Annonce
Mærkedage

Journalist på en anden måde

Lea Korsgaard fylder 40 år lørdag den 27. juli. Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
De færreste går upåvirkede fra et møde med journalist og debattør Lea Korsgaard. Lørdag den 27. juli fylder hun 40 år.

40 år: Da Bertel Haarder (V) op til dette års folkemøde på Bornholm i et interview blev bedt om at pege på sin bedste folkemødeoplevelse nogensinde, så faldt valget på Lea Korsgaard.

En "stilfærdig" debat med hende om lykke i 2018 har gjort størst indtryk.

- Der fik jeg virkelig noget med hjem, lød det fra manden, der skabte Folkemødet.

Og sådan er det med Lea Korsgaard, som fylder 40 år lørdag den 27. juli. Det er svært ikke at blive smittet af hendes nærvær og engagement.

Hun er journalist fra Syddansk Universitet og har desuden en mastergrad i sociologi fra The New School i New York.

Den praktiske del af uddannelsen fik hun på Politiken, og det var også her, hun vendte tilbage til i 2006 efter en kort ansættelse på Berlingske.

Lea Korsgaards navn er dog især forbundet med Zetland, som hun stiftede i 2012. Hun forlod avisen på Rådhuspladsen for i stedet at give sit bidrag til det, hun har kaldt en nødvendig nytænkning af journalistikken.

Sammen med fire andre lagde hun ud i et nedlagt butikslokale på Nørrebro. Målet var at udgive én journalistisk fortælling om måneden i et e-bogsformat, såkaldte singler, som man kunne købe enkeltvis eller abonnere på.

Siden blev konceptet ændret, og i dag er Zetland en digital avis med godt 10.000 betalende medlemmer.

For nylig fortalte Lea Korsgaard, at avisen er presset økonomisk, og skal den overleve i sin nuværende form, er det nødvendigt inden for de næste ti måneder at skaffe 4000 nye medlemmer.

Hun har ikke lagt skjul på, at det er hårdt at være iværksætter og løbe et nyt medie i gang. At det kan være svært at finde overskud til andet end Zetland, manden og de tre sønner.

- Da jeg var ung, var min største frygt at falde igennem på det journalistiske arbejdsmarked.

- Nu er det, at jeg ikke har nogen ud over min familie, der finder det naturligt at holde tale til min 40-års fødselsdag, sagde hun sidste år.

Heldigvis er familien stor. Lea Korsgaard har tre søskende, som hun er vokset op sammen med på Gerløv Idrætshøjskole, hvor forældrene var ansat.

For nylig er hun vendt tilbage til højskolemiljøet. Nu på Krogerup Højskole, hvor hendes mand, Rasmus Meyer, for nylig er tiltrådt som forstander.

Lea Korsgaard er ikke bare journalist og debattør, hun har også succes som forfatter.

I 2005 debuterede hun med bogen "Det store bogtyveri" om den kostbare bogsamling, der forsvandt fra Det Kongelige Bibliotek i 1970'erne. Sammen med medforfatter Stéphanie Surrugue modtog hun De Berlingske Journalisters Pris for bogen.

I 2011 udkom hendes anden bog, "Ghita", om skuespilleren Ghita Nørby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce