Annonce
Holstebro

Jubilæumsgave: Flere bække i lystanlægget vil forsvinde

I dag risler vandet ned gennem fisketrappen, men den vil blive nedlagt og Lægård Bæk lagt i slyngninger i forbindelse med større renovering af Lystanlægget. Foto: Jørgen Kirk

Den nuværende vandtrappe i Lægård Bæk vil forsvinde, og flere mindre vandløb vil blive fyldt op med jord i forbindelse med stor plan for fornyelse af Lystanlægget frem mod 200 års jubilæum.

HOLSTREBRO: Lystanlægget har i snart 200 år været byens åndehul, hvor der er koncerter, og hvor mange går tur i det grønne for at se på blomster og på nyudsprungne træer, mens andre fodrer ænder, og hvor der både er teater og sommerkoncerter i anlægget og på friluftsscenen. Men samtidig er det et åndehul, som trænger til en opgradering og en fornyelse frem mod jubilæet i 2023.

Lystanlægget bliver i store træk bevaret, men der er flere større ændringer på vej.

En af disse ændringer er, at den markante vandtrappe i Lægård Bæk i det nordvestlige hjørne af Lystanlægget helt vil forsvinde. Den er lavet som en fisketrappe, og fra 2021 forventes der at være et krav fra staten og EU om, at fisk lettere skal kunne svømme op gennem bækken. Derfor skal det lige vandløb med en vandtrappe erstattes af flere slyngninger i bækken, hvor det store vandfald bliver udjævnet. Det vil kræve op mod 5000 kubikmeter jord at fylde Mølletoften, når bækken ifølge planen skal forlænges med 180 meter.

Men der er andre markante ændringer på vej for det vand, som er et vigtigt element i Lystanlægget. Der er små vandløb omkring Anlægspavillonen, men begrænset vandgennemstrømning gør, at det kan give lugtgener. Nu er det planen, at vandløbet og det tilhørende sumpbed bliver fyldt op med jord. Det skal give en større sammenhængende græsplæne med nye stier.

Til gengæld vil Lægård Bæk i fremtiden løbe i en større slyngning omkring "Malerhuset" og forbi pavillonen.

Der er også planer om at renovere den gamle vandmølle i Lystanlægget med et nyt møllehjul, og det kører som et selvstændigt projekt i privat regi. Det nye møllehjul forventes at være på plads i slutningen af 2018. Der skal fremover strømme mere vand fra Møllesøen og forbi møllen, så det nye vandhjul kan dreje rundt. Samtidigt er det planen at omdanne vandmøllens møllehus til et madpakkehus.

Ved møllehuset skal der også indrettes et område med borde og bænke, som inviterer til at nyde medbragt mad og kaffe. Og der skal opsættes plancher, som fortæller om anlæggets historie siden opstarten i 1823.

Ud over disse ting, er der en del andre ændringer på vej ifølge det udkast til en handleplan for Lystanlægget, som nu skal politisk behandles.

Annonce

Lystanlægget

Holstebro Lystanlæg er en af landets ældste af sin slags, og de første træer blev plantet i 1820.

Lærer Jens Dahl tog initiativet, og der er en buste af ham i Lystanlægget tæt på krydset ved Enghaven/Viborgvej. Den første pavillion blev bygget i 1861, men den blev ødelagt sammen med broer og bænke i 1864, da der var tyske besættelsestropper i byen. Lystanlægget har været et yndet samlingssted gennem generationer og danner fortsat ramme om et aktivt frilutsliv. Stierne gør det let at komme rundt og opleve de forskellige naturtyper, som spænder lige fra det flotte bed med sommerblomster, over søen og de skrånende plæner til den mere »vilde« del med sumptræer. Lægård Bæk løber gennem anlægget, og fisketrappens rislende vand tiltrækker sig opmærksomhed. Blandingen af åbne græsarealer, beplantninger og træbevoksede skråninger langs bækken giver fine betingelser for et varieret dyreliv.

De større søer i anlægget bliver bevaret, men flere mindre sideløb bliver nedlagt og fyldt op med jord. Blandt andet ved anlægspavillonen. Foto: Jørgen Kirk

Nær den store friluftscene er vandet i Lægård Bæk i dag delt i et større og et mindre vandløb. Det vil fremover blive til ét vandløb, så det vandløb, som er tættest på friluftscenen og den tilhørende sø bliver fyldt om med jord og plantet til med forårsløg og en engflora.

Også friluftsscenen trænger til en fornyelse, men også det kører som et selvstændigt projekt, hvor der både er planer om en større scene, VIP-faciliteter for de optrædende, bedre toiletforhold og et lys- og lydtårn. Det skal være muligt at køre til friluftscenen med større lastbiler.

Der skal også tyndes ud i nogle af de høje træer flere steder i anlægget, herunder skal popler fældes, og der skal strammes op i flere plantebede. Kommunen foreslår, at der bliver en direkte sti fra Lystanlægget til kirkegården på nordsiden af Viborgvej.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Esmark: Bedste sæson nogensinde

Leder For abonnenter

De må gerne sole sig i dag

Der er heldigvis stadig nogle af de politikere, der sad i det hedengangne Ringkøbing Amtsråd for 40 år siden, som er i live. De kan så i dag glæde sig over, at de fremstod som fremsynede folk, der tog en beslutning, der kostede penge, men som fik overordentlig stor betydning for en stor del af Vestjylland. Man besluttede nemlig, at der skulle oprettes flere gymnasier - blandt andet i Lemvig og Ringkøbing. Og når disse gymnasier nu kan fejre en rund dag, så er de beviset på, at det kunne lade sig gøre at hæve uddannelsesniveauet hos de unge i Vestjylland ganske betragteligt. Afstandene for 40 år siden betød nemlig, at det var de færreste i folkeskolens afgangsklasser, der tog en studentereksamen. Det var noget for de få, og det var i mange hjem slet ikke et tema, fordi der ikke var tradition for det, og fordi det var noget, der lå langt væk både fysisk og mentalt. Men så besluttede amtsrådet, at nu skulle afstanden formindskes. I løbet af forholdsvis få år betød det et løft af dimensioner for uddannelsesniveauet. Ikke blot søgte de unge til gymnasierne, men øvrige ungdomsuddannelser blev trukket med op. Børnene blev mønsterbrydere i familier, der aldrig havde satset på uddannelse, og i dag kan de vestjyske kommuner bryste sig af meget høje procentdele af de unge, der tager en ungdomsuddannelse. Der er derfor al mulig grund til at hejse flaget for dette 40 års jubilæum, og de efterhånden ældre tidligere amtsrådsmedlemmer må gerne sole sig i det. For det var fremsynet. I dag gælder det så om at holde fast i, at der ikke er langt til uddannelse. Centralisering har gennem mange år været et nøgleord, og det har været det letteste, når der skulle spares. Heldigvis har nogle holdt fast. Tænk blot hvad det har betydet for Vestjyllands folkeskoler, at der på trods af utallige forsøg på lukning fortsat er en lokal læreruddannelse. For 40 år siden investerede man i uddannelse. Det skal vi fortsat gøre. Alternativet er skræmmende. Afstanden har stor betydning for hele landet for, om der er er en attraktiv uddannelse for alle landets unge.

Annonce