Annonce
Danmark

Kæmpe gasledning har fået grønt lys: Nu har Miljøstyrelsen modtaget klager

Op til Miljøstyrelsens tilladelse til gasledningen Baltic Pipe blev der holdt borgermøder flere steder i projektområdet, hvor Energinet som her svarede på spørgsmål. Flere mener dog ikke, at indvendingerne er blevet taget alvorligt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Miljøstyrelsen har modtaget klager fra borgere og en borgmester, efter styrelsen i midten af juli gav grønt lys til en kæmpemæssig gasledning, der skal transportere gas fra Norge til Polen gennem den danske muld. Projektet fortsætter indtil videre som planlagt, oplyser bygherren Energinet.

Baltic Pipe: Tre jordejere, en borgergruppe og en borgmester er røget til tasterne efter at have læst det dokument, der tillader, at den op mod 950 kilometer lange gasledning Baltic Pipe bliver gravet ned tværs gennem landet.

I midten af juli gav Miljøstyrelsen grønt lys til Baltic Pipe, der skal transportere gas fra Norge til Polen via Danmark. Det skete via en såkaldt VVM-tilladelse, der efter reglerne stillede en klagefrist, som udløb 9. august. Avisen Danmark har fået aktindsigt i klagerne, som Miljøstyrelsen har modtaget. Det drejer sig om fem klager fra henholdsvis en borger i Kolding, to i Middelfart, en borgergruppe i Næstved samt borgmesteren i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).

Hver klage indeholder en række punkter, som klagerne er utilfredse med i forhold til den tilladelse, der er givet. Eksempelvis mener Johannes Lundsfryd Jensen ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for det høringssvar, Middelfart Kommune sendte forud for tilladelsen. I klagen påpeger han, at tilladelsen ikke indeholder beregninger, der viser konsekvensen af CO2-udledning med og uden Baltic Pipe, ligesom han anfægter, at gasrøret kan begrænse kommunens fremtidige byudvikling.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der via Danmark skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasrøret vil krydse 13 danske kommuner og cirka 550 ejendomme berøres af projektet.
  • Formålet er blandt andet at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland. Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Ifølge bygherren, Energinet, vil en typisk dansk husstand kunne spare 125 kroner årligt i tariffer som følge af Baltic Pipe. Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Lang proces

Miljøstyrelsen er nu i gang med at vurdere, hvorvidt styrelsen mener, at klagerne giver anledning til justeringer i tilladelsen. Det sker i dialog med bygherren Energinet, der på vegne af staten ejer og driver dansk energiinfrastruktur. Vurderingen bliver sammen med klagerne sendt videre til Miljø- og Planklagenævnet, der træffer afgørelsen.

- I værste fald kan klagenævnet ophæve tilladelsen, så vi skal starte forfra. Nævnet kan også vurdere, at klagerne giver anledning til mindre eller slet ingen ændringer, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Lisbeth Ølgaard.

Hun forventer, at det vil tage lang tid - i hvert fald et år - før Miljø- og Planklagenævnet er klar med en afgørelse. Indtil da er tilladelsen gældende, og det er op til Energinet, om man vil arbejde videre i mellemtiden.

- Det er bygherrens ansvar, hvis tilladelsen bliver ophævet, og man allerede er påbegyndt arbejdet, siger hun.

Energinet oplyser, at man afventer og respekterer nævnets afgørelse, men at projektet fortsætter som planlagt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er utroligt...

Vi kunne læse her i bladet i lørdags, at fremtiden for et af de absolut allerstørste sportsarrangementer i hele landsdelen, Holstebro Cup, som afvikles hver påske, er i farezonen for ikke at kunne fortsætte. Ikke fordi der ikke er deltagere, som vil tage til Holstebro i påsken for at spille håndbold. Det vil de gerne, og det bidrager naturligvis til omsætning og markedsføring af byen, at der kommer så mange udøvere, ledere og forældre. Formanden for Holstebro Cup, Karsten Marcussen, har stået i spidsen for arrangementet i årevis, og han har i lige så mange år haft stor opbakning fra en række frivillige, der gør det af lyst og ikke fordi, de selv har børn eller anden personlig interesse i arrangementet. Selvfølgelig får de en personlig oplevelse ud af at være sammen med så mange glade mennesker, men man gør det også, fordi det er vigtigt for en by at have et stort arrangement som Holstebro Cup. Men formanden stopper, når denne udgave er klaret. Og han kan frygte, der er flere af de frivillige, der benytter lejligheden til det samme. Begrundelsen er, at det er blevet et bøvl med samarbejdet med kommunen, og formanden opfatter det som direkte benspænd, når det er særdeles vanskeligt at få praktiske ting til at gå op, og der ingen velvillighed er fra kommunens side. Det er fortrinsvis adgangen til skolerne, hvor der indkvarteres deltagere, der er problemet, og i modsætning til de kommunale skoler, så er der ingen problemer med professionskolerne, gymnasiet med videre. I samme avis beklager udvalgsformanden det, og nu skal tonen have en anden lyd. Det må vi så se, om den får. Men det kan jo ikke være rigtigt, at der skal en formands-afgang og en forsideartikel i det lokale dagblad til, før man opfatter alvoren hos kommunen. En kommune bør forkæle frivilliges initiativer og arbejdslyst, når det drejer sig om sådanne arrangementer, som helt klart er i kommunens store interesse, der bliver arrangeret. Det er ingen naturlov - slet ikke i dag, at der er frivillige, der vil gøre sådan et stort stykke uegennyttigt arbejde, så derfor kan det undre, at der skal så stort et brag til, før man vågner op og aflyser alle benspænd for at erstatte dem med skulderklap og "medvind på alle cykelstier". Hvis det altså sker...

Annonce