x
Annonce
Erhverv

Jytte lukker Lilly ned efter 26 år i butikken

Gennem sine 26 i forretningen på Store Torv er Jytte Lund Nørgaard kommet tæt på mange brude og konfirmander. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Lørdag er sidste åbningsdag for Lilly-forretningen på Store Torv.

Holstebro: - Sort og hvid går ikke an til bryllupsfesten

Meldingen er klar fra Jytte Lund Nørgaard, 61, butikschef hos Lilly, Store Torv, til et par unge kunder, der kigger på festkjoler til et kommende bryllup.

For noget af en ekspert er hun blevet i brudekjoler, som altid har været i fokus hos modekæden Lilly. Men nu er det slut. Lørdag er sidste åbningsdag for Lilly-forretningen i Holstebro. Og faktisk har der ikke være brudekjoler i butikken siden maj.

- Salget har været for lille. Derfor har Lilly besluttet at lukke forretningen i Holstebro, fortæller butikschefen, der efter 26 år i butikken selv skal ud og finde noget nyt.

- Jeg håber på et andet job i en butik. Det er jo det, jeg kan, smiler hun. Tager den dog lidt med ro, da hun får løn til 1. april.

Jytte Lund Nørgaard blev udlært hos Henriksen Sko i Struer og arbejdede her, og senere i andre skobutikker, indtil hun januar 1994 startede hos Lilly i Holstebro.

Her har ikke mindst arbejdet med brude og konfirmander været spændende.

- Det er altid en stor oplevelse at få en brud klædt smukt på, og man kommer ofte tæt på hinanden i den time eller halvanden, rådgivningen finder sted, fortæller hun.

Helt specielt for Jytte Lund Nørgaard har det været, når tidligere konfirmander også har valgt at købe brudekjolen hos hende.

Selv har hun ikke haft brug for brudekjolen. Hun trives som single i Struer, hvor fritiden fortrinsvis deles med veninderne. Hun sætter pris på at sy og har desuden linedans i en lille gruppe som hobby.

Mandag bliver butikken på Store Torv tømt, og herefter skal man til Aarhus, Aalborg eller Vejle, hvis det skal ende i en Lilly-model.

- Jeg håber på et andet job i en butik. Det er jo det, jeg kan

Jytte Lund Nørgaard, butikschef hos Lilly

Festkjolerne fylder meget hos Lilly. Men lørdag klokken 14 er det slut. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Mandag tømmes hjørneforretningen på Store Torv, og en ny lejer har endnu ikke meldt sig. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Jytte Lund Nørgaard kunne godt tænke sig et nyt job i butik, når det lørdag er slut hos Lilly. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce