Annonce
Struer

Julehjælpen i nye klæder

Også i år uddeles julehjælp i Struer, men man skal selv ansøge om at komme i betragtning. Arkivfoto

LOKALT: Julen nærmer sig på godt og ondt.

Også i år samarbejder Røde Kors, Struer Kommune og Struer Frivilligcenter om julehjælp til sårbare familier og enlige i Struerområdet. Men ikke alt er, som det plejer.

Hidtil har ansatte i tre kommunale centre – Jobcentret, Handicap, Social og Psykiatri samt Børne- og Familiecentret - enten indstillet modtagerne eller taget imod ansøgninger fra borgere. Midlerne er især kommet fra Røde Kors, og frivilligcentret har så koordineret opgaven.

Fra i år skal borgerne dog så vidt muligt selv søge om julehjælp. Det sker digitalt på www.struerfrivilligcenter.dk.

- Skemaet skulle gerne være let at gå til, men ellers kan du få praktisk hjælp i Borgerservice. Og ansatte i de tre centre vil også i et vist omfang stadig hjælpe borgere, som de har kontakt til, oplyser Rasmus Beltofte fra Struer Frivilligcenter.

Julehjælpen forventer at hjælpe mindst 80 modtagere, men i tilfælde af ekstra donationer kan flere komme i betragtning. Ansøgere efter de første 80 kommer på venteliste. Der kan søges indtil 10. december. Som altid cleares ansøgerne med Kirkernes julehjælp, så dobbeltgængere fordeles, og så de to lokale julehjælpsprojekter dermed kan hjælpe flere borgere.

- Kriteriet for at få julehjælp er økonomisk trang. Vi har i år i fællesskab valgt at præcisere kriterierne yderligere, nu da borgerne selv kan søge, så vi stadig først og fremmest hjælper dem, der har allermest behov for hjælpen, siger Leif Kristensen fra Røde Kors Struer.

Julehjælpen består også i år af enten en julekurv med julens madvarer eller et gavekort til et lokalt supermarked. Dertil kommer muligheden for tøj, sko og legetøj fra lokale genbrugsbutikker. Julehjælpen uddeles ved et arrangement i Struer Frivilligcenter torsdag den 19. december.

Kontante donationer, donationer af rent tøj, legetøj og sko i god stand eller ubrugte gaver, som man ikke får brugt, modtages meget gerne. Kontakt Røde Kors eller frivilligcentret herom.

Annonce
Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Kristian indtog Torvehallerne med storm

Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce