktisk ikke så svært, hvis man spørger Dagrofa, der til mødet havde sendt Hans Meldgaard fra grossistens butiksudviklingsafdeling.

Allerførst skal der laves en analyse af projektet og økonomien bag - den del havde Dagrofa allerede gjort. De så det som givtigt at bygge en ny købmandsforretning i byen med beliggenhed på Vestre Hovedgade til omkring 9,3 millioner kroner, inklusive et tankanlæg, så der også kan tankes benzin i byen.

Dernæst skal der afholdes et nyt borgermøde med beslutningsoplæg, og derefter er det tid til at forhandle med kreditinstitutter om finansieringen.

Så et nyt borgermøde, hvor der skal stiftes et anpartsselskab, dernæst byggeriet, så skal butikken udlejes til en selvstændig købmand og til sidst den egentlige åbning.

- Går det nogenlunde som smurt, så kan vi åbne om 10-12 måneder, afsluttede Hans Meldgaard, hvilket førte til klapsalver fra salen.

Den arbejdsgruppe, der for fire år siden udarbejdede et en plan for en ny købmandsbutik, da købmanden sidst var lukningstruet, var også på banen og fortalte om deres planer, som stemte meget overens med Dagrofas.

Planen er at bygge en helt ny købmandsbygning på omkring 600 kvadratmeter med et lager på cirka 200 kvadratmeter. Meningen er så, at købmanden skal køres som et anpartsselskab, hvor alle borgerne opfordres til at købe anparter á 2500 kroner pr. anpart.

En selvstændig købmand lejer sig så ind i bygningen og driver sin købmandsforretning gennem Dagrofa. De regner med, at der skal skaffes anparter for i omegnen af 3,5 til 4 millioner kroner. Salget af anparter startede allerede på aftenen, hvor der blev solgt enkelte anparter, og mange tog en tegningsblanket med sig hjem, fortæller Tim Pindstofte fra Hjerm Borgerforening.

- På søndag vil arbejdsgruppen så igen sidde i hallen, og så kan man komme og købe en anpart, fortæller Tim Pindstofte.

Og ellers blev der på mødet efterlyst borgere, der vil stemme dørklokker for at få hentet alle anparterne ind.

I skal handle her

Men det er ikke gjort med det, understregede Hans Meldgaard fra Dagrofa. Det store arbejde fortsætter, efter at en eventuel butik er blevet bygget.

- Det handler om, hvilken vej fødderne vender, forklarede han.

For når butikken først er der, så er det også borgernes ansvar at sørge for, at den forbliver der. Og det kan kun ske, hvis der bliver handlet i lige præcis den butik, og ikke Bilka i Holstebro eller dagligvareforretningerne i Struer.

- Det er altafgørende, at I ønsker det her og vil det her, sagde Hans Meldgaard.

Til mødet var der i pausen også mulighed for at købe kaffe og kage og på den måde støtte 5. klassernes tur til Bornholm. Foto: Stine Kjærside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce