Annonce
Erhverv

Jysk erhvervsskole: Flere jyder burde blive håndværkere

Direktør Allan Kortnum kunne godt ta' en slapper, for Herningsholm har nået sine elevmål. Men han vil gerne uddanne endnu flere midt- og vestjyder for at hæve landsgennemsnittet. Foto: Herningsholm
Hvis 30 procent af danske unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, så bør målet for Midt- og Vestjylland være mindst 40 procent, lyder det fra Herningsholm.

HERNING: Landbruget omtaler stolt Midt- og Vestjylland som ”hele Danmarks spisekammer”, for det er her, de største landbrug er.

Det er også i Jylland, at mange af de store industrivirksomheder ligger, side om side med flere af landets største entreprenørvirksomheder.

Når erhvervsstrukturen nu engang er sådan, så burde der også være forholdsmæssigt flere unge i særligt Midt- og Vestjylland, som vælger en erhvervsuddannelse, så vi kan holde hele Danmark kørende.

Sådan lyder den simple logik fra Allan Kortnum, der er direktør for Midtjyllands største erhvervsskole, Herningsholm.

Han kunne ellers læne sig tilbage med et veltilfreds smil, for cirka 24 procent af de unge i Herning Kommune og 28 procent i Ikast-Brande Kommune vælger en erhvervsuddannelse, og dermed er Herningsholm allerede nu der, hvor man kan sætte kryds ved det politiske mål for 2020, som siger, at mindst 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

- Vi er tæt på vores mål, og selv om målet stiger om fem år, så skal vi nok nå det også. Men man skal huske, at i universitetsbyerne, for eksempel Aarhus og København, ligger man nede omkring 10 procent. Så hvis vi skal nå det nationale mål om, at 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, så skal vi her i Midt- og Vestjylland løfte rigtig højt og formentlig have 40 procent som mål. Der er simpelthen brug for at differentiere målsætningen med udgangspunkt i erhvervsstrukturen, forklarer Allan Kortnum.

Annonce

Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier

Herningsholm uddanner elever inden for handel/kontor/detail, byggefag, landbrug, industriens område, 10. klasse og gymnasieuddannelserne HHX og HTX.

De fleste af skolens elever kommer fra Herning og Ikast-Brande kommuner for at få enten en merkantil eller teknisk eksamen på en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse.

Derudover tiltrækker skolen elever i en afstand af cirka 100 kilometer til mere specialiserede uddannelser såsom eksempelvis elektriker, VVS, murer, frisør, tandklinikassistent eller landmand.

Herningsholm er desuden et af kun tre steder i landet, hvor man kan blive uddannet cykel- eller motorcykelmekaniker.

Skolen beskæftiger 420 ansatte, som årligt underviser cirka 10.000 elever på uddannelser og kurser, svarende til 2500 fuldtidsstuderende (”årselever”).

Som noget nyt kan lokale 10. klasse-elever også gå på Herningsholm sådan, at overgangen til en ungdomsuddannelse bliver meget lettere.

Læs mere på www.herningsholm.dk.

Bør være kongevejen

Indtil videre går det den helt rigtige vej: På kun to år har Herningsholm øget optaget på ”Grundforløb 1” – altså de elever, der kommer direkte fra folkeskolen – fra 201 til 314. Det er en stigning på over 50 procent. Også på ”Grundforløb 2”, som typisk er lidt ældre elever, er der sket en stor stigning i elevtallet.

- Det er meget positivt, og indtil videre har vi kapaciteten til det. Vi er dog ved at udvide lidt, men det går, og vi skal nok klare det, forsikrer direktøren, som også glæder sig over, at lokale 10. klasse-elever nu også kan gå i skole på Herningsholm og derved har bedre chance for at få øjnene op for en erhvervsuddannelse.

- Det er stadig over 70 procent, som vælger gymnasievejen. Erhvervsuddannelsen bør ellers være ”kongevejen” for de unge, for det er en rigtig god indgang, hvis man for eksempel gerne vil arbejde inden for design, ingeniørfaget eller markedsføring. Det gør en forskel, at man ved, hvordan håndværket er, siger Allan Kortnum.

Tre gode grunde

Han arbejder sammen med sine kolleger og arbejdsgiverne for at udbrede budskabet om de tre gode grunde til at vælge en erhvervsuddannelse:

- Vi skal væk fra den gamle forestilling om, at ”bare hænderne er skruet rigtigt på, så kan du blive håndværker”. Det er helt anderledes krav, der bliver stillet i dag. Nej, en erhvervsuddannelse handler om tre ting: Det er den direkte vej til det gode job med en god løn. Det kan også være den direkte vej for den, der gerne vil være iværksætter, for du lærer jo et håndværk. Men det er også en god vej til videreuddannelse, og her skal vi især fremhæve EUX, hvor man kombinerer en gymnasieuddannelse med en erhvervsfaglig uddannelse. Så er alle døre åbne, siger Allan Kortnum og fremhæver statistik, som viser, at 20 procent af de faglærte vælger at læse videre.

Det nye skoleår er lige begyndt på Herningsholm. Har man endnu ikke valgt en uddannelse, så er landbrugselever i skyhøj kurs. Men også inden for smede- og VVS-faget er der for tiden stor mangel på arbejdskraft og altså også gode muligheder for en læreplads.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce