Annonce
Erhverv

Jysk erhvervsskole: Flere jyder burde blive håndværkere

Direktør Allan Kortnum kunne godt ta' en slapper, for Herningsholm har nået sine elevmål. Men han vil gerne uddanne endnu flere midt- og vestjyder for at hæve landsgennemsnittet. Foto: Herningsholm
Hvis 30 procent af danske unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, så bør målet for Midt- og Vestjylland være mindst 40 procent, lyder det fra Herningsholm.

HERNING: Landbruget omtaler stolt Midt- og Vestjylland som ”hele Danmarks spisekammer”, for det er her, de største landbrug er.

Det er også i Jylland, at mange af de store industrivirksomheder ligger, side om side med flere af landets største entreprenørvirksomheder.

Når erhvervsstrukturen nu engang er sådan, så burde der også være forholdsmæssigt flere unge i særligt Midt- og Vestjylland, som vælger en erhvervsuddannelse, så vi kan holde hele Danmark kørende.

Sådan lyder den simple logik fra Allan Kortnum, der er direktør for Midtjyllands største erhvervsskole, Herningsholm.

Han kunne ellers læne sig tilbage med et veltilfreds smil, for cirka 24 procent af de unge i Herning Kommune og 28 procent i Ikast-Brande Kommune vælger en erhvervsuddannelse, og dermed er Herningsholm allerede nu der, hvor man kan sætte kryds ved det politiske mål for 2020, som siger, at mindst 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

- Vi er tæt på vores mål, og selv om målet stiger om fem år, så skal vi nok nå det også. Men man skal huske, at i universitetsbyerne, for eksempel Aarhus og København, ligger man nede omkring 10 procent. Så hvis vi skal nå det nationale mål om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, så skal vi her i Midt- og Vestjylland løfte rigtig højt og formentlig have 40 procent som mål. Der er simpelthen brug for at differentiere målsætningen med udgangspunkt i erhvervsstrukturen, forklarer Allan Kortnum.

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Herningsholm uddanner elever inden for handel/kontor/detail, byggefag, landbrug, industriens område, 10. klasse og gymnasieuddannelserne HHX og HTX.

De fleste af skolens elever kommer fra Herning og Ikast-Brande kommuner for at få enten en merkantil eller teknisk eksamen på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Derudover tiltrækker skolen elever i en afstand af cirka 100 kilometer til mere specialiserede uddannelser såsom eksempelvis elektriker, VVS, murer, frisør, tandklinikassistent eller landmand.

Herningsholm er desuden et af kun tre steder i landet, hvor man kan blive uddannet cykel- eller motorcykelmekaniker.

Skolen beskæftiger 420 ansatte, som årligt underviser cirka 10.000 elever på uddannelser og kurser, svarende til 2500 fuldtidsstuderende (”årselever”).

Som noget nyt kan lokale 10. klasse-elever også gå på Herningsholm sådan, at overgangen til en ungdomsuddannelse bliver meget lettere.

Læs mere på www.herningsholm.dk.

Bør være kongevejen

Indtil videre går det den helt rigtige vej: På kun to år har Herningsholm øget optaget på ”Grundforløb 1” – altså de elever, der kommer direkte fra folkeskolen – fra 201 til 314. Det er en stigning på over 50 procent. Også på ”Grundforløb 2”, som typisk er lidt ældre elever, er der sket en stor stigning i elevtallet.

- Det er meget positivt, og indtil videre har vi kapaciteten til det. Vi er dog ved at udvide lidt, men det går, og vi skal nok klare det, forsikrer direktøren, som også glæder sig over, at lokale 10. klasse-elever nu også kan gå i skole på Herningsholm og derved har bedre chance for at få øjnene op for en erhvervsuddannelse.

- Det er stadig over 70 procent, som vælger gymnasievejen. Erhvervsuddannelsen bør ellers være ”kongevejen” for de unge, for det er en rigtig god indgang, hvis man for eksempel gerne vil arbejde inden for design, ingeniørfaget eller markedsføring. Det gør en forskel, at man ved, hvordan håndværket er, siger Allan Kortnum.

Tre gode grunde

Han arbejder sammen med sine kolleger og arbejdsgiverne for at udbrede budskabet om de tre gode grunde til at vælge en erhvervsuddannelse:

- Vi skal væk fra den gamle forestilling om, at ”bare hænderne er skruet rigtigt på, så kan du blive håndværker”. Det er helt anderledes krav, der bliver stillet i dag. Nej, en erhvervsuddannelse handler om tre ting: Det er den direkte vej til det gode job med en god løn. Det kan også være den direkte vej for den, der gerne vil være iværksætter, for du lærer jo et håndværk. Men det er også en god vej til videreuddannelse, og her skal vi især fremhæve EUX, hvor man kombinerer en gymnasieuddannelse med en erhvervsfaglig uddannelse. Så er alle døre åbne, siger Allan Kortnum og fremhæver statistik, som viser, at 20 procent af de faglærte vælger at læse videre.

Det nye skoleår er lige begyndt på Herningsholm. Har man endnu ikke valgt en uddannelse, så er landbrugselever i skyhøj kurs. Men også inden for smede- og VVS-faget er der for tiden stor mangel på arbejdskraft og altså også gode muligheder for en læreplads.

Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce