Annonce
Danmark

Kæmpe gasledning har fået grønt lys: Nu har Miljøstyrelsen modtaget klager

Op til Miljøstyrelsens tilladelse til gasledningen Baltic Pipe blev der holdt borgermøder flere steder i projektområdet, hvor Energinet som her svarede på spørgsmål. Flere mener dog ikke, at indvendingerne er blevet taget alvorligt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljøstyrelsen har modtaget klager fra borgere og en borgmester, efter styrelsen i midten af juli gav grønt lys til en kæmpemæssig gasledning, der skal transportere gas fra Norge til Polen gennem den danske muld. Projektet fortsætter indtil videre som planlagt, oplyser bygherren Energinet.

Baltic Pipe: Tre jordejere, en borgergruppe og en borgmester er røget til tasterne efter at have læst det dokument, der tillader, at den op mod 950 kilometer lange gasledning Baltic Pipe bliver gravet ned tværs gennem landet.

I midten af juli gav Miljøstyrelsen grønt lys til Baltic Pipe, der skal transportere gas fra Norge til Polen via Danmark. Det skete via en såkaldt VVM-tilladelse, der efter reglerne stillede en klagefrist, som udløb 9. august. Avisen Danmark har fået aktindsigt i klagerne, som Miljøstyrelsen har modtaget. Det drejer sig om fem klager fra henholdsvis en borger i Kolding, to i Middelfart, en borgergruppe i Næstved samt borgmesteren i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Hver klage indeholder en række punkter, som klagerne er utilfredse med i forhold til den tilladelse, der er givet. Eksempelvis mener Johannes Lundsfryd Jensen ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for det høringssvar, Middelfart Kommune sendte forud for tilladelsen. I klagen påpeger han, at tilladelsen ikke indeholder beregninger, der viser konsekvensen af CO2-udledning med og uden Baltic Pipe, ligesom han anfægter, at gasrøret kan begrænse kommunens fremtidige byudvikling.

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der via Danmark skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasrøret vil krydse 13 danske kommuner og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Lang proces

Miljøstyrelsen er nu i gang med at vurdere, hvorvidt styrelsen mener, at klagerne giver anledning til justeringer i tilladelsen. Det sker i dialog med bygherren Energinet, der på vegne af staten ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Vurderingen bliver sammen med klagerne sendt videre til Miljø- og Planklagenævnet, der træffer afgørelsen.

- I værste fald kan klagenævnet ophæve tilladelsen, så vi skal starte forfra. Nævnet kan også vurdere, at klagerne giver anledning til mindre eller slet ingen ændringer, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Ølgaard.

Hun forventer, at det vil tage lang tid - i hvert fald et år - før Miljø- og Planklagenævnet er klar med en afgørelse. Indtil da er tilladelsen gældende, og det er op til Energinet, om man vil arbejde videre i mellemtiden.

- Det er bygherrens ansvar, hvis tilladelsen bliver ophævet, og man allerede er påbegyndt arbejdet, siger hun.

Energinet oplyser, at man afventer og respekterer nævnets afgørelse, men at projektet fortsætter som planlagt.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce